Vækst i produktiviteten har sikret en høj levestandard for lønmodtagerne, viser ny rapport
Almindelige lønmodtagere i Danmark har en høj levestandard sammenlignet med andre lande, viser en ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det skyldes især høj produktivitet og en stærk samfundsmodel.

LEVESTANDARD
I Danmark og de øvrige nordiske lande er levestandarden for almindelige lønmodtagere blandt de højeste i verden. Det står i modsætning til mange øvrige europæiske lande og især Storbritannien, hvor reallønnen er på samme niveau som før finanskrisen.
Det viser en ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der udkommer i dag.
Rapporten er en temapublikation, der belyser, hvordan danske lønmodtagere klarer sig i en international sammenligning på baggrund af data fra blandt andet Eurostat, OECD og Danmarks Statistik.
"Danske lønmodtageres levestandard ligger helt i top, når vi sammenligner med andre lande. Det gælder økonomisk, men også på bredere trivselsindikatorer som sundhed og tryghed," siger Frederik Olsen, som er analytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og hovedforfatter på rapporten.
Lav ulighed og høj produktivitet
Når danske lønmodtagere bredt set klarer sig godt, er en af årsagerne, at uligheden i Danmark er relativt lav. Der er en mindre forskel på de lave og de højere indkomster end i andre lande. I Danmark er lønnen for jobs i den øverste femtedel af lønfordelingen 90 procent højere end i den nederste femtedel. Til sammenligning er den 400 procent højere i Storbritannien.
”Når uligheden i indkomst er mindre i Danmark end i andre lande, er det ikke kun godt for levestandarden blandt de lavere lønnede. Det har også en positiv effekt på væksten, når lønspredningen ikke er for stor.” siger Frederik Olsen.
En forklaring på, at lønningerne er steget i Danmark, er, at vi har haft en betydelig vækst i produktiviteten, altså hvor meget værdi lønmodtagerne frembringer per arbejdstime. Op gennem 2010’erne har det gennemsnitlige vækstbidrag fra produktivitet været 1,4 procentpoint om året. Det adskiller sig fra Storbritannien, hvor vækstbidraget fra produktivitet har været 0,3 procentpoint, og hvor den økonomiske vækst i højere grad er drevet af øget arbejdsudbud.
”Når medarbejderne kan producere mere på kortere tid, så stiger værdien af deres arbejde også. Derfor bliver arbejdet mere værd, og det afspejler sig i lønnen. Det forholder sig omvendt, hvis produktionen øges som følge af flere medarbejdere. Når velstandsfremgangen skyldes produktivitet, kommer det dermed lønmodtagerne til gode,” siger Frederik Olsen.
Den danske model sikrer lønmodtagerne en høj levestandard
Frederik Olsen peger på den nordiske samfundsmodel som forklaring på den bagvedliggende årsag til, at Danmark har udviklet sig så forskelligt fra eksempelvis Storbritannien. De nordiske samfund er kendetegnet ved at have et trygt og fleksibelt arbejdsmarked, hvor virksomhederne har nemt ved at hyre og fyre medarbejdere, men hvor der samtidig er en aktiv arbejdsmarkedspolitik og et stærkt sikkerhedsnet til at fange dem, der bliver ledige. Derudover er fagforeninger med til at sikre, at produktivitetsvækst rent faktisk manifesterer sig i højere lønninger.
”Det er i høj grad vores stærke fagforeningers fortjeneste, at reallønnen er fulgt med produktiviteten. Vores samfundsmodel lykkes med at kombinere vækst, lav ulighed, høj produktivitet og sunde offentlige finanser. Derfor er det også bekymrende, at uligheden stiger, produktiviteten er gået i stå og fagforeningernes medlemstal daler, ” siger Frederik Olsen.
Rapportens hovedkonklusioner
- Norden, der er kendetegnet ved den universelle velfærdsmodel, har i en international kontekst formået at skabe synergi mellem social retfærdighed og en høj velstand.
- I Danmark og de øvrige nordiske lande er levestandarden for almindelige lønmodtagere blandt de højeste i verden. Det står i modsætning til mange øvrige europæiske lande, der har problemer med stagnerende produktivitet og lønninger.
- Den høje levestandard i Norden, kommer blandt andet til udtryk ved en høj løn, men de nordiske lande klarer sig også godt på diverse mål for sundhed, tryghed og lykkefølelse.
- Et skrækscenarie for økonomisk udvikling er Storbritannien, hvor produktivitetsvæksten har været lav, og den gennemsnitlige realløn i 2022 var på niveau med før finanskrisen.
Tabel: I Danmark er timelønnen relativt høj
Tabellen viser medianen for den købekraftskorrigerede bruttotimeløn i udvalgte lande.
Land |
Medianløn |
Schweitz |
205,85 kroner/timen |
Danmark |
201,51 kroner/timen |
Norge |
180,82 kroner/timen |
Belgien |
164,72 kroner/timen |
Luxembourg |
158,55 kroner/timen |
Tyskland |
156,52 kroner/timen |
Sverige |
154,78 kroner/timen |
Holland |
147,28 kroner/timen |
Finland |
146,21 kroner/timen |
USA* |
145,15 kroner/timen |
Island |
141,68 kroner/timen |
Østrig |
141,23 kroner/timen |
Frankrig |
140,84 kroner/timen |
Irland |
131,61 kroner/timen |
Storbritannien |
129,19 kroner/timen |
Italien |
126,65 kroner/timen |
Spanien |
102,42 kroner/timen |
Portugal |
63,47 kroner/timen |
Kilde: AE pba. Eurostat (SILC og SES)
Anmærkning: Seneste data fra Eurostat er udgivet i 2022 og er for 2018. Figuren viser mediantimelønnen i den private sektor (ekskl. landbrug og fiskeri) i virksomheder med mere end 10 medarbejdere ifølge Eurostats Structure of Earnings Survey (SES). Da USA ikke er med i SES har vi taget udgangspunkt i Dansk Arbejdsgiverforenings tal for den gennemsnitlige timeløn i industrien i USA og i Danmark. Den amerikanske gennemsnitsløn har vi omregnet til en medianløn ved at gange med det forhold mellem gennemsnitsløn og medianløn, som det amerikanske Bureau of Labor Statistics (BLS) opgør og skaleret til Danmarks gennemsnitsløn i SES.
Tabel: Danmarks velstand kommer fra produktivitet
Tabellen viser vækstbidraget til BNP pr. indbygger fra hhv. produktivitet, arbejdsudbud og arbejdstid pr. år fra 1980 til 2023.
Danmark |
Storbritannien |
Tyskland |
OECD-gennemsnit |
|
Vækst i BNP per arbejdstime |
1,41 |
0,28 |
0,97 |
0,96 |
Kilde: AE på baggrund af Reformkommissionen og Danmarks Statistik
Anmærkning: Produktivitet, arbejdsudbud og arbejdstid er beregnet som hhv. BNP pr. arbejdstime, beskæftigede pr. indbygger og arbejdstime pr. beskæftiget.
Nøgleord
Kontakter
Frederik OlsenAnalytiker
Tlf:28 18 78 42fo@ae.dkJakob Kjærgaard BrunKommunikationskonsulent
Tlf:26 27 66 86jab@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Ny kortlægning: De ressourcestærke får mest ud af uddannelsessystemet31.1.2025 06:39:01 CET | Pressemeddelelse
Der bliver brugt flest offentlige penge på uddannelse af akademikere og børn fra ressourcestærke hjem, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Hver gang det offentlige bruger ti kroner på undervisning, materialer, SU med mere, går fire kroner til at uddanne akademikere. Samtidig bruger det offentlige i gennemsnit cirka 900.000 kroner på at uddanne børn af forældre fra toppen af indkomstskalaen, mens der bliver brugt cirka 650.000 kroner på børn af de ti procent fattigste.
Nationalt partnerskab kan være vigtigt initiativ for udsatte unge – men husk også uddannelse28.1.2025 10:05:11 CET | Pressemeddelelse
Det er spændende og vigtige takter, regeringen slår an med det nationale partnerskab for udsatte unge, mener analysechef Emilie Damm Klarskov fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Men politikerne bør fortsat huske at give de unge målrettede uddannelsestilbud.
Ledige uddannes på ny ordning: Fire ud af fem kommer i beskæftigelse28.1.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
De efterfølgende jobmuligheder er gode for de ledige, der tager en erhvervsuddannelse, mens de får dagpenge på en forhøjet sats, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). 78 procent af personerne, der indtil videre har gennemført en uddannelse på ordningen, er efterfølgende kommet i arbejde. Særligt social- og sundhedshjælpere er der kommet flere af.
De allerhøjeste indkomster steg med 15 procent, mens almindelige danskere blev ramt af inflation3.1.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Afstanden mellem den rigeste procent og den typiske dansker vokser med høj fart, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det gælder både det seneste indkomstår og det seneste årti.
Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for tidlig tilbagetrækning27.12.2024 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Der er en klar sammenhæng mellem hårdt fysisk arbejdsmiljø og tidlig tilbagetrækning, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Blandt 50-60-årige lønmodtagere, der i 2018 havde et hårdt fysisk arbejdsmiljø, har flere end hver femte forladt arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen fem år efter, mens tallet for lønmodtagere uden et hårdt fysisk arbejdsmiljø er under hver tiende.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum