Europaministeren rejser til Moldova for at støtte op om landets vej mod EU-medlemskab
26.11.2024 06:18:04 CET | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Regeringen bakker helhjertet op om Moldovas fremtid som EU-medlemsland. Derfor rejser europaministeren til Chisinau fra den 26.-27. november. Hun anerkender Moldovas store indsats for at gennemføre vanskelige reformer i en tid, hvor russiske desinformationskampagner truer den positive udvikling.
“Moldova er med stor energi og handlekraft i gang med at gennemføre de reformer, der skal gøre landet klar til en fremtid i EU. Det ser vi på det helt centrale retsstatsområde, men også på en lang række andre politikområder, hvor opgaven er at tilpasse sig EU’s lovning. Det er helt tydeligt, at regeringen i Chisinau insisterer på at ville lykkes med deres rejse mod Europa. Det er imponerende. Særligt, når man tager i betragtning, at Moldova arbejder med hårde odds imod sig. Den politiske debat om EU og de demokratiske processer er under pres fra massive russisk-initierede desinformationskampagner og indblanding. Derfor er der al mulig grund til at støtte Moldova,” siger Marie Bjerre.
På rejsen taler europaministeren blandt andet på en konference om Moldovas vej mod EU. Hun drøfter også Moldovas europæiske perspektiv, retsstatsreformer samt udfordringer med desinformation med en række civilsamfundsorganisationer og med samfundsfagsstuderende på Moldovas statsuniversitet. Europaministeren møder også sin ministerkollega, vice-premierminister for europæisk integration, Cristina Gherasimov med hvem hun vil have et tæt samarbejde under det danske EU-formandskab. Endelig bliver besøget en lejlighed til at hilse på Moldovas præsident, Maia Sandu, der netop er blevet genvalgt.
”Moldoverne forstår bedre end de fleste, hvilke alternativer de står over for, og har som naboland til Ukraine haft de vidtrækkende konsekvenser af Ruslands angrebskrig i Ukraine helt tæt på. Nyligt genvalgte præsident Maia Sandu har modigt taget et fast standpunkt på den rigtige side af historien, med en klar ambition om at bringe sit land tættere på EU. Det fortjener respekt og anerkendelse.” siger Marie Bjerre.
For yderligere pressespørgsmål, kontakt presserådgiver Julian Petar Ilievski +45 21 38 27 05, juliev@um.dk
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Flertallet af danskerne bakker op om udviklingssamarbejdet10.6.2026 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsministeriet offentliggør i dag en befolkningsmåling, der viser, at der fortsat er et flertal i befolkningen, der bakker op om det danske udviklingssamarbejde.
Udenrigsministeriet genansætter særlig rådgiver5.6.2026 10:29:04 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsministeriet genansætter Karen Clement som særlig rådgiver for udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
Adgang for pressen ved overdragelsesforretning i Udenrigsministeriet den 3. juni 20263.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er ministeroverdragelse i dag i Udenrigsministeriet kl. 14.30 i Eigtveds Pakhus, Sal III. Pressen vil have adgang fra kl. 13.00 mod fremvisning af gyldigt pressekort. Pressen skal være på plads senest kl. 14.00.
Fælleserklæring om sikkerhed i Arktis22.5.2026 14:58:33 CEST | Pressemeddelelse
De arktisk allierede – Canada, Kongeriget Danmark inklusive Grønland og Færøerne, Finland, Island, Norge, Sverige og USA - har på et møde i Helsingborg den 22. maj i forbindelse med NATO-udenrigsministermødet vedtaget en fælleserklæring om sikkerhed i Arktis.
Den fungerende udenrigsminister deltager i NATO-udenrigsministermøde i Helsingborg21.5.2026 15:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fungerende udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen rejser til Helsingborg for at deltage i NATO-udenrigsministermødet den 21.-22. maj.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum