Dagrofa føjer nyt navn til koncernledelsen
26.11.2024 10:30:50 CET | Dagrofa ApS | Pressemeddelelse
I forbindelse med næste strategiperiode ønsker ledelsen i Dagrofa at knytte forretningsudvikling tættere til koncernledelsen. Det betyder, at koncernens ledelse får tilføjet chef for Forretningsudvikling og Markedsanalyse, Charlotte Gerner Kunnerup, som ved samme lejlighed forfremmes til direktør.

Dagrofa udvider sin koncernledelse, når chef for den nyoprettede afdeling; Strategi & Forretningsudvikling, Charlotte Gerner Kunnerup forfremmes til direktør og træder ind i koncernledelsen.
Det sker pr. 1. januar 2025, og med udnævnelsen består Dagrofas koncernledelse af ti personer.
”Vi afslutter en strategiperiode og står på tærsklen til en ny periode, hvor vi gerne vil bygge ovenpå. Derfor ser vi også et behov for at knytte strategi og forretningsudvikling tættere på vores arbejde i koncernledelsen, og med Charlotte Gerner Kunnerup, har vi en kompetent leder, som er klar til næste skridt,” siger koncernchef Tomas Pietrangeli.
Han tilføjer, at Charlotte Gerner Kunnerup har været på en god rejse i koncernen, hvor hun inden sin nuværende stilling som chef for Forretningsudvikling & Markedsanalyse i Dagrofa blandt andet tidligere har været projektchef i SPAR. Hun er derfor godt bekendt med hele Dagrofas organisation.
Charlotte Gerner Kunnerup ser frem til at træde ind i sin nye rolle i koncernledelsen:
” Det er med lige dele ydmyghed, stolthed og entusiasme, at jeg træder ind i den nye rolle. Jeg er meget taknemmelig for at arbejde i en koncern, der ikke er bange for at give unge mennesker muligheden for at udvikle sig. Jeg glæder mig til et endnu tættere samarbejde med koncernledelsen og til at komme i gang med arbejdet med mit team af dygtige folk.”
Fra 1. januar 2025 består Dagrofas koncernledelse af følgende:
- Tomas Pietrangeli, koncernchef
- Thomas Børner, koncernøkonomidirektør
- Michael Christensen, adm. direktør Dagrofa Foodservice
- Dan Kolding, adm. direktør Dagrofa Logistik
- Laura Marie Larsen, koncern HR-direktør
- Charlotte Gerner Kunnerup, strategi- & forretningsudviklingsdirektør
- Jesper Bjerring, kategoridirektør
- Kenneth Svendsen, IT-direktør
- Richo Boss, MENY kædedirektør
- Esben Keller, SPAR & Min Købmand kædedirektør
Nøgleord
Kontakter
PRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkOm Dagrofa
Med mere end 530 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik og Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner.
Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Makrellen er truet: Dagrofa henter ny makrel og giver forbrugeren et valg26.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I Nordeuropa er vi glade for makrel. Så glade, at der i årevis er hevet flere makrel op af vandet, end eksperterne anbefaler. Bestanden er truet, og Dagrofa tilføjer nu et alternativ til den velkendte nordøstatlantiske makrel med en MSC-certificeret hestemakrel fra Chile i dåserne med makrel i tomat.
Dagrofa Foodservice indgår partnerskab med NaCl om innovation og talentudvikling i dansk gastronomi24.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dagrofa Foodservice indgår et strategisk partnerskab med NaCl – Nordic Academy of Culinary Leisure – og bliver råvareleverandør til akademiets arrangementer. Partnerskabet skal styrke faglighed, innovation og talentudvikling i dansk gastronomi.
Dagrofa Foodservice udvider sortimentet med over 450 økologiske varer fra Aarstiderne18.6.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarstiderne Engros er netop flyttet hos Dagrofa Foodservice. Det betyder, at der er blevet tilføjet over 450 økologiske varer på hylderne hos fødevaregrossisten, som nu er tilgængelige for landets professionelle køkkener.
HKI Ost støtter op om dansk gastronomi med fysisk uddeling af de eftertragtede Michelin-plader9.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
HKI Ost tager del i Michelin-fejringen og står for at overrække de ikoniske røde plader til Danmarks toprestauranter. Partnerskabet understreger virksomhedens tætte relation til den gastronomiske elite og ambitionen om at udvikle den hjemlige madscene.
Dagrofa ansætter ny koncernøkonomidirektør1.6.2026 13:00:15 CEST | Pressemeddelelse
Dagrofa, som er en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked, indsætter den brancheerfarne CFO Jesper Sabroe som ny koncernøkonomidirektør til august. Koncernen står bag omtrent 550 dagligvarebutikker i MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik, Dagrofa Foodservice samt Aarstiderne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum