Eksperternes råd om AI i gymnasiet

Onsdag d. 20. november samles knapt 200 gymnasielærere på Aalborg Universitet for at blive klogere på blandt andet potentiale og udfordringer ved kunstig intelligens (AI) i undervisningen. På forhånd har tre af hovedtalerne samlet fire råd gode råd om AI til gymnasielærere og og fire til gymnasieelever.

Fire råd til gymnasielærere:

• Elevernes evne til at kunne forholde sig kritisk til AI og til AI’s indflydelse på deres læring afhænger af, at du selv er nysgerrig på teknologien og går i dialog med dine elever om det. Eksperimentér selv med teknologien og se, hvilke pædagogiske problemer den kan adressere, og hvilke faglige områder den vil kunne åbne på nye måder.
• Sørg for at tale med eleverne både om deres læring og konsekvenserne af at erstatte tænkning med generativ AI og om, hvordan generativ AI kan hjælpe deres læringsproces.
• Spørg dig selv hvilke kompetencer, der vil blive vigtige i fremtiden. Nogle aktiviteter kan vi godt lade teknologier løse.
• Tag ansvar for, at generativ AI bliver taget i brug igennem det didaktiske og pædagogiske.

Fire råd til gymnasieelever:

• Brug AI som sparring til idéudvikling, få hjælp til at skabe struktur mv., men husk at det altid er dig, der skal vurdere dens output. Du er nødt til at forstå emnet i forvejen for at kunne vurdere kvaliteten af et AI-svar.
• Bare fordi en AI-chatbot skriver flot, betyder det ikke altid, at indholdet er korrekt.
• Læring opnår man bl.a. ved selv at skrive, så du går glip af værdifuld læring, hvis du bare bruger AI som en genvej.
• Overvej, hvad det gør ved din faglige selvtillid, hvis du ikke selv løser opgaverne. Vær i stedet nysgerrig på, hvordan generativ AI kan forstærke din læring.

(Kilder: Lektor Stine Ejsing-Duun, lektor Kristine Bundgaard og lektor Andreas Møgelmose, Aalborg Universitet)

Knapt 200 gymnasielærere samles onsdag på Aalborg Universitet for at blive klogere på blandt andet potentiale og udfordringer ved kunstig intelligens (AI) i undervisningen. Gennem en række ekspertoplæg får lærerne en indføring i, blandt andet hvordan AI fungerer, hvordan fremkomsten af AI påvirker læringssituationen, og hvordan man kan navigere mellem frygt og muligheder i de kommende år, hvor AI bliver mere og mere udbredt, og hvor gymnasieelever i stigende grad vil finde det naturligt at anvende AI. Senere på dagen får lærerne i mindre grupper ny viden inden for fagområderne biologi, dansk, energi (fysik, kemi og teknologi), matematik, samfundsfag og økonomi. Men fælles for dem alle er, at kunstig intelligens i disse år er i gang med at ændre undervisningen – for både lærere og elever.

”Når eleverne bruger kunstig intelligens i deres digitale praksis, ændres den måde, de arbejder med undervisningsstof på, for eksempel hvordan de søger information, og hvordan de læser og producerer tekster. Og selvom elever længe har kunnet bruge teknologi til for eksempel at samle og præsentere materiale, så har de jo med generativ AI fået en genvej til selve tekstproduktionen. Vi skal generelt tale med eleverne om, hvordan de kan forholde sig kritisk til AI-genereret output, og hvordan AI kan påvirke deres læring. For eksempel at det at skrive ofte ikke bare har karakter af at nedfælde noget, de allerede ved, men at selve skrivningen er en læringsproces”, forklarer lektor Kristine Bundgaard, som beskæftiger sig med blandt andet kunstig intelligens i uddannelsessammenhænge, og som er en af hovedtalerne på Gymnasielærerdagen 2024.