Drivkraft Danmark kalder på et opgør med bundling på lademarkedet
Uden konkurrence sidder lademarkedet fast i første gear. Ifølge Drivkraft Danmark, der repræsenterer danske ladeoperatører, er det på høje tid, at regeringen tager affære og følger Konkurrencerådets anbefaling om et midlertidigt forbud mod sammenbinding af hjemme- og udeopladning. Forbuddet skal sikre lavere priser, mere gennemsigtighed og bedre adgang til opladning for elbilister – til gavn for både forbrugere og den grønne omstilling.

”Vi har flere end 300.000 elbiler i Danmark, men den dårlige konkurrence på lademarkedet forhindrer endnu flere danskere i at skifte benzinbilen ud med en elbil. Særligt bundling af hjemme- og udeopladning låser forbrugerne fast og hæmmer priskonkurrencen, hvilket gør det unødvendigt dyrt og uoverskueligt at være elbilist,” siger Jacob Stahl Otte, direktør i Drivkraft Danmark.
I december sidste år offentliggjorde Konkurrencerådet en rapport, der konkluderede, at lademarkedet er præget af, at forbrugere låses fast af abonnementer, som begrænser konkurrencen. I rapporten fremlagde Konkurrencerådet en række klare anbefalinger til politikerne og markedsaktørerne. Det blev blandt andet anbefalet, at det skulle være nemmere at skifte ladeoperatør, sammenligne priser og betale på offentlige ladestandere. Den mest vidtgående anbefaling var, at der indføres et midlertidigt forbud mod bundling af ydelser på hjemme- og udeopladning i op til fem år.
”Rapporten fra Konkurrencerådet var både klar og omfattende. Den pegede på, at bundling mellem hjemme- og udeopladning hæmmer priskonkurrencen og skaber ineffektive markedsstrukturer. Man skulle tro, at rapportens klare anbefalinger ville føre til hurtig handling, men her et år senere venter vi stadig på politiske initiativer, der løser udfordringerne, som Konkurrencerådet så præcist har beskrevet,” udtaler Jacob Stahl Otte.
Drivkraft Danmark støtter Konkurrencerådets bekymringer og anbefalinger, herunder forbuddet mod bundling mellem abonnementer på ude- og hjemmeladning i en begrænset årrække. Selvom bundlede abonnementer kan virke smarte for nogle forbrugere, betyder det ifølge Konkurrencerådet, at mange elbilister betaler for meget for strøm og afskærer sig fra dele af infrastrukturen.
”Normalt går vi ikke ind for forbud. Men i dette tilfælde er drastiske tiltag nødvendige for at normalisere lademarkedet til gavn for forbrugerne og den grønne omstilling. For samfundet er det en meget høj pris at betale, når konkurrencen om at levere den bedste brugeroplevelse til laveste pris sættes ud af kraft. Vi er nødt til at sikre, at lademarkedet fungerer til fordel for forbrugerne, og et midlertidigt forbud mod bundling vil være et vigtigt skridt på vejen. Derfor opfordrer vi regeringen til at tage Konkurrencerådets anbefalinger alvorligt og fremlægge en plan for, hvordan markedet for opladning af elbiler normaliseres,” afslutter Jacob Stahl Otte.
Kontakter
Jacob Stahl OtteDirektør
Tlf:+45 33 45 65 16jso@drivkraftdanmark.dkGent GrinvaldsAnsvarlig for e-mobilitet
Tlf:+ 45 48 80 74 04gg@drivkraftdanmark.dkDrivkraft Danmark er arbejdsgiver- og brancheorganisation for Danmarks brændstofleverandører og ladeoperatører. Vi får den grønne omstilling helt ud til bilisterne og transporten med to raffinaderier og over 2.200 tankstationer, lynladestationer og truckanlæg over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra Drivkraft Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Drivkraft Danmark
Drivkraft Danmark henter erfaren brancheprofil som ny politisk chef26.6.2025 09:38:35 CEST | Pressemeddelelse
Branche- og arbejdsgiverorganisationen for de danske tankstationer, brændstofleverandører og ladeoperatører styrker sine politiske muskler med ansættelsen af Søren Rosenkilde Clausen som ny politisk chef.
Drivkraft Danmark på Folkemødet: Kan de mindre vognmænd også hoppe med på el-bølgen, og hvordan er det at tage på sommerferie i Europa i en elbil?2.6.2025 11:35:43 CEST | Pressemeddelelse
Drivkraft Danmark er værter for to debatter torsdag på Folkemødet. Først zoomer vi ind på de fem største barrierer for mindre vognmænd, der overvejer el-lastbiler. Lige herefter gælder det sommer i Europa i elbil. Drivkraft Danmarks medlemmer har nu over 2.000 lynladepladser fra Gedser til Skagen. Men hvad med turen fra Gedser til Gardasøen?
Elektrificering knækker transportens CO2-kurve28.5.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Kurven er knækket. Selvom 2024 var et rekordår for kørte kilometer på de danske veje, så fortsætter CO2-udledningen fra vejtransporten nedad. Det viser den netop udgivne Branchestatistik 2025 fra Drivkraft Danmark.
Ladeoperatør ind i bestyrelsen hos Drivkraft Danmark19.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Drivkraft Danmark styrker ladeområdet og udvider bestyrelsen med Morten Hersoug, administrerende direktør i E.ON Drive Infrastructure Denmark.
Branchestatistik 2025 er ude nu!8.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Drivkraft Danmarks Branchestatistik 2025 er nu ude med friske statistikker om transport og energi. I år kigger vi især på, hvad der er af muligheder og udfordringer for PtX-produktion, og hvordan det går med e-mobilitet herhjemme og i Skandinavien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum