DI - Dansk Industri

Nyt DI-udspil: Sådan får vi et mere elektrificeret Danmark

Del

Der skal skub på elektrificeringen, hvis vi både skal nå vores ambitiøse klimamål og sikre vores forsyningssikkerhed. Desværre går udviklingen i dag alt for langsom, hvilket skyldes en række barriere, som erhvervslivets talerør, Dansk Industri, vil have ryddet af vejen. Det kan ske ved at følge ni konkrete anbefalinger, som organisationen anviser i et nyt udspil.

Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi
Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi

Vi har ambitiøse klimamål i Danmark, men vi skal bruge endnu mere grøn strøm og slippe helt af med fossilt energi. Det vil samtidig også styrke vores forsyningssikkerhed betragteligt.

Derfor er det ifølge DI Energis direktør problematisk, at der er ikke er mere skub i elektrificeringen i Danmark, og at vi halter efter resten af Europa. Derfor lancerer DI i dag et udspil, der vil øge tempoet i den grønne omstilling og sikre energiuafhængighed.

"Øget brug af grøn strøm i alle dele af landet er nemlig helt afgørende, hvis vi både skal nå vores klimamål, men også sikre vores forsyningssikkerhed", siger Troels Ranis, direktør i DI Energi, og fortsætter:

"I dag er der alt for mange barrierer, der står i vejen for at elektrificere Danmark. Både for virksomheder og husstande. Med vores udspil leverer vi konkrete anbefalinger til at rydde snubletrådene af vejen for elektrificeringen, der en væsentlig nøgle i den grønne omstilling. Vi vil ændre på afgifter, fremme investeringer og generelt bare sikre, at alle har de bedste forudsætninger for rent faktisk at elektrificere." 

Afgiftspakke til gavn for både borgere og virksomheder

Blandt andet omfatter udspillet en  afgiftspakke samt udvidelse af erhvervspuljen, som skal gøre det mere attraktivt at vælge elektrificeringsløsninger. Afgiftspakken indeholder blandt andet lempelser af den almindelige elafgift og elvarmeafgiften. Konkret foreslår vi en lempelse af den almindelige elafgift med 10 øre/kWh udover de allerede aftalte lempelser, ligesom vi lemper elvarmeafgiften, så de træder ind tidligere.

"Det skal selvfølgelig økonomisk kunne betale sig omlægge energiforbruget til grøn strøm. Vores afgiftspakke vil rent faktisk mindske uligheden i samfundet, da elafgiften i dag rammer socialt skævt. For eksempel vil en familie på fire med et standardforbrug kunne spare cirka 560 kr. årligt på elregningen, mens en familie med varmepumpe kan se frem til en besparelse på godt og vel 1.100 kr. årligt", siger Troels Ranis.

En samlet plan for fremtidens elforsyning

Der mangler en samlet og klar plan for udviklingen af elektrificeringen af det danske energiforbrug, der kan bidrage til at fremme nye investeringer i brug af mere grøn strøm. Derfor opfordrer DI til, at regeringen udarbejder en elektrificeringshandlingsplan, som skal fremme investeringer i øget elektrificering og sikre en løbende monitorering af udviklingen i elektrificeringsgraden i Danmark.

"Vi skal have sat retning for mere grøn strøm til alle i Danmark. Det kræver en samlet plan med en strategisk tilgang til elektrificering af energibruget i Danmark. I alt for mange år har vi talt om vigtigheden af elektrificering i hele Danmark, og nu leverer vi en køreplan, der rent faktisk kan få tingene til at ske i virkeligheden. Dansk erhvervsliv er klar til at levere, og det håber jeg også, at politikerne er", siger Troels Ranis.

Kontakter

For yderligere kommentarer kan Troels Ranis kontaktes på tlf. +452328 5056.

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri

DI: Erhvervslivet skal bidrage til et stærkere beredskab12.12.2024 08:02:04 CET | Pressemeddelelse

Et stærkere dansk kriseberedskab kræver et langt tættere samarbejde med erhvervslivet. Det mener landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri, som i dag præsenterer et politisk udspil med 11 konkrete anbefalinger til, hvordan politikerne kan ruste det danske beredskab til fremtidige kriser med hjælp fra landets virksomheder. Udspillet bygger bl.a. på erfaringerne fra Covid-19 – de gode erfaringer, såvel som de dårlige.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye