Ny metode kombinerer genetik og hjernemålinger i epilepsibehandling
26.11.2024 11:43:38 CET | Syddansk Universitet | Pressemeddelelse
Metoden kortlægger hjernens anfaldsområder og genetiske mønstre, der kan føre til bedre diagnoser og behandlinger.
Forskere fra professor Vijay Tiwaris forskningsgruppe ved Institut for Molekylær Medicin, Syddansk Universitet, har udviklet en ny metode kaldet MoPEDE, der kan forbedre behandlingen af epilepsi. Metoden kombinerer hjernemålinger med genetiske analyser og giver dybere indblik i oprindelsen og mekanismerne bag epileptiske anfald.
Hvordan MoPEDE virker: Genetik møder hjernemålinger
Epilepsi er en tilstand, hvor hjernen pludselig sender uregelmæssige signaler, som udløser anfald. For effektiv behandling er det afgørende at lokalisere de præcise områder i hjernen, hvor anfaldene stammer fra. MoPEDE-metoden bruger SEEG-elektroder, som ikke kun registrerer hjernens elektriske aktivitet, men også indsamler biologisk materiale som RNA og DNA fra de berørte områder.
-Vi kan nu udtrække værdifuld genetisk information fra meget små mængder materiale, forklarer Dr. Arun Mahesh Mariappan, adjungeret professor, Institut for Molekylær Medicin.
-Disse data kaster lys over, hvorfor nogle områder i hjernen udløser anfald, mens andre forbliver upåvirkede.
Forskernes håb: Skræddersyet behandling til hver patient
MoPEDE blev udviklet i tæt samarbejde med professor David Henshalls team ved RCSI i Dublin. Ved at kombinere genetiske data med detaljerede hjernemålinger tilbyder metoden læger en mere præcis kortlægning af epileptiske områder. Dette er især gavnligt for patienter, der ikke reagerer på medicin eller har behov for kirurgisk indgreb.
-For første gang kan vi præcist forbinde specifikke genetiske mønstre med epileptiske områder i hjernen, siger Dr. Anuj Dwivedi, postdoc, Institut for Molekylær Medicin.
Resultaterne kan bane vejen for personligt tilpassede behandlinger, der er skræddersyet til den enkelte patient.
Tidlige resultater giver løfter om fremtidig udvikling
På lang sigt har metoden potentialet til ikke kun at forbedre diagnosen, men også bidrage til udviklingen af nye behandlingsmetoder tilpasset forskellige typer epilepsi. For mange patienter og deres familier betyder dette bedre hverdagsliv med færre usikkerheder og mere effektive behandlinger.
Forskerne håber, at MoPEDE snart vil blive en del af klinisk praksis og hjælpe flere mennesker med at opnå bedre kontrol over deres epilepsi.
Metoden er stadig under udvikling og bygger indtil videre på data fra kun tre patienter. Forskningen viser dog lovende resultater, der peger på store fremtidige muligheder. Placeringen af elektroder kan dog påvirke de genetiske data, og yderligere tests er nødvendige, før metoden kan tages i brug klinisk.
Mød forskeren
Vijay Tiwari er professor ved Institut for Molekylær Medicin.
Mød forskeren
Arun Mahesh Mariappan er adjungeret professor ved Institut for Molekylær Medicin.
Mød forskeren
Anuj Dwivedi er postdoc ved Institut for Molekylær Medicin.
Fakta om MoPEDE-metoden og dens potentiale
Hvordan virker MoPEDE?
MoPEDE (Multimodal Profiling of Epileptic Brain Activity via Explanted Depth Electrodes) bruger SEEG-elektroder, som placeres i hjernen under epilepsi-diagnostik.
Når elektroderne fjernes, analyseres biologisk materiale som RNA og DNA ved hjælp af avancerede teknikker som RNA-sekventering og DNA-methyleringsanalyse.
Dataene kombineres med hjernemålinger for at skabe et detaljeret kort over epileptiske områder.
Hvad har metoden påvist?
- MoPEDE kan identificere unikke genetiske mønstre i de hjerneområder, hvor anfald stammer fra.
- Metoden giver indsigt i både kendte og nye mekanismer bag epilepsi, hvilket kan forbedre diagnose og behandling.
Begrænsninger og næste skridt:
- Begrænsede data: Resultaterne er baseret på kun tre patienter, og større studier er nødvendige for at bekræfte fundene.
- Placering af elektroder: Genetiske data afhænger af elektrodernes placering, hvilket kan påvirke resultaterne.
- Tidligt stadie: Metoden er stadig under udvikling og kræver yderligere test, før den kan tages i brug klinisk.
Kontakter
Marianne Lie BeckerJournalistDet Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Tlf:21 26 19 26mlbecker@health.sdu.dkFølg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
SDU skal lede stort EU-projekt om et langt og sundt arbejdsliv6.11.2026 09:54:34 CET | Pressemeddelelse
Mere end 35 millioner kroner fra EU skal finansiere et nyt stort forskningsprojekt med SDU i spidsen. Forskerne skal undersøge, hvad der får mennesker til at forlade arbejdsmarkedet før tid, og hvad der kan hjælpe dem med at blive gennem et langt arbejdsliv.
Martin Wirenfeldt Nielsen bliver klinisk professor i patologi og anatomi ved Esbjerg og Grindsted Sygehus og SDU5.11.2026 17:35:56 CET | Pressemeddelelse
Martin Wirenfeldt Nielsen tiltræder den 1. november 2026 som klinisk professor i patologi og anatomi ved Institut for Regional Sundhedsforskning på Syddansk Universitet og Esbjerg og Grindsted Sygehus. Med professoratet vil han styrke forskningen i kræft.
Lars Hermann Tang udnævnt til professor i fysisk aktivitet og implementering3.11.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan sikrer vi, at fysisk aktivitet bliver en naturlig del af behandlingen af kronisk sygdom – og at flere patienter får gavn af den? Det er et centralt spørgsmål i Lars Hermann Tangs forskning. Han er nu udnævnt til professor ved Syddansk Universitet og Midt- og Vestsjællands Hospital.
Lægemiddel til ADHD kan måske mindske træthed hos patienter med blod- og lymfekræft2.11.2026 12:00:54 CET | Pressemeddelelse
Et dansk studie viser, at methylphenidat reducerede cancerrelateret træthed mere end placebo. Behandlingen blev undersøgt i perioder på seks uger.
Store geografiske forskelle i psykiatriske diagnoser blandt børn og unge31.10.2026 09:04:55 CET | Pressemeddelelse
Forskere fra Syddansk Universitet og Bedst for Os har i samarbejde kortlagt udviklingen i psykiatriske diagnoser og brugen af psykofarmaka blandt børn og unge gennem 16 år. Resultaterne viser betydelige geografiske forskelle, som nu kan undersøges i et nyt, offentligt tilgængeligt onlineværktøj.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum