Ny pris for at varme en københavner-bolig op
27.11.2024 09:55:00 CET | HOFOR A/S | Pressemeddelelse
Prisen for varme i København stiger med tre procent ved årsskiftet. Det sker for at dække inflationen, som giver øgede udgifter til drift, renovering og udvikling af fjernvarmenettet, oplyser HOFOR, der leverer varme til hele byen.

Selvom efteråret har været lunt, er der efterhånden varme i de fleste radiatorer i byen. Prisen for varmen er HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, nu nødt til at skrue på, så udgifterne bliver dækket af den pris, du betaler for varmen.
”Når vi skal holde byen varm, kræver det, at vi renoverer rør, og at vi hele tiden udvikler systemet, så du kan være sikker på, at varmen er der, når du har brug for den. Samtidig finder vi nye metoder, så varmen bliver lavet med det lavest mulige CO2-aftryk. Prisen på materialer og råvarer er steget, og derfor bliver vi også nødt til at hæve prisen på fjernvarme med tre pct. ved årsskiftet”, fortæller direktør for Energi i HOFOR, Gorm K. Elikofer.
Der bliver sat strøm til din varme
For fem år siden blev en stor del af varmen i København lavet ved at brænde kul af – nu er det certificeret bæredygtig biomasse, der sikrer varmen hele vinteren. Men HOFOR er i gang med at bygge varmepumper og elkedler for at udnytte strøm fra vind- og solenergi til at lave varmen. Det betyder, at der bliver mindre behov for biomasse i årene frem.
”Vi har bygget de første varmepumper, og arbejder videre, så vi kan udnytte energien fra vind og sol til at skabe varme til byen. Med den plan kan vi erstatte en del af biomassen med elektricitet – vi sætter strøm til varmen, siger Gorm K. Elikofer.
Det tager tid at lave den omstilling, men HOFOR forventer at have ti store varmepumper og en række store elkedler klar i løbet af de næste ti år, uden at det bliver meget dyrere at være fjernvarmekunde.
Den nye pris på varme
- Varmeprisen stiger med tre pct.
- Varmeomkostning efter årsskiftet er i runde tal:
- I en klassisk københavnerlejlighed på 60 m2: 6.600 kr. årligt
- I en 80 m2 lejlighed: 8.600 kr. årligt
- I en villa på godt 130 m2: 19.700 kr. årligt
- I et rækkehus på lige under 120 m2: 13.700 kr. årligt
- Den nye varmepris er 762,88 kr./MWh og tilslutningsprisen er 271,55 kr./kW
- Find gode råd til at spare på varmen på www.hofor.dk/spar-energi
- Du kan finde mere om priserne på www.hofor.dk/priser
Kontakter
Christina OtzenPressechef
Tlf:27952147chot@hofor.dkBilleder





Links
Om HOFOR
HOFOR A/S er Danmarks største lokale forsyner, der sørger for vand, varme, bygas, fjernkøling og afledning af spildevand for flere end 1 million mennesker i hovedstadsområdet. Vi opfører vindmøller og solcelleparker, der leverer energi til et grønnere Danmark. Sammen med vores otte ejerkommuner skaber vi bæredygtige byer med fokus på skybrudsprojekter, energioptimering og udvikling af fremtidens forsyningsløsninger. Vi tager ansvar og arbejder tæt sammen med vores kunder, universiteter, erhvervsliv og myndigheder. Vi har over 150 års erfaring, 1.600 ansatte og en årlig omsætning på over 7 milliarder kroner.
Følg pressemeddelelser fra HOFOR A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HOFOR A/S
Tre hold af entreprenører skal konkurrere om milliardopgave på Svanemøllen Skybrudstunnel4.8.2026 12:55:09 CEST | Pressemeddelelse
Forsyningsselskaberne HOFOR, Novafos og Frederiksberg Forsyning har nu udpeget de tre internationale konsortier, som er blevet prækvalificeret til at byde på opgaven med at bore og anlægge Danmarks største skybrudstunnel i det nordlige hovedstadsområde.
Skybrud kan være på vej mod hovedstadsområdet26.7.2026 12:04:58 CEST | Pressemeddelelse
DMI har varslet lokale skybrud i hovedstadsområdet fra sidst på eftermiddagen søndag 26. juli til mandag morgen. HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, opfordrer til ekstra opmærksomhed, da veje kan blive oversvømmet og kloakdæksler kan løsne sig. Undgå desuden kontakt med spildevand og undgå at bade i havnebade og ved bynære strande.
Skybrud kan være på vej mod hovedstadsområdet17.7.2026 14:15:11 CEST | Pressemeddelelse
DMI har varslet lokale skybrud fredag den 17. juli mellem kl. 12.00 og 20.00 i hovedstadsområdet. HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, opfordrer til ekstra opmærksomhed, da veje kan blive oversvømmet og kloakdæksler kan løsne sig. Undgå desuden kontakt med spildevand og undgå at bade i havnebade og ved bynære strande.
Skybrud kan være på vej mod hovedstadsområdet12.7.2026 09:49:20 CEST | Pressemeddelelse
DMI har varslet lokale skybrud søndag den 12. juli fra ca. kl. 15.00 til omkring kl. 24.00 mandag aften i hovedstadsområdet. HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, opfordrer til ekstra opmærksomhed, da veje kan blive oversvømmet og kloakdæksler kan løsne sig. Undgå desuden kontakt med spildevand og undgå at bade i havnebade og ved bynære strande.
Skybrud kan være på vej mod hovedstadsområdet28.6.2026 06:19:39 CEST | Pressemeddelelse
DMI har varslet lokale skybrud søndag den 28. juni fra ca. kl. 1.40 til omkring kl. 12 i hovedstadsområdet. HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, opfordrer til ekstra opmærksomhed, da veje kan blive oversvømmet og kloakdæksler kan løsne sig. Undgå desuden kontakt med spildevand og undgå at bade i havnebade og ved bynære strande.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum