COP29 førte kun til små fremskridt

Det helt store emne på årets klimakonference var finansiering – altså hvordan man kan finde penge til grøn omstilling og klimatilpasning i den fattigste del af verden. Landene har sat et mål om at sikre mindst 300 milliarder dollars om året fra 2035 fra offentlige kasser. Ved hjælp af private penge er det målet at nå op på årlige investeringer på 1300 milliarder dollars.

-Det holdt hårdt med at blive enige, og det er i sig selv en succes, at det lykkedes. Men det er grundlæggende en svag aftale. Der er nævnt nogle beløb, men der er en række udfordringer, som ikke er løst. For eksempel bliver Kina og Saudi Arabien stadig betragtet som fattige lande, som ikke er forpligtet til at betale, siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark.

Mange lande vil være skuffede over, at de rige lande ikke forpligter sig på mere end 300 milliarder dollars. Men det er kombinationen af offentlige og private penge, der skal få tingene til at lykkes, mener Kristian Jensen.

-Landene i det globale syd har brug for at få finansieret vindmøller og solceller, så de kan udvikle sig økonomisk uden at bruge fossile brændsler. Og de har brug for at investere i diger, opsamling af drikkevand og meget andet, som gør landene og deres befolkninger mere modstandsdygtige overfor klimaforandringerne, siger han.

Ved siden af de politiske forhandlinger på COP29 i Aserbajdsjans hovedstad Baku har der været tusindvis af møder mellem virksomheder, investorer og myndigheder.  De har blandt andet drøftet, hvordan private penge kan komme i spil. Det gælder om at skabe investeringssikkerhed for de private investorer i lande med dårlig regeringsførelse, et ringe elnet og utilstrækkelige forsyningskæder.

-Der er masser af investeringsvillighed. Men hvis man skal have pension- og investeringsfonde til at engagere sig i de fattigste lande, skal staterne være med til at fjerne nogle risici. Disse helt konkrete udfordringer, har vi og vores medlemmer forsøgt at finde løsninger på under COP29, siger Kristian Jensen, som selv deltog i flere samtaler i Baku.

Den største skuffelse for Kristian Jensen er, at det ikke lykkedes at komme videre med aftalen fra COP28 sidste år om at tredoble produktionen af vedvarende energi inden 2030. Repræsentanter fra en række olieproducerende lande forsøgte at svække målet. Det lykkedes ikke – men de fik forhindret, at målet blev en del af aftaleteksten.

Det viser, at der er stor forskel på de politiske forhandlinger på en COP, og det tempo verden bevæger sig i. I den virkelige verden er investorer og virksomheder i fuld gang med at opfylde målet.

-Når det gælder reduktioner af CO2 gennem investeringer i vedvarende energi, går udviklingen nu så hurtigt, at det kan virke en smule verdensfjernt, at det ikke lykkedes at indgå en aftale, siger Kristian Jensen

-En lang række lande i Europa er i fuld gang med at skabe et grønt energisystem. Investeringer i vindmøller, solceller og batterier stiger også i Kina og USA. Solceller og vindmøller er de billigste teknologier på markedet, og det er svært at kæmpe mod pengenes lov – lige meget hvor hårdt de olieproducerende lande forsøger.