I Gaza er jagten på børnetøj, personlige dokumenter og andre basale fornødenheder med livet som indsats
En ny rapport fra DRC Dansk Flygtningehjælp sætter fokus på den forværrede humanitære krise i Gaza og de farer, der er forbundet med store mængder ueksploderet ammunition gemt under murbrokkerne.

Mere end halvdelen af de adspurgte i Gaza rapporterer, at de har gennemsøgt ødelagte bygninger i jagten på essentielle fornødenheder, selv om de er bevidste om risikoen for at støde på ueksploderet ammunition. Det viser en ny rapport fra DRC Dansk Flygtningehjælp: “Killing Long After They Fall”.
Rapporten fremhæver, hvordan mange i Gaza - der konstant er på flugt fra kamphandlinger og ofte har måtte flygte med kort varsel - vender tilbage til farlige områder i håbet om at finde børnetøj, ID-papirer og andre personlige ejendele. 70 % af de adspurgte fortæller, at de har genbesøgt områder, hvor der har været væbnede kampe, hvilket i høj grad øger risikoen for at støde på ueksploderet ammunition.
Situationen forværres af en alvorlig mangel på nødhjælp, som i løbet af de seneste seks uger er faldet til cirka 40 lastbiler om dagen. Til sammenligning kørte der før oktober 2023 dagligt 500 lastbiler over grænsen til Gaza. Situationen forværres af en næsten total blokade på import af kommercielle varer, hvilket er reduceret til kun to lastbiler om dagen.
"Folk i Gaza risikerer deres liv bare for at give deres børn tøj på kroppen. De står overfor trusler fra alle retninger, truslen om sult på grund af en næsten total blokade af nødhjælp og varer, den konstante risiko for bomber og kugler og ikke mindst faren for ueksploderet ammunition. Og sidstnævnte er en trussel, der vil vare ved længe efter, at kampene stilner af," siger Lilu Thapa, DRC Dansk Flygtningehjælps regionale direktør i Mellemøsten.
Eksplosive våben er løbende blevet anvendt i civile områder, hvilket er i direkte strid med den humanitære folkeret. Dansk Flygtningehjælp advarer om, at disse krigsrester vil fortsætte med at dræbe og lemlæste længe efter, at kamphandlingerne slutter.
"Der er i øjeblikket ingen, der bliver draget til ansvar og ingen gennemsigtighed i den politik og i de handlinger, der hærger i Gaza. Den fortsatte manglende håndhævelse af disse principper illustrerer tydeligt en global dobbeltmoral, der gør det muligt for Israel at handle tilsyneladende ustraffet på trods af de tydelige overtrædelser af den humanitære folkeret. Palæstinenserne i Gaza har akut brug for humanitær nødhjælp og våbenhvile. Hver dag, der går uden handling, signalerer et bekymrende skift fra passivitet til ligegyldighed," siger Lilu Thapa.

De vigtigste resultater af rapporten omfatter:
⦁ 70% af de adspurgte har vendt tilbage til områder, hvor der har været væbnede kampe, hvilket øger risikoen for at støde på ueksploderet ammunition.
⦁ På trods af, at vedkommende var bevidst om faren ved ueksploderet ammunition og dets omfattende tilstedeværelse i Gaza, svarede 58% at han/hun havde gennemsøgt murbrokker for essentielle forsyninger og personlige ejendele, herunder børnetøj.
⦁ Næsten en fjerdedel (23%) kendte nogen, der var blevet såret eller dræbt af ueksploderet ammunion. Hændelserne omfatter børn, der leger med det, folk, der støder på det, når de vender tilbage til deres hjem, og folk, der fejlagtigt samler eksplosive krigsrester op, når de samler brænde. Den høje befolkningstæthed i områder med fordrevne har ført til, at enkelte episoder har resulteret i flere tilskadekomne.
⦁ Kun 19% af de tilskadekommende, der har været i berøring med ueksploderet ammunition, modtog akut førstehjælp, og langsigtet medicinsk behandling er praktisk talt ikke-eksisterende, idet kun 6% har adgang til fysioterapi og 1% til psykiatrisk behandling på grund af ødelæggelserne af Gazas sundhedsvæsen.
Kontakter
Pressekontakt
Tlf:28 11 67 27press@drc.ngoBilleder
Links
Om Dansk Flygtningehjælp
Dansk Flygtningehjælp er Danmarks største NGO. Vi er samtidig en af verdens førende organisationer med speciale i at hjælpe mennesker på flugt. Vi arbejder for verdens flygtninge i 40 lande rundt om i verden.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Flygtningehjælp
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Flygtningehjælp
Katastrofal humanitær krise udfolder sig med hungersnød og ny israelsk militæraktion, der skaber yderligere fordrivelse i Gaza .22.8.2025 15:58:19 CEST | Pressemeddelelse
København, 22. august 2025 – Bekræftelsen af en menneskeskabt hungersnød i Gaza forværres af en ny israelsk militæraktion, som skal tage fuld kontrol over Gaza by. Det skaber ny fordrivelse og bringer allerede sultende familier i livsfare. Erklæringen om hungersnød i Gaza – annonceret i dag af den FN-støttede Integrated Food Security Phase Classification (IPC), verdens førende eksperter i fødevareusikkerhed og hungersnød – følger efter måneder med advarsler om stigende sult, stigende underernæring og desperation. "Den nuværende israelske militæroperation for at erobre Gaza by tvinger en befolkning midt i et erklæret hungersnødsområde til at flytte sig endnu en gang. Men de er for svage og udmattede. Sultende familier har brug for øjeblikkelig livreddende nødhjælp, herunder mad, vand og lægehjælp," siger Giulia Canali, DRC's operationschef for det besatte palæstinensiske område. Før IPC's erklæring om hungersnød viste interviews fra DRC med fordrevne i hele Gaza, lavet fra maj til juli
'Blodhjælp' og gentagen massefordrivelse skaber katastrofal humanitær krise i Gaza5.8.2025 09:42:01 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse: 70 procent er for svage til at få adgang til hjælp på grund af sult; alarmerende tegn på psykiske problemer blandt befolkningen i Gaza
Den globale humanitære krise forværres, når store donorer skærer i støtten og tvungen fordrivelse accelererer30.6.2025 16:16:35 CEST | Pressemeddelelse
Nedskæringer i amerikansk støtte, sammen med reduceret støtte fra Storbritannien, Frankrig, Tyskland og andre lande, kan fordoble antallet af nye fordrivelser i 2025, ifølge Dansk Flygtningehjælp
Dansk Flygtningehjælp nedlægger yderligere over 650 stillinger og lukker seks landeoperationer i en af de mest markante omstruktureringer i organisationens knap 70-årige historie.14.5.2025 15:00:22 CEST | Pressemeddelelse
Omstruktureringen er en direkte konsekvens af de amerikanske bistandsnedskæringer og kommer oven i de 1.300 stillinger, der allerede er blevet nedlagt siden februar i år. Ændringerne sker for at sikre Dansk Flygtningehjælps økonomiske bæredygtighed og for at garantere organisationens evne til fortsat at kunne støtte flygtninge og fordrevne.
To år med konflikt i Sudan: Eskalation i volden vil drive millioner af mennesker på flugt på ny14.4.2025 12:22:24 CEST | Pressemeddelelse
Ifølge tal fra Dansk Flygtningehjælp vil yderligere 2,1 millioner mennesker være blevet fordrevet inden udgangen af 2026. Landminer, ueksploderede raketter og granater udgør dødelige farer for civile, og det kræver øjeblikkelig handling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum