19 stærke profiler bliver ambassadører for Børns Vilkår
2.12.2024 07:00:00 CET | Børns Vilkår | Pressemeddelelse
Stærke personligheder fra bl.a. musik-, sports- og medieverdenen skal fremover hjælpe Børns Vilkår med at gøre en forskel for børn og unge i Danmark.

Børns Vilkår præsenterer i dag 19 ambassadører, som har sagt ja til frivilligt at hjælpe med at skabe opmærksomhed om organisationens indsatser for børn og unge i Danmark.
Det er første gang, Børns Vilkår etablerer et stort ambassadørkorps, som taler til forskellige målgrupper på forskellige platforme. Gældende for alle er, at de ønsker at bruge deres stemme og rækkevidde til at hjælpe Børns Vilkår med at gøre en forskel for børn og unge i Danmark.
”Vi glæder os utrolig meget til samarbejdet med de 19 ambassadører. Vi er overbeviste om, at de med deres engagement og store rækkevidde kommer til at bidrage positivt til at få vores budskaber ud over rampen, også til nye målgrupper,” siger direktør i Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl.
De nye ambassadører er:
Daniel Agger, tidl. professionel fodboldspiller
Emil Simonsen, musiker i Suspekt
Flemming Møldrup, forfatter og tv-personlighed
Hav & Kamal, podcastværter
Helin Erdem, radio- og tv-vært
Holger Rune, professionel tennisspiller
Katinka Bjerregaard, sangerinde
May Lifschitz, skuespillerinde
Mette Blume Reick, tv-vært
Nikolaj Koppel, direktør i Podimo
Nicolas Dalby, MMA fighter
Renée Toft Simonsen, psykolog og børnebogsforfatter
Rosa Kildahl, tv-personlighed
Sebastian Lynggaard, radiovært, står bag Instagram-profilen ’Herlige Svend’
Saint Clara, sangerinde
Sofie Linde, tv-personlighed
Søren Kjeldsen, golfspiller
Youssef Wayne Hvidtfeldt, skuespiller
Udvalgte citater herunder. Se flere her
Flemming Møldrup: “Jeg har selv haft en omtumlet barndom og ved, hvordan det er, når børnelivet skrider under fødderne på en. Jeg er samtidig også delefar og optaget af, hvordan børn og forældre kommer så godt som muligt gennem en skilsmisse.”
Kamal Hassan: ”Jeg har selv boet på en døgninstitution og oplevede desværre at blive svigtet af en kontaktperson, som skulle hjælpe mig med at blive klar til voksenlivet. Den følelse af svigt skal børn ikke igennem.”
Katinka Bjerregaard: "Jeg har selv haft en meget utryg og usikker skoletid, og det betød at utrygheden blev indbygget i min rygrad, og den bærer jeg stadig med mig, nu hvor jeg er blevet voksen. Man skal aldrig undervurdere, det indre liv børn går rundt med, måske endda endnu mindre nu, hvor de sociale medier desværre har kæmpe betydning for trivsel.”
Mette Bluhme Rieck: ”Mit mor-hjerte brænder for at hjælpe alle børn, hvis omsorgspersoner af den ene eller anden grund ikke er der for dem. Alle børn skal ha’ voksne i deres liv, som de trygt kan gå til.”
Sebastian Lynggaard: “Min ambition er at styrke børn og unges håb for deres egen rolle i fremtiden, og jeg håber, at jeg kan være med til rive nogle af de barrierer ned, som står i vejen for, at især drenge rækker ud og får hjælp.”
Saint Clara: ”Jeg håber at kunne være den stemme, jeg selv manglede som barn. Med en udfordrende opvækst kan jeg virkelig relatere til de vanskeligheder, som børn og unge kan stå over for, og jeg ved, hvor vigtigt det er at have støtte og hjælp til at navigere gennem svære tider.”
Kontakter
Pressetelefon
Tlf:20204459bornsvilkar.dkFølg pressemeddelelser fra Børns Vilkår
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Børns Vilkår
Børn og unge jagter uopnåelige kropsidealer: ”Udseende er vigtigere end personlighed”18.6.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange børn og unge føler sig pressede til at styre mod uopnåelige kropsidealer, og jo mere indhold om krop og udseende, de ser på sociale medier, jo mindre tilfredse er de med deres egen krop. For flere end halvdelen i 6. og 9. klasse bliver sport og motion en måde at ændre deres vægt eller størrelse. Det viser ny rapport fra Børns Vilkår.
Ny analyse af skolefravær: 12.000 elever går glip af mindst hver fjerde skoledag7.5.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
12.000 elever havde mindst 50 dages fravær sidste skoleår. Det er næsten en fordobling på fem år. Alligevel er der kun underrettet på omkring en tredjedel af eleverne, og størstedelen modtager hverken en social indsats eller specialundervisning. Det viser en ny analyse fra Børns Vilkår.
Vold mod børn med etnisk minoritetsbaggrund bliver sjældent opdaget1.5.2026 05:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Børn med etnisk minoritetsbaggrund fylder knapt tre gange så meget i sigtelsessager om vold i familien, som de udgør i den samlede børnebefolkning. Samtidig får kommunerne færre underretninger om børnegruppen. Det viser ny rapport fra Børns Vilkår.
Landsindsamling resulterer i 16 mio. kr. til BørneTelefonen og HØRT10.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Pengene er talt op efter Børns Vilkårs landsindsamling, der blev afviklet søndag den 22. marts. Resultatet lyder på 16 millioner kroner.
18.300 indsamlere støtter Børns Vilkårs landsindsamling for at sikre døgnåben rådgivning til børn og unge22.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
I dag afholder Børns Vilkår landsindsamling, og tusindvis af indsamlere har tilmeldt sig. Pengene går til at holde rådgivningslinjerne BørneTelefonen og HØRT åbne døgnet rundt, så børn og unge altid kan få en voksen i røret, på sms eller chat, når de står alene med svære tanker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum