Danmarks Frie Forskningsfond

Grøn forskning løftes til nye højder med 132 millioner kroner

26.11.2024 09:00:00 CET | Danmarks Frie Forskningsfond | Pressemeddelelse

Del

Danmarks Frie Forskningsfond støtter med uddelingen ’Fri grøn forskning’ den grønne og nysgerrighedsdrevne forskning. 132 millioner kroner er bevilliget til 42 nye, nybrudsskabende forskningsprojekter, som alle skal bidrage med viden til, hvordan vi kan løse de klima- og miljømæssige udfordringer, som hele verdenen står over for.

Fonden har modtaget mange ansøgninger med gode forskningsprojekter inden for det grønne område, og idérigdommen har været stor. Det tematiske ad hoc-udvalg, DFF | Tematisk forskning – Fri grøn forskning, har vurderet og behandlet de mange ansøgninger. Blandt de 42 grønne projekter skal der bl.a. forskes i, hvordan vi kan sikre den globale fødevaresikkerhed, genbrug af batterier fra elbiler og dyrkning af quinoa i Danmark.

Se alle forskningsprojekterne under ’Fri grøn forskning’ her.

Jan Oskar Jeppesen, formand for udvalget DFF | Tematisk forskning – Fri grøn forskning, fortæller:

»Det har været enormt fascinerende at læse forskernes mange forskellige tilgange og idéer til, hvordan man tackler de her store samfundsudfordringer. En af styrkerne ved udvalgsarbejdet er, at vi som fagpersoner også har forskellige måder at gå til problemerne på, og det giver nogle virkeligt interessante og dynamiske diskussioner. «

Jan Oskar Jeppesen uddyber:

»Vi har desuden lagt vægt på, at der er mulighed for forskning inden for og på tværs af alle faglige hovedområder, da mange forskellige veje kan føre til grøn omstilling, og det har resulteret i, at nogle meget inspirerende og lovende projekter har fået en bevilling.«

Læs casen: Matematiske modeller kan bidrage til at udvikle bedre infrastruktur for færre penge

»Det er tydeligt, at der er både vilje og evne fra forskernes side til at løse de klima- og miljømæssige udfordringer, som vores samfund står over for. Med projekter både inden for power-to-X, lagring af CO2 og beskyttelse af grundvandet kommer projekterne bredt omkring de mange klima- og miljømæssige udfordringer, som vi står over for, « siger Søren Serritzlew, formand for bestyrelsen for Danmarks Frie Forskningsfond.

Danmarks Frie Forskningsfond har modtaget i alt 333 ansøgninger, og der er uddelt midler til 42 projekter. Succesraten er 13 % målt på antal ansøgninger.

Programmet ’Fri grøn forskning’ er ét blandt de ni temaer, som er prioriteret politisk. Programmerne er åbne for ansøgninger fra alle videnskabelige områder, der kan bidrage med viden til temaet. Politisk prioriteret, tematisk forskning fungerer som et supplement til den frie, uafhængige forskning, der er baseret på forskernes egne nysgerrighedsdrevne initiativer.

Danmarks Frie Forskningsfond har siden 2018 udmøntet forskningsbevillinger inden for politisk fastsatte temaer, som er finansieret ved årlige politiske aftaler om fordeling af forskningsreserven.

Der tages forbehold for ændrede bevillingsbeløb og antal bevillinger ved den kommende administrative gennemgang.

Kontakter

Om Danmarks Frie Forskningsfond

Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) finansierer forskning af højeste internationale kvalitet og styrker den nybrudskabende forskning i Danmark. Fonden investerer i risikovillig forskning, der er baseret på forskernes idéer inden for og på tværs af videnskabelige områder. Fonden uddeler også hvert år tematiske midler til politiske og strategiske satsninger.

DFF fremmer internationalisering af forskningen og styrker det unge talent såvel som den erfarne forsker. Herudover yder fonden forskningsfaglig rådgivning til minister, Folketing og det øvrige danske og internationale forskningslandskab. Det sker med baggrund i ekspertise og faglig diversitet gennem fondens 84 bestyrelses- og rådsmedlemmer, der alle er anerkendte og aktive forskere.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond

Ny analyse giver for første gang et samlet billede af Danmarks konkurrenceudsatte forskningsmidler12.8.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Danmark har fået et nyt, samlet overblik over, hvordan de konkurrenceudsatte forskningsmidler fordeler sig på tværs af fonde, bevillingstyper og forskningsområder. For første gang kobles denne viden med en ny indsigt i, hvordan forskerne fordeler sig på tværs af forskningsområderne. Resultatet er et nyt fælles vidensgrundlag om en central del af dansk forskningsfinansiering, der kan være grobund for beslutninger om fremtidens forskningslandskab.

Otte nye skolarstipendier giver studerende mulighed for at prøve kræfter med forskning7.7.2026 14:20:27 CEST | Pressemeddelelse

DFF | Sundhed og Sygdom har netop uddelt i alt cirka 1,5 millioner kroner til skolarstipendier på sundhedsvidenskabelige uddannelser. Bevillingerne giver otte studerende mulighed for at gennemføre et selvstændigt forskningsprojekt under vejledning og få et første indblik i en forskerkarriere. Det er de studerendes vejledere, der har ansøgt om og modtaget bevillingerne på de studerendes vegne.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye