Ny aftale: DBU lokalunioner og OMBOLD fortsætter samarbejdet om at inkludere flere udsatte mennesker i fodboldfællesskaber
DBU lokalunioner og OMBOLD har indgået en aftale om at arbejde for et mere inkluderende foreningsliv for udsatte mennesker. Det er en vigtig aftale, som udsatte mennesker i hele Danmark kan få glæde af.

Aftalen betyder, at OMBOLD og DBUs lokalunioner vil arbejde aktivt for at skabe plads til udsatte mennesker i de lokale fodboldklubber.
Baggrunden for aftalen er et projektsamarbejde mellem OMBOLD og lokalunionerne, hvor det er lykkedes at inkludere mere end 280 udsatte borgere i 9 fodboldklubber landet over i samarbejde med lokale kommuner.
Med den nye aftale er håbet, at det bliver muligt at udbrede projektets koncept til endnu flere fodboldklubber over hele landet. Derigennem skabes der muligheder for, at udsatte borgere i hele Danmark kan spille fodbold, blive en del af et foreningernes fællesskab, og nyde godt af alle de andre positive sideeffekter, der er ved at spille fodbold i en traditionel fodboldforening.
Udsatte borgeres idrætsdeltagelse bliver en del af DBU´s velfærdsalliancer
Den nye aftale er ikke blot et skridt i retning af større inklusion i dansk fodbold – den er også en vigtig anerkendelse af, at fodbold er for alle og ikke kun for de fleste.
Aftalen giver mulighed for at forlænge det allerede eksisterende samarbejde i flere af DBU velfærdsalliancekommuner og udvide det til endnu flere kommuner. Velfærdsalliancerne har til formål at bygge bro mellem fodbold og samfundsansvar, og det arbejde tager nu endnu et vigtigt skridt i retning af at skabe inkluderende idrætsmiljøer for alle danskere.
- Vi har hidtil haft et stærkt samarbejde med OMBOLD og ønsker med den nye aftale at tage endnu et stort skridt mod et mere inkluderende dansk fodboldmiljø. Gennem vores velfærdsalliancer med landets kommuner vil vi sætte endnu mere fokus på at skabe rammer, hvor fodbolden kan være et positivt element i alle menneskers liv – uanset baggrund – Bjarne Christensen, Formand DBU Bredde
En fælles indsats – men der er brug for flere medspillere
Aftalen mellem lokalunioner i DBU og OMBOLD er et stort skridt i den rigtige retning, men hvis man skal nå hele vejen rundt, kræver det mere end et stærkt samarbejde mellem OMBOLD og lokalunionerne. Kommunerne i hele Danmark er en vigtig medspiller, hvis man skal lykkes med at skabe et mere inkluderende fodboldmiljø, hvor udsatte mennesker inviteres indenfor i klubhusene og på banerne.
Fodboldens positive effekter er mange: Det skaber bedre fysisk og mental sundhed, fremmer sunde sociale relationer og giver mennesker en meningsfuld hverdag og en følelse af fællesskab. Derfor er det altafgørende, at både lokalforeninger og kommuner forstår deres rolle i at sikre, at alle – også dem på kanten af samfundet – får glæde af fodbolden.
- Aftalen med lokalunioner i DBU er et stort skridt i retning af at få gjort klubfodbolden tilgængelig for udsatte mennesker i hele landet. Men vi og lokalunioner kan ikke stå alene med opgaven. Vi skal have kommuner samt sociale aktører på banen, og det er jeg også overbevist om, at vi nok skal lykkes med, da samarbejdet med lokalunionerne allerede har vist imponerende resultater og opnået opbakning fra rigtig mange kommuner. – Martin S. Pedersen, Direktør i OMBOLD.
Nøgleord
Kontakter
Martin S. PedersenDirektør
Tlf:+45 61 28 11 49martin@ombold.dkOmbold
NGO’en OMBOLD er med hjemløselandsholdet i spidsen et forandringsskabende og inkluderende fodboldfællesskab for socialt udsatte mennesker. Fodboldfællesskabet danner grobund for positiv udvikling i forhold til fysisk og mental sundhed, og gennem fællesskabet skaber spillerne nye venskaber og forøget livskvalitet.
Under mottoet ‘Fodbold, Fællesskab og Forandring’ har OMBOLD siden 2003 engageret og aktiveret mere end 20.000 voksne, som ikke naturligt opsøger eller er en del af almindelige idrætsforeninger, via vores åbne lokale træninger, stævner og AsfaltLigaen.

Følg pressemeddelelser fra Ombold
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ombold
Hjemløselandsholdet i fodbold fortsætter i hummel og får ny medspiller25.6.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny toårig aftale mellem det danske sportsbrand hummel og NGO’en OMBOLD sikrer, at hummel forbliver officiel tøjsponsor for det danske Hjemløselandshold i fodbold frem til 2027. Partnerskabet bygger videre på en fælles ambition om at bruge sport som løftestang for social forandring. Som en del af aftalen bliver SPORT24 ny samarbejdspartner og vil fremover forhandle OMBOLD-kollektionen via sin webshop.
Nyt samarbejde vil mindske social ulighed i sundhed for sårbare og udsatte mennesker24.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt samarbejde mellem Flexklinikken på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital (BFH), Social Sundhed og OMBOLD har set dagens lys, og målsætningen er klar. Det skal være nemmere for mennesker, der lever i sårbare og udsatte positioner at deltage i fysiske aktiviteter, for sved på panden og bevægelse giver point på sundheds- og fællesskabskontoen
Nyt fodboldhold i Nykøbing skal skabe fællesskab og livsforandringer for mennesker i udsatte positioner10.6.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune, Nykøbing FC, DBU Bredde og OMBOLD er gået sammen om at skabe et positivt idrætsfællesskab, for mennesker i hjemløshed, rusmiddelbrug og social isolation. Nu bliver der oprettet et særligt hold i Nykøbing FC, hvor dem der traditionelt set står udenfor fællesskabet og foreningslivet, kan spille fodbold gratis hver uge.
Nye stærke stemmer træder ind i OMBOLDs bestyrelse3.6.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
To markante profiler med passion for fodbold og stærke kompetencer inden for kommunikation og branding, strategi og social forandring indtræder i OMBOLDs bestyrelse. De skal bidrage til OMBOLDs ambition om at samle hele Danmark om udsatte-idrætten.
Fodbold for fællesskabets skyld: Jyllandsmesterskab i gadefodbold kommer til Holstebro2.6.2025 12:11:00 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 11. juni danner Holstebro rammen om Jyllands mest inkluderende fodboldturnering, når NGO’en, OMBOLD, inviterer til åbent mesterskab i gadefodbold for mennesker i udsatte positioner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum