Koreansk ’danskerbil’ er Årets Bil i Danmark 2025
26.11.2024 17:24:05 CET | FDM | Pressemeddelelse
Der var spænding og point-drama til det sidste, da elbilen Kia EV3 tirsdag aften blev kåret som Årets Bil i Danmark 2025. Et godt og fornuftigt valg, mener FDM, som har tre medlemmer med i juryen bag kåringen.

Årets Bil i Danmark 2025 hedder Kia EV3. Den lille el-SUV endte øverst på podiet, da Danske Motorjournalister tirsdag aften uddelte prisen. Dermed er Kia EV3 den 57. bil i rækken, som kan smykke sig med titlen.
Der måtte dog næsten målfoto til for at afgøre finalen, hvor Kia EV3 fik bare tre point (134 point) flere end Skoda Elroq på andenpladsen (131 point), mens Renault Scenic, der i foråret blev kåret som The Car of the Year i Europa, kom ind på en sikker tredjeplads (120 point).
Kia EV3 er en kompakt SUV, der er bygget på en ny, ren elbil-platform, og som kan ses som en fuldelektrisk pendant til Kia Niro. Det er første gang i kåringens 57-årige historie, at Kia vinder den danske titel. Det koreanske bilmærke vandt i 2022 den internationale titel The Car of the Year i Europa med den noget større elbil EV6.
Bilteknisk redaktør i FDM Søren W. Rasmussen mener, at Kia EV3 er en værdig vinder og en naturlig repræsentant for den udvikling af elbiler, vi ser lige nu.
”Elbilerne har nu bevæget sig ned i pris, og med en startpris på 270.000 kroner er Kia EV3 i et prisleje, hvor en stor del af danskerne fremover ventes at købe ny elbil. Til den pris får man en meget veludstyret bil med en rækkevidde på 435 km, og som kan lade fra 10 til 80 procent på 30 minutter. Samlet gør det den til en rigtig ’danskerbil’,” siger Søren W. Rasmussen og tilføjer:
”Nok så vigtigt har årets vinderbil en fabriksgaranti på helt op til syv år. Det er markant længere end mange af de europæiske konkurrenter, hvor de fleste kun har to års garanti på deres biler.”
Han håber, at netop de europæiske bilproducenter vil følge trop på dette område, så de i lighed med bilmærkerne fra Sydkorea, Japan og ikke mindst Kina kan give forbrugerne den nødvendige tryghed ved bilkøbet.
Med hele ni modeller var årets finalefelt ikke bare rekordstort. For første gang bestod det også udelukkende af elbiler, hvilket fint illustrerer, hvordan elbilerne nu fuldstændig dominerer nyvognssalget. Det var da også femte år i træk, at en elbil løb med titlen som Årets Bil i Danmark.
Årets Bil i Danmark kåres af en jury på 20 motorjournalister. Motor/FDM har tre medlemmer i juryen. Den prestigefyldte pris har været uddelt hvert år siden 1969.
Læs mere om kåringen af Årets Bil i Danmark 2025 på fdm.dk
Sådan fordelte stemmerne sig til Årets Bil i Danmark 2025:
1 Kia EV3: 134 point
2 Skoda Elroq: 131 point
3 Renault Scenic: 120 point
4 Hyundai Inster: 75 point
5 Ford Explorer: 44 point
6 Cupra Tavascan: 40 point
7 Xpeng G6: 21 point
8 Polestar 4: 20 point
9 Peugeot 3008/5008: 15 point
Nøgleord
Kontakter
FDM presseafdeling
Tlf:45270967presse@fdm.dkMads Bregenov-PedersenPressemedarbejder
Tlf:21187030mbp@fdm.dkBarbara Borre LangeKommunikationschef
Tlf:26270721bbc@fdm.dkBilleder

Om FDM
FDM er med 280.000 medlemshusstande Danmarks største interesse- og forbrugerorganisation.
FDM arbejder for en afvikling af registreringsafgiften, en grøn omstilling af bilparken, bedre trafiksikkerhed, bedre infrastruktur og bedre forbrugersikkerhed.
Derudover sidder FDM i en lang række råd og nævn som Ankenævn for biler, Parkeringsklagenævnet, Færdselssikkerhedskommissionen og Rådet for Sikker Trafiks forretningsudvalg.
Læs mere om FDM
Følg pressemeddelelser fra FDM
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FDM
Undersøgelse afslører: Så dyrt er det at aflevere leasingbilen5.10.2026 13:07:16 CEST | Pressemeddelelse
Det koster i gennemsnit 10.000 kr. at aflevere en leasingbil, viser tal fra FDM Test & Bilsyn, som har samlet en top-10 over de hyppigste skader. Bilister kan nemt spare mange penge, hvis de får bilen gennemgået og skader udbedret, inden den afleveres. En del skader er også dækket af forsikringen.
Udsigt til nye bilafgifter skaber usikkerhed hos danskerne29.9.2026 12:38:51 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil hæve afgiften på elbiler fra nytår. Det sker, kort før at regeringens egen ekspertgruppe kommer med deres bud på, hvordan fremtidens bilafgifter skal skrues sammen. Det skaber usikkerhed for de mange danskere, der overvejer at skifte til en ny elbil. FDM mener, at regeringen skal holde afgifterne i ro, indtil ekspertgruppen har fremlagt deres anbefalinger.
Kina-dæk dumper på stribe i ny test22.9.2026 08:30:06 CEST | Pressemeddelelse
Kinesiske lavpris-vinterdæk dumper på stribe på dårlig sikkerhed i FDMs store test af vinterdæk. Kun halvdelen af testens 32 dæk kan anbefales.
Nye biler advarer selv om glemte børn i bilen16.9.2026 10:20:48 CEST | Pressemeddelelse
Flere nye biler har nu systemer, som advarer fører og omgivelser, hvis der er efterladt børn i en parkeret bil. Systemerne indgår i Euro NCAP’s nye test af bilers sikkerhed og skal forhindre tragiske ulykker.
Disse fejl rykker vejhjælpen oftest ud til14.9.2026 12:19:17 CEST | Pressemeddelelse
Døde batterier og flade dæk er de hyppigste årsager til, at bilister må have vejhjælp, viser nye tal fra FDM Vejhjælp over bilernes 10 hyppigste fejl. Tallene viser samtidig, at behovet for vejhjælp ikke kun er et vinterfænomen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum