Nemlig kåret som Årets Plantebaserede Supermarked af Dansk Vegetarisk Forening
27.11.2024 06:48:44 CET | Nemlig.com | Pressemeddelelse
Nemlig vinder den prestigefyldte pris som Årets Plantebaserede Supermarked grundet et stort og målrettet fokus på det plantebaserede sortiment.

Hvert år uddeler Dansk Vegetarisk Forening prisen Årets Plantebaserede Supermarked til et supermarked, som har fokus på at tilbyde kunderne et stort og bredt plantebaseret sortiment.
I år gik prisen til Nemlig, som de senere år har haft stort fokus på at udvide sortimentet med mange flere plantebaserede produkter, så det nu tæller i alt 460 varer.
”Vi er meget stolte af at vinde prisen som Året Plantebaserede Supermarked. Det er en stor anerkendelse af vores målrettede indsats for at tilbyde vores kunder Danmarks bedste og største udvalg af plantebaserede varer, som nu tæller 460, hvilket er mere end dobbelt så mange, som vores konkurrenter i de fysiske butikker,” fortæller Kategorichef i Nemlig, Mette Roelsgaard.
Nemlig har gjort mange tiltag for fremme de plantebaserede produkter ved at gøre disse mere tilgængelige for forbrugerne. Sortimentet dækker næsten alle kategorier herunder brød, drikkevarer, konfekture, kølevarer, køderstatninger, mejeriprodukter, tørvarer, husholdningsartikler og plejeprodukter.
”Vi har lavet mange tiltag for at styrke og udvide det plantebaserede sortiment og gjort det utrolig nemt for kunderne at vælge plantebaseret ved at samle alle disse varer på én side. Dernæst præsenterer vi ofte plantebaserede produkter ved siden af ikke-plantebaserede produkter som alternativ hertil. Et stort opskriftsunivers, med godt 400 plantebaserede opskrifter, hjælper og inspirerer kunderne til at spise mere velsmagende og varieret plantebaseret, som for mange kan være en udfordring. Slutteligt har vi nok Danmarks største frugt & grønt sortiment, hvoraf knapt 200 af varerne er økologiske,” fortæller Mette Roelsgaard.
Stor økologi andel
Nemligs sortiment tæller 9.000 varer i alt, hvoraf 1.700 er økologiske varer, og onlinesupermarkedet har en økologiandel på 23%, dvs. at 23% af alle solgte varer på Nemlig er økologiske. Ligeledes er økologiandelen af solgt frugt og grønt over 50%.
”Vi er stolte af vores økologi sortiment og andel på 23%, som næsten er det dobbelte af markedet generelt, og vores kunder værdsætter utrolig meget vores store sortiment af økologi og specielt på frugt og grønt, hvor vi har en økologiandel på mere end 50%,” fortæller Mette Roelsgaard.
Kontakter
Presseafdeling, nemlig.com
Tlf:88322626presse@nemlig.comBilleder
Om nemlig.com
nemlig.com er Danmarks største onlinesupermarked, der hver dag leverer dagligvarer og måltidskasser direkte til døren for tusindvis af danskere. Mere end 4 ud af 5 husstande kan i dag modtage dagligvarer og måltidskasser fra nemlig.com.
Med over 9.000 unikke varenumre og et stort sortiment af økologi tilbyder nemlig.com et bredt udvalg af dagligvarer til hverdagen, og med over 25 unikke gård- og specialbutikker er det også muligt at finde delikatesser fra bl.a. Slagter Lund, Lagkaghuset, A.C. Perch’s Thehandel og mange flere på nemlig.com.
På nemlig.com finder du også dagligvarer til den helt rigtige pris. Hver uge prismatcher nemlig.com mere end 1500 varer mod Rema 1000. Det er med til at gøre nemlig.com til Danmarks billigste onlinesupermarked.
----
Intervare A/S har mere end 20 års erfaring med levering af dagligvarer til visiterede borgere. Vi samarbejder pt. med mere end 40 kommuner landet over og servicerer ca. 8.000 borgere hver uge. Intervare A/S er moderselskab til nemlig.com.
Følg pressemeddelelser fra Nemlig.com
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nemlig.com
nemlig forpligter sig: Halverer madspild og udfaser turbokyllinger23.2.2026 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
nemlig skærper nu sine egne forpligtelser på dyrevelfærd og madspild markant som en del af virksomhedens nye treårige strategi ”Transformér”. Med konkrete, tidsfastsatte mål om blandt andet at udfase hurtigvoksende kyllinger i 2026 og halvere madspildet frem mod 2030, lægger online-supermarkedet sig i front i den danske dagligvarebranche.
Nemlig styrker øko-andelen trods pres i markedet6.2.2026 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mens salget af økologiske varer generelt er faldet i den danske dagligvarebranche, går online-supermarkedet nemlig mod strømmen og øger sin økologiprocent fra 22,8 procent i 2024 til 23,8 procent i 2025. Dermed fastholder nemlig positionen som den dagligvareaktør i Danmark med den højeste andel af økologi i salget for andet år i træk.
Mens politikerne overvejer momsfritagelse, fjerner nemlig momsen i januar5.1.2026 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Da Danmarks største online-supermarked, nemlig, fjernede momsen på frugt og grønt sidste år, steg salget markant og femdoblede omsætningen på udvalgte varer. Det får nemlig til at gentage initiativet midt i den politiske debat.
Nemlig fortsætter væksten og halverer underskud i nyt regnskabsår9.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det netop offentliggjorte årsregnskab fra Danmarks førende onlinesupermarked nemlig, viser en omsætningsvækst på knap 100 millioner kr. og et resultat før skat (EBT) på minus 28 mio. kr., hvilket er mere end en halvering sammenlignet med året før, hvor underskuddet var 62 mio. kr.
To år i træk: Nemlig løber med prisen som årets plantebaserede supermarked2.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
For andet år i træk er nemlig blevet kåret til årets plantebaserede supermarked i 2025 af Dansk Vegetarisk forening. Prisen blev overrakt på Plant Food festivalen i Øksnehallen i weekenden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

