Projektet "De Fremmede" får bevilling til at markere 80-året for Anden Verdenskrigs afslutning
"De Fremmede", et nyt og dialogbaseret dannelsesprojekt, har modtaget 380.000 kr. i støtte fra Borgerprojektfonden. Projektet vil markere 80-året for afslutningen af Anden Verdenskrig ved at sætte fokus på, hvordan krigen påvirkede forskellige befolkningsgrupper i det dansk-tyske grænseland.
Hen over foråret og efteråret 2025 vil der blive afholdt foredrag rundt om på grænseregionens biblioteker, hvor tidsvidner og efterkommere af datidens flygtninge og mindretalsborgere inviteres til at dele deres personlige historier om krigens konsekvenser.
Gennem vidnesbyrd og efterfølgende samtaler vil publikum blive opfordret til at reflektere over, hvad det vil sige at være fremmed og hvordan vi omgås med de fremmede.
I samarbejde med studerende fra den nystartede lyd- og podcastuddannelse Æteren udgives løbende en række podcasts med indtryk fra arrangementerne, uddybende interviews og andet indhold.
Projektet er et samarbejde mellem otte biblioteker på hver side af grænsen under ledelse af Tønder Kommunes Biblioteker og ph.d. i filosofi Tue Søvsø, som også vil optræde som moderator på mange af foredragene.
Det er finansieret af Interreg Deutschland-Danmark og den Europæiske Union gennem den fælles Borgerprojektfond.
Som begrundelse for bevillingen udtaler forpersonen for bevillingsudvalget, Kathrine Monsrud Ekelund: "De fremmede er et bemærkelsesværdigt fint projekt med en yderst aktuel dagsorden, der giver mening ikke kun i grænseregionen. Det er mit håb, at projektet får lov at vokse ud over den lokale geografi og bliver udbredt til hele Danmark som et eksempel på bibliotekernes evne til at arbejde med kulturhistoriske og demokratiske dannelsesprojekter. Jeg vil gerne takke Tønder Kommunes Biblioteker og projektets andre partnere for at sætte gang i samtaler om et emne, der har så stor betydning, ikke kun historisk, men også som et vilkår i den tid og det samfund, vi lever i nu."
Programmet for foredragsrækken offentliggøres i starten af 2025 og vil blive annonceret løbende via sociale medier, dagspressen samt bibliotekernes egne hjemmesider.
Kontakt:
Tønder Kommunes Biblioteker (Leadpartner) Anders Peetz-Schou Nielsen (anpni@toender.dk, +45 74 92 98 30) Projektleder: Tue Søvsø (tueemil@gmail.com, +4560652597)
Kulturhuse & Biblioteker Aabenraa Pernille Hede Moody Jensen (phje@aabenraa.dk, +45 3066 8457)
Stadtbücherei Flensburg Verena Leonhardt (leonhardt.verena@Flensburg.de, +49 461/85- 2569)
Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig e.V Nelle Margrethe Hardt (nmh@dcbib.dk, +49 461 869 7115)
Verband Deutscher Büchereien Nordschleswig Claudia Knauer (knauer@buecherei.dk, +45 73 62 91 61)
Stadtbücherei Schleswig Petra Göhring (p.goehring@schleswig.de, +49 4621 24490)
Stadtbücherei Niebüll Maren Mumme (stadtbuecherei@t-online.de, +49 4661 5175)
Biblioteket Sønderborg Helle Larsen (hlar@sonderborg.dk, +45 8872 6033)
Følg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Erhvervslivet blev fejret i Schweizerhalle20.11.2024 15:41:31 CET | Pressemeddelelse
Schweizerhalle i Tønder dannede den perfekte ramme for årets store fejring af det lokale erhvervsliv, da Erhvervslivets Prisuddeling 2024 løb af stablen. Arrangementet, som har været en årlig tradition siden 2017, bringer fællesskabet og glæden ved de lokale erhvervsdrivendes indsats i centrum. God mad, inspirerende oplæg og netværk skabte den helt rette stemning. 240 gæster fyldte salen og var med til at gøre aftenen til noget særligt. De blev forkælet med lækker lokal mad og drikke og en spændende præsentation fra adjunkt Jesper Autzen fra IBA Erhvervsakademi i Kolding. Som teknologi-ekspert med speciale i kunstig intelligens gav Jesper Autzen publikum et fascinerende indblik i, hvordan AI allerede nu påvirker erhvervslivet – og hvordan det kan bruges som en styrke i fremtiden. Borgmesterens ord om fællesskab og vækst Borgmester Jørgen Popp Petersen satte stemningen med sin tale: ”Når Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd samarbejder om en prisuddeling som denne, er det fordi, vi ved,
Tønder Kommune kåret som regional vinder i Skolernes Trafiktest 202414.11.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tønder Kommune har i år taget førertrøjen på, når det kommer til trafiksikkerhed for børn og unge.
Landets smukkeste belægning: Højer vinder Brolæggerprisen 202412.11.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tønder Kommune modtager den prestigefyldte Brolæggerpris 2024, uddelt af Brolæggerlauget i DI Byggeri. Prisen anerkender det fremragende brolægningsarbejde, der er udført i forbindelse med byomdannelsen i Højer.
Unge har fået unikt indblik i pædagog- og håndværkerfag7.11.2024 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tønder Kommune har netop afsluttet et succesfuldt talentforløb for 21 elever i 8. klasse, som har givet de unge mulighed for at opleve hverdagen på arbejdspladser inden for både pædagogik og håndværk. Forløbet er blevet gennemført i tæt samarbejde med lokale virksomheder og institutioner for at vække interesse for vigtige fagområder, der mangler kvalificerede fagfolk.
Ny arbejdsgruppe skal håndtere vandudfordringerne på Rømø5.11.2024 08:33:56 CET | Pressemeddelelse
For at tackle problemer med grundvand og regnvand på Rømø har Tønder Kommune, Tønder Forsyning, grundejerforeningerne og lokalrådet oprettet en fælles arbejdsgruppe. Gruppen vil registrere vandproblemer, analysere løsninger og informere grundejere om deres ansvar for vedligeholdelse af grøfter.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum