Ny organisering på plads i Norlys’ kundeselskab
29.11.2024 06:00:00 CET | Norlys | Pressemeddelelse
Norlys har fuld fart på at skabe en samlet kundeforretning på teleområdet og har nu den øverste ledelse i sit kundeselskab på plads.

Som en del af integrationen af Telia Danmark ind i Norlys og for samtidig at styrke positionen i markedet smelter Norlys’ internet- og tv-forretning og Telia Danmark nu for alvor sammen med én ny samlet ledelse, som også omfatter Norlys’ kundevendte energiforretning.
Den kommercielle del af teleforretningen kommer til at bestå af fire grene: En for privatkunder, en for erhvervskunder, en for Norlys’ salgskanaler, herunder de i alt 36 butikker og kundeservice, samt en for brand og marketing. Derudover etableres der en ny funktion med det samlede ansvar for den vigtige transformation, som forretningen står midt i, herunder integrationen af Telia Danmark.
- Vi har en vigtig opgave med at styrke fundamentet i vores kundeforretning, så vi sikrer en sund og lønsom drift. Samtidig ser vi et stort markedsmæssigt potentiale, som vi skal realisere. Første skridt er at skabe en fuldt integreret teleorganisation, der tilbyder kunderne mere på hylderne og leverer en mere sammenhængende kundeoplevelse, siger Ulf Lund, der er direktør for Norlys’ kundeforretning.
Jakob Steen bliver ny privatkundedirektør, mens Mads Stallknecht bliver ny erhvervsdirektør. De kommer begge fra lignende roller i Telia Danmark. Erik Andersen, der de seneste måneder har fungeret som interim direktør for Norlys’ internet- og tv-forretning, bliver direktør for salgskanalerne. Eva Lundgren blev allerede i oktober udpeget som direktør for brand og marketing.
Torben Poulsen, der hidtil har været direktør i Telia Danmark, flytter som ny transformationsdirektør sit fokus til den overordnede omstilling af den samlede kundeforretning, som skal hænge tættere sammen på tværs af energi- og teleområdet. Mads Brøgger fortsætter som direktør for den kommercielle energiforretning.
- Jeg er glad for, at vi har haft stærke interne kandidater til de nye roller, som både kommer fra Norlys- og Telia-siden. Den opgave vi står over for, kræver dyb forretningsindsigt, og samtidig har vi brug for erfarne ledere med stor beslutnings- og eksekveringskraft. Det lever det nye ledelsesteam i høj grad op til, siger Ulf Lund.
Den øvrige ledelse i Norlys’ kundeselskab består af teknologidirektør Kristian Hjort-Madsen, netværksdirektør Daniel Askeroth, finansdirektør Carsten Dyrup Revsbech og HR-direktør Peter Schmidt Ibsen.
Nøgleord
Kontakter
Michelle HaldPressechefNorlys
Tlf:+45 7210 8354michal@norlys.dkThomas Klose JensenPresserådgiverNorlys
Tlf:+45 7210 8354jthoma@norlys.dkBilleder
Om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi er ejet af flere end 800.000 andelshavere og leverer energi, ladestandere, tv, internet, og mobiltelefoni til danskerne.
Vi ejer landets største elnet, landets største fibernet og via vores ejerskab af Telia Danmark halvdelen af landets største mobilnet. Derudover ejer vi aktiemajoriteten i Norlys Energy Trading og den grønne, cirkulære industripark Greenlab, samt halvdelen af Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Vores 4.600 medarbejdere i Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København kæmper for et grønt og digitalt Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Norlys klar med nye abonnementsløsninger til ladekunder29.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Elbilister uden egen ladeboks kan nu lade på Norlys’ landsdækkende ladenetværk for en fast lav månedlig pris, der passer til deres kørselsbehov.
Norlys udruller nyt butikskoncept og begynder i Aalborg Storcenter12.1.2026 08:27:05 CET | Pressemeddelelse
Med Norlys’ nye butikskoncept får kunderne en mere sammenhængende oplevelse og plads til at dykke ned i Norlys’ forskellige løsninger, som dækker hele husstandens behov inden for energi- og tele. Udrulningen begynder i butikkerne Aalborg Storcenter og Fisketorvet.
17 millioner i spil: Ansøgningsfristen til Norlys Vækstpulje nærmer sig2.1.2026 08:23:17 CET | Pressemeddelelse
Om præcis en måned udløber fristen for at ansøge om at få del i de godt 17 millioner kroner, som Norlys Vækstpulje har i spil til årets første uddelingsrunde.
Norlys åbner seks nye lynladeparker langs E4518.12.2025 08:52:30 CET | Pressemeddelelse
I det nye år åbner Norlys seks nye lynladeparker på Vejdirektoratets rastepladser langs E45. Det betyder, at elbilister dagen får hele 56 nye steder at vælge imellem, når de skal lade på farten.
Norlys åbner endnu en ladepark og runder 1.000 udtag til lynladning17.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Torsdag d. 18. december åbner Norlys en ny lynladepark i Brønderslev. Med den nye lynladepark runder Norlys mere end 1.000 hurtig- og lynladeudtag fordelt rundt i hele landet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

