Ny aftale med kiropraktorerne gør, at borgere kan udredes tættere på deres hjem
Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Dansk Kiropraktor Forening har indgået en ny tre-årig aftale. Den betyder, at kiropraktorerne får bedre muligheder for at understøtte de praktiserende læger og det øvrige sundhedsvæsen. Og så skal der dannes kvalitetsklynger på kiropraktorområdet, hvor kiropraktorerne skal arbejde med kvalitetsudvikling.

Fremover kan sygehuse henvise borgere til en kiropraktor i deres eget nærområde for at få taget et røntgenbillede eller lave en ultralydsscanning. På den måde får kiropraktorerne bedre muligheder for at understøtte hele sundhedsvæsenet.
Det er et af resultaterne af en ny tre-årig aftale, som RLTN har indgået med Dansk Kiropraktor Forening.
Med aftalen får kiropraktorerne også nye og bedre muligheder for at understøtte de praktiserende læger i at varetage behandlingen af patienter med bevægeapparatssmerter.
Samtidig bliver der sat gang i at etablere kvalitetsklynger, hvor kiropraktorerne skal arbejde med udvikling af kvaliteten i kiropraktorpraksis.
Klynger sætter fokus på kvaliteten
Hos regionerne er man glade for aftalen om kvalitetsmodellen på kiropraktorområdet, og at der nu også etableres kvalitetsklynger på området lige som der er det på andre praksisområder.
De nye klynger skal være omdrejningspunkt for, at kiropraktorerne arbejder kontinuerligt med kvaliteten i deres egne praksis – både på baggrund af deres egne data og dialog med deres kolleger i kvalitetsklyngerne.
”Et af RLTN’s mål med den nye overenskomst er netop at støtte op om det fortsatte arbejde med kvalitet på kiropraktorområdet. Så på borgernes vegne glæder vi os over, at den ambition er blevet indfriet. Det vil understøtte, at udredningen og behandlingen hos kiropraktorerne bygger på evidens, og at de praktiserende kiropraktorer følger de relevante, faglige retningslinjer”, siger Bo Libergren, næstformand i RLTN.
Gør det lettere at være patient
I Dansk Kiropraktor Forening er man især glade for elementerne om udlægning af røntgen og ultralyd, der gør det muligt for regionerne at udnytte kiropraktorernes fintmaskede røntgenkapacitet tæt på borgerne, så hospitalerne kan aflastes.
Ligeledes giver aftalen mulighed for at praktiserende læger nu kan henvise patienter med lidelser i bevægeapparatet til en specialistvurdering hos kiropraktoren uden brugerbetaling for patienten. Også aftalen om at etablere kvalitetsklynger, der fremadrettet skal arbejde med at fastholde kiropraktorklinikkernes høje kvalitet, vækker tilfredshed.
- Jeg glæder mig rigtigt meget over aftalen. Udlægning af røntgen og ultralyd fra sygehus til kiropraktor samt muligheden for at egen læge nu kan henvise til en specialistvurdering hos kiropraktoren uden brugerbetaling vil slå kiropraktorernes position som specialist på muskel-led-området helt fast samtidig med, at det giver patienterne nye og bedre muligheder. Det er er brug for i det danske sundhedsvæsen.”
”Derudover sikrer aftalen, at det bliver lettere af være kiropraktor, da der fjernes en række bureaukratiske opgaver. Nu glæder jeg mig til at præsentere aftalen for vores medlemmer”, siger Michael Christensen, formand for Dansk Kiropraktor Forening.
Den nye aftale træder i kraft den 1. april 2025 og løber frem til april 2028.
Kontakter
Pressevagt
Kontakt pressevagten på telefon 5151 1818 (ikke sms) eller pressekontakt@regioner.dk
Billeder
Vedhæftede filer
Links
Om Danske Regioner
Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for de fem regioner og har til opgave at yde en professionel betjening af Danske Regioners politiske ledelse.
Vi er den drivende kraft i udviklingen af sundhedsvæsenet, den førende stemme i den sundhedspolitiske debat, og vi arbejder for attraktive levevilkår og et godt miljø i alle dele af Danmark
Følg pressemeddelelser fra Danske Regioner
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Regioner
Prisen som Årets Sundhedsdebattør 2025 går til professor Bente Klarlund og musiker Johnny Hansen6.6.2025 12:39:54 CEST | Pressemeddelelse
Professor og læge Bente Klarlund og dansktop-musiker Johnny Hansen hædres med Danske Regioners pris Årets Sundhedsdebattør 2025. Makkerparret vinder prisen for deres bog ’Klarlund og Kandis på kur – forever’. I bogen kombinerer de forskning med praksisnære råd og skaber et folkeligt fællesskab om sundhed.
Lægedækningspuljen giver 20 millioner kroner til 20 projekter4.6.2025 07:01:37 CEST | Pressemeddelelse
Projekterne skal sikre flere læger i områder, hvor der mangler læger. Over 72% af midlerne går til projekter i Region Nordjylland og Region Sjælland, hvor lægemanglen er størst
Danske Regioner: Økonomiaftale giver stort løft til sundhedsvæsenet28.5.2025 14:43:07 CEST | Pressemeddelelse
Regionernes økonomiaftale for 2026 er på plads. Aftalen giver regionerne et driftsløft på 2,3 mia. kr. Med løftet kan regionerne fortsætte udviklingen og omstillingen af sundhedsvæsenet forud for sundhedsreformen, som træder i kraft ved udgangen af det kommende år.
Regionerne har stort efterslæb på vedligehold af hospitalsbygninger og udstyr27.5.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Efterslæbet på vedligehold af medicinsk udstyr, teknologi og hospitalsbygninger vokser hvert eneste år. Der er brug for at regeringen lægger et højt anlægsniveau ind i regionernes økonomiaftale for 2026.
Voksende udgifter til hospitalsmedicin kan trække tæppet væk under sundhedsvæsenet26.5.2025 12:41:00 CEST | Pressemeddelelse
Regionernes udgifter til hospitalsmedicin er på to år vokset med 900 mio. kr. Danske Regioner foreslår regeringen en model for risikodeling, der kan holde hånden under det regionale sundhedsvæsen, når udgifterne til hospitalsmedicin stiger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum