Uvildige rådgivere fra Forsikringsoplysningen gør dine læsere klogere på forsikring
26.11.2024 15:00:00 CET | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse
De fleste ved, at forsikringer er gode at have, men ved dine læsere, hvad der helt præcist gælder i enkeltsager? Har de fx styr på, om indboforsikringen dækker brand i en juledekoration? Hvordan forsikringen dækker, hvis børn kører på elløbehjul? Og hvordan man bedst sikrer sit hjem mod indbrud i juletiden?

Hver eneste dag rådgiver og vejleder Forsikringsoplysningen danskere med forsikringsrelaterede spørgsmål og med hjælp til at forstå forsikringsselskabers kendelser. På baggrund af de mange henvendelser, samler forsikringseksperterne de oftest stillede spørgsmål og svar, og dem kan landets redaktioner frit kan benytte ved henvisning til Forsikringsoplysningen. De medfølgende billeder kan benyttes frit ved kreditering af fotograf.
December 2024:
Spørgsmål - Dækker forsikringen, hvis der opstår brand pga. en dekoration eller adventskrans?
Selvom mange efterhånden bruger led-lys i stedet for rigtige stearinlys, så er det hyggeligere med levende lys i kalenderdekorationen eller adventskransen.
Men dækker forsikringen, hvis man glemmer at slukke lysene, og der derfor går ild i huset eller lejligheden?
Svar fra Forsikringsoplysningen:
Både hus- og indboforsikringen dækker brand, og det vil den som udgangspunkt også gøre, hvis branden skyldes, at man har glemt at slukke lysene på juledekorationen.
Det er selvfølgelig en rigtig god idé, at man er ekstra opmærksom i december, inden man forlader sit hjem, og at man sørger for, at der er installeret brandalarmer i hjemmet. Ikke alt kan erstattes i kroner og øre.
Spørgsmål - Dækker forsikringen, hvis børn under 15 år kører på elløbehjul?
Vores søn på 14 år vil rigtig gerne have et elløbehjul, men jeg er i tvivl om reglerne og hvordan forsikringen dækker, hvis han kommer til skade eller fx kører nogen ned. De løbehjul, vi har kigget på, kan køre 30 km/t, og det ser ud til, at vores forsikring kun dækker løbehjul, der kan køre maks. 20 km/t. Hvad gør man så?
Svar fra Forsikringsoplysningen:
Børn og unge under 15 år må ikke køre alene på elløbehjul uanset hastighed. Der vil derfor være tale om ulovlig kørsel, hvilket forsikringen som udgangspunkt ikke dækker.
Vær desuden opmærksom på, at indboforsikring og privatansvarsforsikring kun dækker elløbehjul med en maks.hastighed på 20 km/t. Det betyder, at uanset førerens alder, dækker forsikringen aldrig, hvis elløbehjulet har en maks. hastighed over 20 km/t. Derfor står man uden forsikringsdækning, hvis man forvolder skade på andre. Den erstatning, skadelidte er berettiget til, skal man selv betale.
Det er derfor vigtigt at undersøge, hvilke regler der gælder, inden man sender børnene afsted på elektriske køretøjer.
Spørgsmål - Hvordan sikrer man sit hjem mod indbrud i juletiden?
Vi hører altid, at risikoen for indbrud stiger i juletiden, og det vil vi selvfølgelig gerne undgå.
Vi er bortrejst hen over jul og nytår, så hvordan sikrer vi os bedst muligt – dels mod indbrud, men også dels mod skader efter kraftig regn, storm, eller pludselig opstået ekstrem kulde med sne og is?
Svar fra Forsikringsoplysningen:
Det er en rigtig god idé at aftale med naboerne, at de kan holde øje med det forladte hus – både når det gælder indbrud, og når det gælder ekstremt vejr, der kan give skader på huset.
I forhold til indbrudssikring, er det selvfølgelig en god idé at installere en alarm, men lige så vigtigt er det, at huset er oplyst. Det er nemmere for en tyv at bevæge ubemærket rundt i et mørkt hus end i et hus, der er oplyst. Det er derfor en rigtig god ide at sørge for lys med tænd/sluk-funktion forskellige steder i huset og også sørge for, at indkørsel og havegang er oplyst.
Det er også en rigtig god idé, hvis man får naboen til at smide lidt skrald i skraldespanden og selvfølgelig tømme postkassen.
Nøgleord
Kontakter
Anne Garde SlothuusForsikringsoplysningen
Tlf:+4541919145ags@fogp.dkBilleder
Links
Fakta om Forsikringsoplysningen
Forsikringsoplysningen har i 90 år ydet uvildig rådgivning til Danmarks forbrugere, der kan ringe eller skrive for at få råd og vejledning af forsikringseksperter om forsikringsforhold.
Alle kan kontakte Forsikringsoplysningen på telefon 41 91 91 91 tirsdag – torsdag 9.00-11.30 og 12.30-15.00, eller via på vores hjemmeside https://forsikringsguiden.dk/forsikringsoplysningen/.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
F&P: Regeringens 2035-plan indeholder nødvendige økonomiske prioriteringer24.2.2026 10:30:05 CET | Pressemeddelelse
Regeringen nye økonomiske plan frem mod 2035 har fokus på de rigtige områder i en urolig verden og sikrer forsat økonomisk stabilitet, lyder det fra F&P.
Klimatilpasningsplan II er et stort skridt på vej mod et klima-sikkert Danmark23.2.2026 13:02:46 CET | Pressemeddelelse
Regeringen afsætter milliarder til projekter, der skal sikre danske kyster, og det skal ske med statslig koordinering og prioritering. Det er et stort skridt i den rigtige retning mod et mere klimasikret Danmark, hvor de store og komplicerede projekter fremmes, mener F&P – forsikrings- og pensionsbranchen.
Regeringens totalberedskab er nødvendigt i en urolig tid20.2.2026 11:41:34 CET | Pressemeddelelse
Danmark og Europa har længe været udfordret med komplekse trusler og kriser. Derfor er det godt, at regeringen nu lancerer et totalberedskab for Danmark, lyder det fra forsikrings- og pensionsbranchen.
Tøvejr på vej – forebyg skader på dit hus19.2.2026 12:33:35 CET | Pressemeddelelse
Uger med hård frost bliver afløst af varmegrader, lover DMI. Det får nu Forsikringsoplysningen til advare husejere mod tøbrudsskader – for når sneen smelter, kommer vandet.
Uigennemskuelig lovgivning bremser klimasikring af Danmark9.2.2026 10:46:12 CET | Pressemeddelelse
Klimatilpasning er reguleret af et virvar af regler, der trækker i hver sin retning, og som gør lovgivning på området uigennemskueligt. Resultatet er, at Danmark bliver klimasikret for lidt, for sent og for dyrt, lyder det fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen, der nu foreslår en række forenklinger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



