United Nations Development Programme

Udtalelse fra Achim Steiner, chef for FN's Udviklingsprogram (UNDP) om resultatet af COP29-klimaforhandlingerne

Del

Efter to ugers intense forhandlinger er FN’s årlige klimakonference COP29 I Baku nået til vejs ende. Resultatet er en anerkendelse af behovet for en kollektiv global indsats. Selvom tempoet måske ikke helt matcher udfordringens presserende karakter, viser det, at Paris-aftalen fortsat er afgørende for klimaindsatsen.

Den seneste runde af globale klimaforhandlinger har resulteret i betydningsfulde fremskridt på vigtige områder, som CO2-markeder, der har potentiale til at blive banebrydende.

Parterne blev også enige om at give 300 milliarder dollars om året til udviklingslandene for at støtte deres klimaambitioner. En indsats, der skal ledes af de udviklede lande.

Men dette er kun laveste fællesnævner. Som vi har hørt gentagne gange fra udviklingslande, eksperter og forskere i løbet af de sidste to uger, er de sande omkostninger ved en meningsfuld klimaindsats langt højere.

Det er afgørende, at det internationale samfund fortsætter med at bygge videre på resultaterne fra Baku for at støtte landene i at håndtere udfordringerne forbundet med klimaforandringer og fremme en grøn og retfærdig omstilling.

Klimaforandringer respekterer ikke grænser, og klimafinansiering er ikke velgørenhed. At investere nu er til gavn for alle - at handle i dag er en investering i en mere sikker og retfærdig fremtid for alle.

Vi kan og skal gøre det bedre.

COP30 er lige om hjørnet. Her skal landene mødes til Belem i Brasilien med nye nationale handlingsplaner for at fastholde målet om 1,5. Ambitionerne skal matches med reelle offentlige og private finansielle investeringer og koordinerede internationale partnerskaber. Kun en målrettet og modig indsats fra hvert enkelt land kan effektivt bremse klimaforandringernes hastige udvikling.

UNDP oplever udviklingslandenes klimaambitioner på tæt hold, herunder mobiliseringen af landenes egne ressourcer. Vi er dog fortsat bekymrede for, at de trods deres ihærdige indsats, stadig mødes af løfter, der kun langsomt bliver opfyldt, voksende gældsbyrder og et begrænset finanspolitisk råderum, der hæmmer deres muligheder for at investere i nationale prioriteter.

I UNDP leder vi FN's klimaindsats. Frem mod COP30 vil vi med UNDP’s Climate Promise fortsat støtte mere end 100 lande med at fremlægge ambitiøse planer for at fastholde 1,5 grader Celsius inden for rækkevidde og opbygge fremtidens økonomier og samfund.

Links

United Nations Development Programme:

As the lead United Nations agency on international development, UNDP works in 170 countries and territories to eradicate poverty and reduce inequality. UNDP helps countries develop policies, leadership skills, partnerships and institutional capabilities to achieve the Sustainable Development Goals. The work is centered around six core development areas: poverty and inequality, governance, resilience, environment, energy, and gender equality.

https://www.undp.org/about-us 

Følg pressemeddelelser fra United Nations Development Programme

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra United Nations Development Programme

Restriktioner for kvinder og piger i Afghanistan forventes at koste 920 millioner dollars viser ny UNDP-rapport30.4.2025 09:11:39 CEST | Pressemeddelelse

Kabul og New York, 30. april 2025 - En ny rapport fra FN's Udviklingsprogram (UNDP), offentliggjort i dag, advarer om, at Afghanistan er på vej dybere ind i en alvorlig socioøkonomisk krise, præget af stigende ulighed – særligt for kvinder og i visse geografiske områder. Med udsigt til hundredtusinder af hjemvendte afghanere i år og en markant nedgang i international støtte, står lokalsamfundene over for enorme udfordringer. Dette vil lægge yderligere pres på de i forvejen ekstremt skrøbelige levevilkår for store dele af befolkningen. Ifølge rapporten har de vedvarende restriktioner på kvinders adgang til uddannelse og arbejde markant forværret uligheden mellem kønnene. Konsekvensen er, at kvinder i stigende grad skubbes ud i dyb fattigdom og social marginalisering. Landdistrikterne, hvor 71 procent af befolkningen bor, er fortsat i høj grad afskåret fra basale tjenester, som sundhedspleje og sanitet, og mange mangler adgang til bæredygtige indkomstmuligheder. »UNDP’s nyeste analyse og

Tre år efter invasionen: Ukraines genopbygning vil koste 524 milliarder dollars25.2.2025 10:56:37 CET | Pressemeddelelse

KYIV, 25. februar 2025 - Tre år efter Ruslands fuldskalainvasion er ødelæggelserne i Ukraine enorme. En ny rapport fra den Ukraines regering, Verdensbanken, Europa-Kommissionen og FN anslår, at genopbygningen vil koste 524 milliarder dollars i løbet af det næste årti. Rapporten er baseret på omfattende vurderinger under teknisk ledelse af FN's Udviklingsprogram (UNDP) i Ukraine. Frem mod 2025 har Ukraines regering med støtte fra internationale partnere afsat 7,37 milliarder dollars til kritiske sektorer som transport, energi, boliger, vandforsyning, uddannelse, sundhed, minerydning og social beskyttelse. Men der er stadig et finansieringsbehov på yderligere 9,96 milliarder dollars. Det skal dækkes af bl.a. den private sektor, som vil spille en central rolle i genopbygningen. De menneskelige omkostninger er enorme. Blandt de hårdest ramte er internt fordrevne, der lever i fælles boligområder, herunder særligt ældre og mennesker med handicap. Siden februar 2022 er antallet af mennesker m

Danmark indgår i initiativ med fokus på valgstøtte og styrkelse af demokratisk modstandsdygtighed i Moldova17.1.2025 10:07:00 CET | Pressemeddelelse

Danmark deltager i FN’s Udviklingsprograms (UNDP) flagskibsinitiativ med fokus på valgstøtte og styrkelse af demokratisk modstandsdygtighed i Moldova. Initiativet vil blive implementeret i perioden 2024-2028, med et bidrag på ca. 1,4 millioner USD. Programmet, der også støttes af Norge, Sverige og Canada, har til formål at forbedre overvågningen af politisk finansiering, partier og valgkampagner samt øge borgernes deltagelse og styrke valginstitutioners modstandsdygtighed over for cyber- og informationsudfordringer. »Moldovas demokrati er stærkt og det skal det blive ved med at være. Men det er truet af udenlandsk indblanding. For at sikre alle moldoveres ret til at stemme med tillid til frie og retfærdige valg har Danmark øget sin støtte til at styrke de demokratiske reformer. Gennem UNDP vil den danske bistand fokusere på digitalisering for at sikre gennemsigtighed og effektivt tilsyn med valgprocessen,« siger Søren Jensen, Danmarks ambassadør i Moldova. »Det danske bidrag til UNDP's

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye