Bæredygtig emballage til fødevareindustrien, et innovativt frø og produkter til at sikre gokart førere: Her er de talentfulde unge vindere til Danmarks Entreprenørskabsfestival
27.11.2024 17:38:46 CET | Fonden for Entreprenørskab | Pressemeddelelse
Sportscenter Herning summede af energi, da unge talenter fra landets ungdomsuddannelser var samlet for at fejre kreativitet, læring og handlekraft på den helt nye Danmarks Entreprenørskabsfestival. Deltagerne præsenterede deres idéer i tre forskellige entreprenørskabsprogrammer, hvor der blev pitch'et med stor entusiasme. Vinderne kom fra Herningsholm Erhvervsskole, Herningsholm Gymnasium, HHX og HTX og Svendborg Tekniske Gymnasium.

Over 1000 elever, lærere og erhvervsfolk deltog i Danmarks Entreprenørskabsfestival, der blev afholdt af Fonden for Entreprenørskab i Sportscenter Herning for ungdomsuddannelser.
De deltagende elever fra HHX, HTX og EUD/EUX deltog med et hav af gode idéer, som de pitchede foran erhvervsfolk som en del af de tre entreprenørskabsprogrammer Business Mind Programme, Tech Innovation Programme og Kickstart Programme. Der blev fundet en 1., 2. og 3. plads i hver konkurrence, som vandt henholdsvis 10.000, 6.000 og 4.000 kroner.
Top tre i Kickstart Programme (EUD/EUX) blev:
Vinder: Replast Solutions fra Herningsholm Erhvervsskole
Idé: Bæredygtig emballage til fødevareindustrien, der kan afleveres tilbage og blive genanvendt på ny i et pantsystem.
Vinderne Alisa, Freja og Theodor siger:
"Det er fuldstændig vildt, det er motiverende, vi har virkelig lagt os i selen med masser af arbejde. Der var mange fede konkurrenter, hele dagen har været god og sjov, og vi har virkelig nydt det. Det er noget, man ikke glemmer. Det har hele tiden været drømmen at blive iværksættere. Vi har lært, at man aldrig skal give op. Det er så vildt, at der er nogen, der tror på os, stoler på os og bakker op om idéen. Nu vil vi søge Kickstart Mikrolegat og en masse andre fonde og deltage i flere konkurrencer. Hvis det lykkedes, så skal vi fuld fart fremad!"
2. plads: Habitville fra Herningsholm Erhvervsskole
Idé: En app der skal opfordre og motivere unge mennesker, særligt unge med ADHD og autisme, til at skabe nye vaner, så de får nemmere ved at udføre deres praktiske opgaver.
3. plads: Sani Belt fra SOSU NORD
Idé: En bilsele med stof, hvor stoffet kan skiftes ud, når det bliver slidt og beskidt for at undgå bakterier, der kan give infektioner, og så man kan undgå at skifte hele selen ud.
Partnere: Think Human Foundation og BNY Mellon. HK Danmark sponsorerer særpriserne.
Top tre i Business Mind Programme (HHX) blev:
Vinder: SeedSAP fra Herningsholm Gymnasium, HHX og HTX
Idé: SeedSAP er et innovativt frø som er coatet med SAP og NPK, hvilket giver frøet mulighed for at gro i udsatte områder.
Vinderne Georg og Simon siger:
"Vi er så utrolig glade. Man er jo så nervøs og tæt på at blive stresset, så det er en kæmpe forløsning, at det lykkedes. Og vi vandt! Det er virkelig dejligt at blive bekræftet i, at det ikke bare er noget to HHX drenge går og pjatter med. Det er faktisk en god idé, vi har. Så nu kan vi vise forældre og andre, der bare tænker, at det er et skoleprojekt, at det her er et projekt, der går langt ud over det."
2. plads: Symfo fra EUC Nordvest Thissted
Idé: Et AI værktøj, der kan hjælpe musikproducere med at producere musik.
3. plads Vandtryg fra IBC International Business College Aabenraa
Idé: Løsninger til sikring mod oversvømmelser og vandindtrængning.
Top tre i Tech Innovation Programme (HTX) blev:
Vinder: RaceTech fra Svendborg Tekniske Gymnasium
Idé: En lang række produkter til go karts, som skal skabe øget sikkerhed for føreren og mindske uheld.
Vinderne Otto, Peter og Villads siger:
"Kort og godt så er det røvfedt. Det er en syret oplevelse at vinde. Vi har virkelig lært, hvordan man holder hovedet koldt under et pitch og slappe af i sig selv. Nu er målet at komme videre til Company Programme. Vi har nogle gode venner, som vandt Danmarksmesterskabet sidste år, og de skal have bank. Vi skal også vinde der. Og så vil vi gerne takke Ottos farmor, som har lånt os sin bil, så vi kunne fragte en go kart med til Herning."
2. plads: Nerdblocks fra Odense Tekniske Gymnasium
Idé: Blokkode program som skal give børn i folkeskolen mulighed for at udvikle færdigheder indenfor programmering.
3. plads: Grøn Horisont fra Holstebro HTX
Idé: Holdet laver geometriske former, som der kan plantes vilde haver i.
Danske Bank er hovedsponsor til HHX- og HTX-programmerne. Ifølge Anne Juel Jørgensen, børne- og ungechef i Danske Bank, er entreprenørskabsprogrammer og inspirerende festivaler som Danmarks Entreprenørskabsfestival afgørende, fordi det er med til at støtte børn og unges udvikling.
”Hvis Danmark skal blive verdens bedste iværksætterland, er det afgørende, at vi støtter, udfordrer og udvikler vores børn og unges iværksætterevner, og det vil Danske Bank gerne bakke op om. At blive en dygtig iværksætter kræver ikke kun grundlæggende økonomiske færdigheder, men også evnen til at samarbejde, håndtere modgang og kommunikere sin vision klart og tydeligt. Alle disse nøglekompetencer er noget, som de unge iværksættere får mulighed for at udvikle både op til og under Danmarks Entreprenørskabsfestival. I tæt samarbejde med Fonden for Entreprenørskab lægger Danske Bank vægt på at ruste eleverne med netop de praktiske erfaringer, den træning og den nødvendige støtte, de behøver for at forfølge deres entreprenør drømme,” siger Anne Juel Jørgensen.
Christian Vintergaard, direktør i Fonden for Entreprenørskab, glæder sig over alle de dygtige elever, der mødte op til festivalen med stor energi og idérigdom.
”Jeg ønsker vinderne et stort tillykke. De har markeret sig i et stærkt felt af unge mennesker. Vi har med festivalen ønsket at inspirere unge til at forfølge deres iværksætterdrømme og skabe virksomheder, der gør en forskel, samtidig med at vi ville vise, at vi her i Danmark har nogle dygtige unge elever. Det er vinderne, men også alle de andre dygtige hold eksempler på,” siger han.
Om Danmarks Entreprenørskabsfestival
Danmarks Entreprenørskabsfestival er der, hvor idé, læring & innovation går hånd i hånd.
Vi samler elever og studerende, lærere og undervisere, iværksættere og rollemodeller, erhvervsliv og politikere og mange flere for at fejre idérigdom, læring og handlekraft. Festivalen skal også inspirere flere skoler og undervisere til at omfavne entreprenørskab i deres undervisning.
Det hele handler om at give børn og unge entreprenørielle evner i løbet af deres skole og uddannelse, fordi det giver dem livsforandrende muligheder for at skabe, forandre og gøre en forskel for dem selv og deres omverden.
Nøgleord
Kontakter
Kontaktperson til Replast Solutions: theodornb@live.dk
Kontaktperson til SeedSAP: simondh02@gmail.com
Kontaktperson til RaceTech: villads.lindenskov@gmail.com
Sigurd Schou MadsenPresse- og kommunikationschef
Tlf:91 37 31 10sigurd@ffefonden.dkChristian VintergaardAdm. direktørFonden for Entreprenørskab
Tlf:28754191christian@ffefonden.dkBilleder
Om Fonden for Entreprenørskab
Entreprenørskab skal være for alle, for det giver børn og unge evner til at skabe, forandre og gøre en forskel i verden. Det er Fonden for Entreprenørskabs vision, og det vi er drevet af i vores arbejde på skoler og uddannelser.
Det gør Fonden ved at hjælpe skoler og uddannelser med at fremme entreprenante og innovative evner hos elever og studerende. Målet er, at entreprenørskab skal være en naturlig del af undervisningen på alle uddannelsesniveauer i Danmark.
Helt konkret arbejder Fonden for at sikre, at alle elever og studerende færdiggør skole og uddannelse med evner til at tænke nyt, se muligheder og omsætte idéer til værdi som både talentfulde iværksættere og værdifulde medarbejdere til gavn for Danmark. Vi kalder det entreprenant dannelse.
Fonden for Entreprenørskab er desuden det centrale nationale videncenter og omdrejningspunkt for udvikling af entreprenørskab i undervisningen på alle uddannelsesniveauer i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fonden for Entreprenørskab
Danmarksmesteren i entreprenørskab for studerende er fundet2.6.2026 17:41:17 CEST | Pressemeddelelse
24 teams fra hele landet havde kvalificeret sig til DM i entreprenørskab 2026 på Axelborg i København 2. juni i et samarbejde mellem Dansk Erhverv og Fonden for Entreprenørskab.
Danmarks Entreprenørskabsfestival kommer til Herning – samarbejdet skal skabe handlekraftige skoleelever11.5.2026 08:32:27 CEST | Pressemeddelelse
Herning Kommune og Fonden for Entreprenørskab indgår samarbejde om at samle elever, lærere, iværksættere og rollemodeller, erhvervsliv og politikere og mange flere for at fejre idérigdom, mod og handlekraft. Det sker til Danmarks Entreprenørskabsfestival, som afholdes i Sportscenter Herning den 18. november 2026.
DM i entreprenørskab: Nu er vinderne er fundet og klar til EM5.5.2026 23:03:50 CEST | Pressemeddelelse
Fonden for Entreprenørskab afholdt Danmarksmesterskaberne i Entreprenørskabsprogrammet for ungdomsuddannelser 2026 i Industriens Hus tirsdag den 5. maj. 41 hold fra 23 ungdomsuddannelser fra var mødt op til finalen, hvor vinderkonkurreret om at være de bedste og dermed få lov til at komme til finalen i København.
Unge iværksættere indtog Koldinghus: Fremtidens løsninger blev født ved Danmarksmesterskaberne i entreprenørskab21.4.2026 18:06:49 CEST | Pressemeddelelse
Hundredvis af elever, lærere, dommere og gæster fyldte i dag salene på Koldinghus, hvor finalen i 7.-10. klassernes Danmarksmesterskab i entreprenørskab.
Dansk medtech-startup modtager stort Youth Startup Investment Potential-legat29.1.2026 17:11:24 CET | Pressemeddelelse
Den danske startup MultiBiopsy har netop modtaget det prestigefyldte Youth Startup Investment Potential-legat på 100.000 kroner, som uddeles af Fonden for Entreprenørskab og Chr. Augustinus Fabrikker til unge virksomheder med særligt stærkt vækst- og investeringspotentiale. Legatet skal give virksomheden momentum i udviklingen af en ny banebrydende teknologi til forbedring af kræftdiagnostik. MultiBiopsy udvikler avanceret biopsiteknologi, der gør det muligt at udføre sikrere, mere præcise og mere effektive biopsier – særligt målrettet lungekræft. Virksomhedens løsning reducerer risikoen for komplikationer ved biopsiindgreb, øger sandsynligheden for at opnå et entydigt prøvesvar – også fra meget små tumorer – og mindsker behovet for genbiopsier. Det giver bedre beslutningsgrundlag for læger og mulighed for tidligere diagnose, hvor behandlingen har størst effekt. Co-founder af MultiBiopsy William Vindal Ludvigsen peger på, at det område, de arbejder med, har høje krav til produktudvikli
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



