160 mio. kr. skal skaffe flere hænder til virksomhederne
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse investerer 160 mio. kr. i to landsdækkende indsatser, der skal hjælpe særligt udsatte ledige borgere tættere på beskæftigelse og bidrage til at afhjælpe virksomhedernes udfordringer med af skaffe nok arbejdskraft.

Med indsatsen Flere hænder til virksomhederne – en bæredygtig beskæftigelsesindsats vil Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse styrke virksomhedernes adgang til arbejdskraft og samtidig få flere udsatte ledige i beskæftigelse. Det skal bl.a. ske ved at styrke virksomhedernes arbejde med substitution, som indebærer at virksomhederne identificerer arbejdsopgaver, som kan løftes af borgere på kanten af arbejdsmarkedet og derved samtidig frigøre kræfter hos de øvrige medarbejdere.
De 160 mio. kr. investeres i to forskellige indsatser – 88 mio. kr. går til projektet ”Arbejdskraft nu og til fremtiden,” som Cabi er i spidsen for, mens Danmarks Idrætsforbund får 72 mio. kr. til projektet ”STARTBLOKKEN – Idrætten skaber livsbaner.”
Forperson i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, Christian Motzfeldt ser store perspektiver i begge projekter:
”Vi tror på, at social ansvarlighed og god bundlinje går hånd i hånd. En mere rummelig arbejdsplads kan udgøre en forretningsfordel for de virksomheder, der arbejder strategisk med området. Vi ønsker med indsatsen at hjælpe virksomhederne med at finde relevant arbejdskraft fra kanten af arbejdsmarkedet og samtidig gøre virksomhederne mere socialt bæredygtige,” siger han.
De støttede projekter forventes at give flere tusind virksomheder landet over mulighed for at arbejde strategisk med rekruttering af mange tusind borgere med andre udfordringer end kun ledighed. Samtidig får virksomhederne identificeret arbejdsopgaver og frigjort kræfter hos de øvrige medarbejdere.
Medlem i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og direktør i Svend Frederiksen Maskinfabrik, Fleming Frederiksen, vurderer, at det kan gøre en ”mærkbar forskel” for virksomhederne:
”De danske SMV’er har i en længere årrække kunnet mærke konsekvensen af den højkonjunktur Danmark befinder sig i. Når Danmarks Erhvervsfremme-bestyrelse investerer 160 mio. kr. i indsatser, der skal understøtte virksomhe-der landet over med at tænke nyt i forhold til rekruttering, og samtidig bidra-ge med et socialt ansvar, så er det noget, der kommer til at gøre en mærkbar forskel for virksomhederne,” fortæller han.
Gennem indsatsen kan virksomhederne tage vigtige skridt til at styrke deres sociale bæredygtighed og får tilført relevante kompetencer. For en del af virksomhederne vil bæredygtighedsomstillingen være en mulighed såvel som en opgave, og ansættelsen af ledige fra kanten af arbejdsmarkedet kan frigøre ressourcer, som eksempelvis kan anvendes til at identificere og prioritere bæredygtige initiativer, der både er økonomisk fordelagtige og miljømæssigt ansvarlige.
Fakta om indsatsen: Flere hænder til virksomhederne – en bæredygtig beskæftigelsesindsats:
- Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse annoncerede i marts 2024 en landsdækkende signaturindsats på 160 mio. kr. – heraf 90 mio. kr. fra EU’s Socialfond Plus.
- På bestyrelsesmødet den 14. november 2024 har Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse besluttet at give tilskud til to landsdækkende projekter, der skal understøtte virksomheder landet over. De to projekter er:
- Cabi’s projekt ”Arbejdskraft nu og til fremtiden,” der får 88 mio. kr.
- Danmarks Idrætsforbunds projekt ”STARTBLOKKEN – Idrætten skaber livsbaner” får 72 mio. kroner.
Kontakt
Hvis du ønsker at vide mere om indsatsen, kan du kontakte sekretariatet for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.
Gert Elstrøm Kristoffersen
Teamleder
Mail: gerkri@erst.dk
Tlf.: 3529 1315
Pressekontakt:
Natascha Kalika Østergaard
Presse- og kommunikationsmedarbejder
Mail: natoes@erst.dk
Tlf. 3529 1709
Om Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal bidrage til at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv. Det sker ved at fremme en sammenhængende, efterspørgselsdrevet og lokalt forankret erhvervsfremme- og turismeindsats for virksomheder på tværs af hele Danmark.
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse igangsætter og finansierer decentrale erhvervsfremmeindsatser, der tager højde for forskelle i de regionale og lokale erhvervsmæssige udfordringer, muligheder og prioriteter.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse
”Jeg gik fra at være produktfokuseret iværksætter til at lande investeringer og skalere”18.12.2025 15:49:29 CET | Pressemeddelelse
Hun havde helt styr på finansiel rådgivning, men manglede viden om opstart af virksomhed. Grundlægger i AI-virksomheden Dreamplan, Stine Kalmer Jørgensen, fik vejledning og udviklet kompetencer gennem tilbud, der nu leveres af Virksomhedsudvikling Danmark. Det hjalp hende med at rejse kapital og udvide medarbejderstaben med 12 ansatte. I dag er de 30 medarbejdere, platformen er solgt til flere finansielle aktører og har rundet over 1 mio. brugere.
Millioner til cirkulære løsninger i SMV’er skal skabe bæredygtig vækst2.12.2025 13:41:57 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse investerer over 92 mio. kr. i cirkulære løsninger i små og mellemstore virksomheder, så de kan øge konkurrenceevnen ved at udnytte deres ressourcer endnu mere effektivt. Der er nu åben for ansøgninger til at få midler.
Nyt innovationsløft skal ruste sjællandske virksomheder til fremtidens udfordringer26.11.2025 17:04:01 CET | Pressemeddelelse
Små og mellemstore virksomheder i Region Sjælland får nu bedre muligheder for at udvikle nye produkter og services, da Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse åbner for ansøgninger til innovation i SMV’er. 83 mio. kr. skal styrke sjællandske virksomheders samarbejde om innovation og test af løsninger til fremtidens markeder.
Trecifret millioninvestering til erhvervsfyrtårne forstærker danske styrkepositioner21.11.2025 10:43:57 CET | Pressemeddelelse
Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse står bag en ny markant investering i at udvikle udvalgte erhvervspotentialer til nye markedsmæssige styrkepositioner, der styrker danske SMV’ers produktivitet. Indsatsen er målrettet innovation, testfaciliteter og kvalificeret arbejdskraft.
Trecifret millionindsprøjtning skal få danske SMV’er i front med cirkulær økonomi13.11.2025 14:05:39 CET | Pressemeddelelse
Små og mellemstore virksomheder kan stå for en stor del af de løsninger, som skal få Danmark i mål med klimamålsætningerne – og det kan der være rigtig god forretning i. Derfor investerer Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse 272 mio. kr., der skal styrke over 200 SMV’ers arbejde med at reducere affaldsmængden og øge genanvendelse, mens de øger ressour-ceeffektiviteten.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum