133 millioner kroner er gået ”under radaren”
26.11.2024 09:30:11 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Der er vanvittige 750.000.000 kroner i Eurojackpots førstepræmiepulje: Men også de sekundære præmier er ved at nå rekordhøjder – Danske Spil forventer 133 millioner i andenpræmiepuljen i aften.

Eurojackpot er lotteriet, hvor selv andenpræmien er absurd stor. Forklaring følger.
Det er efterhånden længe siden, at nogen har ramt de rigtige fem vindertal og to stjernetal, som der kræves, hvis man skal vinde førstepræmiepuljen i Eurojackpot, men ’mindre’ kan også gøre det. For andenpræmiepuljen - som vokser, når førstepræmiepuljen har nået sit maksimum - er også ved at være stor: Danske Spil meddeler, at der i aften forventes 133 millioner kroner til deling mellem de spillere, der rammer fem vindertal og et stjernetal.
”Vi har snakket meget om førstepræmiepuljen på 750 millioner kroner, og derfor er andenpræmiepuljen gået lidt under radaren, og det er jo lidt pudsigt, for der er trods alt noget større chance for at vinde andenpræmiepuljen, da det kræver færre rigtige tal. Og selv om vi drømmer om igen at få lov at uddele 750 millioner kroner til en dansker, så er vi bestemt ikke for fine til også at glæde os, hvis vi skal uddele en andenpræmie på 133 millioner kroner,” siger Malene Mølgaard, der er administrerende direktør for Danske Lotteri Spil, som står bag Eurojackpot i Danmark.
Rekorden for den højeste andenpræmiepulje nogensinde faldt i sidste uge, hvor der var 161 millioner kroner i puljen. Den pulje blev delt mellem 6 vindere, som hver fik små 27 millioner kroner.
Set over hele Eurojackpots historie er der ved hver trækning i gennemsnit mellem tre og fire vindere af andenpræmien. Det tal dækker dog over, at der både er trækninger, hvor der er nul vindere af andenpræmien og trækninger med et tocifret antal vindere.
FAKTA
De 10 største danske andenpræmier i Eurojackpot
Beløb – uge/år
- 50.002.197, uge 23, 2024, Region Hovedstaden
- 50.002.197, uge 23, 2024, Region Syddanmark
- 46.309.910, uge 22, 2018, København V
- 32.596.806, uge 2, 2024, Gentofte
- 19.658.488, uge 44, 2018, Region Sjælland
- 18.667.332, uge 47, 2019, Grønland
- 18.482.286, uge 5, 2018, Region Hovedstaden
- 17.223.419, uge 21, 2021, Viborg Kommune
- 16.938.595, uge 33, 2023, København
- 15.641.007, uge 18, 2015, Region Sjælland
Om Eurojackpot
Eurojackpot er lotteriet med de allerstørste præmier. Der er trækninger hver tirsdag og fredag, og puljen varierer fra minimum 63 millioner kroner til maksimum 750 millioner kroner. To gange er det sket, at en dansker har vundet førstepræmien, når puljen var på sit maksimum. En gang i Blåvand i 2022, og senest på Trianglen i København i 2024.
Kontakter
PresseafdelingenKontakt vores presseafdeling
Ring til vores pressetelefon for mere information eller flere kommentarer på tlf.: 3085 1785
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danskerne holder med Holger Rune18.9.2026 14:31:53 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne har ikke glemt Holger Rune, selv om det er næsten et år siden, han senest har spillet en tenniskamp. Over 70 procent af væddemålene hos Danske Spils kunder er sat på comebacksejr til danskeren.
Danske Spil: ”Holger Rune er giga-favorit i sit comeback"17.9.2026 14:17:02 CEST | Pressemeddelelse
Holger Rune har ikke spillet tennis i 11 måneder, men alligevel gør eksperterne hos Danske Spil den danske tennisstjerne til kæmpe favorit i comebacket i morgen.
Fik opkald fra Danske Spil: ”Så begyndte jeg at tude!”15.9.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En kvinde fra Østerbro fik for nylig et af den slags opkald, som man virkeligt gerne vil have: Frederik fra Danske Spil ringede for at fortælle, at kvinden havde vundet i Lotto.
Weekenden bød på nye millionærer fra Danske Spil – se hvor de bor14.9.2026 09:31:51 CEST | Pressemeddelelse
Danske Spil fandt i weekenden tre vindere af milliongevinster – to af vinderne ved det måske ikke endnu. Se her, hvor gevinsterne blev vundet.
Var ved at luge ukrudt - vandt 12 millioner på Lotto12.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
En mand fra Østjylland hjalp nogle venner med lidt havearbejde, da Danske Spil ringede ham op og fortalte, at han havde vundet 12.000.000 kroner: ”Så stoppede havearbejdet rimeligt prompte!”
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum