Lauritz.com

Julehygge og forauktion hos Lauritz i Hørsholm

25.11.2024 10:46:56 CET | Lauritz.com | Pressemeddelelse

Del

Lauritz.com inviterer søndag d. 8. december til julehygge og forauktion i auktionshuset i Hørsholm. Der vil være levende musik, lidt til ganen og masser af spændende kunst og design at kigge på.

Den 8. december kl. 12-15 slår Lauritz.com dørene op for eftersynet til julens klassiske auktion og byder samtidigt indenfor til julehygge, levende musik og godt samvær.

Til tonerne af behagelig jazzmusik trakterer filialchef Birgitte Roepstorff og de øvrige medarbejdere i auktionshuset med lidt at spise og drikke alt imens de besøgende kan se nærmere på de emner, der kommer under hammeren, når Lauritz.com torsdag den 12. december afholder årets sidste Klassisk Auktion i lokalerne i Hørsholm. Kombinationen af forauktion, som det hedder i branchen, og julehygge er noget nyt for Lauritz.com, men sådan skal det helst ikke blive ved med at være.

”Vi glæder os til at byde lokale og, hvem der ellers måtte have lyst til at kigge forbi, indenfor. Det nye Lauritz er funderet i Hørsholm og udspringer af auktionshuset her, så vi vil gerne være en endnu større del af lokalmiljøet. Vi håber, at julearrangementet her kan blive en tilbagevendende tradition, som folk vil dukke op til enten bare for at hygge og nyde samværet eller fordi de interesserer sig for den kunst og det design, der bliver solgt på auktionen”, siger Birgitte Roepstorff.

Kommer man primært af den sidste årsag vil der være mulighed for at se på klassiske værker af fx L.A. Ring, Peder Mønsted og Franciska Clausen, samt mere nutidige navne som Kurt Trampedach, Rita Kernn-Larsen, Wilhelm Freddie og den unge komet Jack Kabangu. Man kan også opleve designklassikere fra fx Børge Mogensen samt sjældenheder af Finn Juhl og William Watting og finde julegaver blandt smykker, ure og brugskunst af blandt andre Henning Koppel, Alev Siesbye og Gertrud Vasegaard.

Arrangementet finder sted d.8.12. kl. 12-15 hos Lauritz.com i Hørsholm, Ved Klædebo 17, 2970 Hørsholm.
For yderligere spørgsmål kontakt filialchef Birgitte Roepstorff på bdr@lauritz.com eller på tlf.+45 2445 8517.

Kontakter

Billeder

Stemningen var god og nysgerrigheden stor under Lauritz.coms seneste Klassisk Auktion i september
Stemningen var god og nysgerrigheden stor under Lauritz.coms seneste Klassisk Auktion i september
Lauritz.com
Download

Om Lauritz.com

Lauritz.com er et online auktionshus, som primært sælger kunst, kunstindustri, smykker, møbler og andet indbo på sin hjemmeside og via live auktioner i Hørsholm. Virksomheden blev efter en konkurs i 2023 købt af Auktionshuset.com, hvorved 7 auktionshuse og godt 50 arbejdspladser blev bevaret. I oktober 2024 relancerede Auktionshuset.com virksomheden under Lauritz-brandet.

Følg pressemeddelelser fra Lauritz.com

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lauritz.com

Har du nogensinde været nysgerrig på værdien af dine genstande? Få svar, når Lauritz.com kommer til Friis i Aalborg3.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse

Et arvestykke, der har været i familien i mange år, et maleri fra bedsteforældrenes stue eller et smykke, som har ligget hengemt. Mange har genstande derhjemme, hvis historie de kender, men hvis værdi de aldrig har fået undersøgt. Det kan besøgende nu få svar på, når Lauritz.com kommer til Friis Shoppingcenter i Aalborg Fredag den. 13. november og lørdag den 14. november rykker Lauritz.com teltpælene en anelse mere mod nordøst, når vores vurderingseksperter besøger Friis Shoppingcenter i hjertet af Aalborg. Her er alle velkomne til at komme forbi og få en gratis og uforpligtende vurdering. Eksperterne vurderer blandt andet kunst, antikviteter, dansk og internationalt design, møbler, smykker, ure og meget mere. Både ældre arvestykker og nyere designgenstande er velkomne. Er genstanden enten for stor eller besværlig at medbringe, er man velkommen til at tage et billede, som eksperterne kan foretage en vurdering ud fra. Det er samtidig muligt at indlevere sine genstande, hvis man ønsker a

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye