Mindre producenter af plantebaserede fødevarer får hjælp til at gro
2.12.2024 08:00:00 CET | Teknologisk Institut | Pressemeddelelse
Skræddersyede udviklingsforløb sætter skub i danske SMV’ers produktion af sikre, smagfulde og kommercielt levedygtige plantebaserede fødevarer.

30 små- og mellemstore producenter af plantebaserede produkter vil over de kommende tre år kunne modtage skræddersyede udviklingsforløb mod mere succes på det danske marked. Det sker i form af Teknologisk Instituts projekt, ’planteVÆKST’, der netop har modtaget en bevilling på 8,5 mio. kr. fra Plantefonden.
- I forløbet vil vi arbejde tæt sammen med foodservice- og detailsektoren for at sikre markedsegnethed og prissætning for de produkter, vores deltagere arbejder med. Der vil desuden blive lagt stor vægt på brugen af økologiske råvarer, da vi ser et parallelt potentiale for at styrke den økologiske sektor i Danmark. Endelig vil vi sigte mod at skabe et netværk, hvor virksomhederne kan udveksle erfaringer og støtte hinanden i processen og i fremtiden, siger Gry Carl Terrell, der er projektleder hos Teknologisk Institut.
Efterspørgsel på faglig ekspertise
En rundspørge hos en række små og mellemstore virksomheder har vist, at de særligt efterspørger test- og opskaleringsfaciliteter med tilhørende faglig ekspertise inden for blandt andet procesoptimering, smagsoptimering, vurdering af fødevaresikkerhed samt fastsættelse af holdbarhed.
Derfor vil de op mod 30 deltagende virksomheder blive tilbudt skræddersyede udviklingsforløb indenfor fx procesudvikling og opskalering, mikrobiologisk og kemisk fødevaresikkerhed, smagsoptimering, holdbarhed og emballering.
Fremmer grøn omstilling
Præcis hvilke SMV’er, der kommer på deltagerlisten afgøres af projektets styregruppe, der består af repræsentanter fra Plantebranchen, Planteværket, Planteindustrien, Danmarks Eksport- og Investeringsfond, EIFO og Dagrofa.
- Sammen med virksomhederne fremmer vi den grønne omstilling ved at understøtte en øget produktion af plantebaserede fødevarer. Vores fokus i projektet er at støtte virksomhederne i at skabe og producere velsmagende kvalitetsprodukter, der lever op til detailhandlens forventninger, men endnu vigtigere – produkter, som forbrugerne nyder at spise, siger Gry Carl Terrell.
Projektet løber over tre år og har officiel opstart 1. april 2025.
Allerede nu kan interesserede virksomheder henvende sig ved at kontakte projektlederen, Gry Carl Terrell på gte@teknologisk.dk
Nøgleord
Kontakter
Projektleder Gry Carl Terrell, Teknologisk Institut, mobil: 7220 1513, mail: gte@teknologisk.dk
Billeder

Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen. Se kontaktinfo her: www.teknologisk.dk/presse
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Teknologisk Institut leder ny metode, der skal sikre rent drikkevand i Ukraine og styrke dansk beredskab9.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med 5,5 millioner fra Grundfos Fonden står Teknologisk Institut i spidsen for at udvikle og indsætte mobile vandanlæg i krigsramte områder i Ukraine sammen med Internationalt Røde Kors og en række partnere. Erfaringerne fra felten skal samtidig ruste det danske og nordiske civilberedskab mod cyberangreb, sabotage og forsyningssvigt.
Dansk forsvarsindustri skal bruge 4.000 nye medarbejdere frem mod 20301.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Genopbygningen af Forsvaret og ambitionen om at styrke Danmark og Europas modstandsdygtighed kræver markant flere hænder i industrien. En ny analyse fra Teknologisk Institut viser, at automatisering og et målrettet løft af de tekniske uddannelser bliver afgørende for at indfri ambitionerne.
Selvlærende algoritme skal bidrage til energieffektiv ventilation21.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny teknologi kan spare energi i skoler og kontorer, men kræver i dag dyr og kompliceret opsætning. Nyt projekt skal automatisere processen.
Rester fra grøntsagsproduktion kan gøre fødevarer mere holdbare16.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse fra Teknologisk Institut viser, at fermenterede sidestrømme kan hæmme væksten af sporedannende bakterier i andre retter. Metoden bruger sidestrømme fra grøntsags- og svampeproduktion, der ellers går til spilde, og kan give fødevareproducenter et naturligt alternativ til kemiske konserveringsmidler.
Tre danske fødevarevirksomheder åbner dørene for 12 forandringsagenter11.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Madservice Aalborg, Meyers and Dangrow vil åbne dørene for 12 fellows fra BioSustainability Design Fellowship Programme for at finde nye grønne løsninger på madspild, plantebaserede fødevarer og udnyttelse af sidestrømme.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum