COP29 førte kun til små fremskridt
24.11.2024 10:20:49 CET | Green Power Denmark | Pressemeddelelse
Med aftalen på COP29 flytter verden sig kun få millimeter i den rigtige retning. Det lykkedes at blive enige om et mål for klimafinansiering på 300 milliarder dollars om året. Men det er grundlæggende en svag aftale, som ikke afspejler, hvor travlt vi har med at bekæmpe klimaforandringerne. De største fremskridt på klimakonferencerne sker uden for forhandlingslokalerne, konstaterer Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark.
Det helt store emne på årets klimakonference var finansiering – altså hvordan man kan finde penge til grøn omstilling og klimatilpasning i den fattigste del af verden. Landene har sat et mål om at sikre mindst 300 milliarder dollars om året fra 2035 fra offentlige kasser. Ved hjælp af private penge er det målet at nå op på årlige investeringer på 1300 milliarder dollars.
-Det holdt hårdt med at blive enige, og det er i sig selv en succes, at det lykkedes. Men det er grundlæggende en svag aftale. Der er nævnt nogle beløb, men der er en række udfordringer, som ikke er løst. For eksempel bliver Kina og Saudi Arabien stadig betragtet som fattige lande, som ikke er forpligtet til at betale, siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark.
Mange lande vil være skuffede over, at de rige lande ikke forpligter sig på mere end 300 milliarder dollars. Men det er kombinationen af offentlige og private penge, der skal få tingene til at lykkes, mener Kristian Jensen.
-Landene i det globale syd har brug for at få finansieret vindmøller og solceller, så de kan udvikle sig økonomisk uden at bruge fossile brændsler. Og de har brug for at investere i diger, opsamling af drikkevand og meget andet, som gør landene og deres befolkninger mere modstandsdygtige overfor klimaforandringerne, siger han.
Ved siden af de politiske forhandlinger på COP29 i Aserbajdsjans hovedstad Baku har der været tusindvis af møder mellem virksomheder, investorer og myndigheder. De har blandt andet drøftet, hvordan private penge kan komme i spil. Det gælder om at skabe investeringssikkerhed for de private investorer i lande med dårlig regeringsførelse, et ringe elnet og utilstrækkelige forsyningskæder.
-Der er masser af investeringsvillighed. Men hvis man skal have pension- og investeringsfonde til at engagere sig i de fattigste lande, skal staterne være med til at fjerne nogle risici. Disse helt konkrete udfordringer, har vi og vores medlemmer forsøgt at finde løsninger på under COP29, siger Kristian Jensen, som selv deltog i flere samtaler i Baku.
Den største skuffelse for Kristian Jensen er, at det ikke lykkedes at komme videre med aftalen fra COP28 sidste år om at tredoble produktionen af vedvarende energi inden 2030. Repræsentanter fra en række olieproducerende lande forsøgte at svække målet. Det lykkedes ikke – men de fik forhindret, at målet blev en del af aftaleteksten.
Det viser, at der er stor forskel på de politiske forhandlinger på en COP, og det tempo verden bevæger sig i. I den virkelige verden er investorer og virksomheder i fuld gang med at opfylde målet.
-Når det gælder reduktioner af CO2 gennem investeringer i vedvarende energi, går udviklingen nu så hurtigt, at det kan virke en smule verdensfjernt, at det ikke lykkedes at indgå en aftale, siger Kristian Jensen
-En lang række lande i Europa er i fuld gang med at skabe et grønt energisystem. Investeringer i vindmøller, solceller og batterier stiger også i Kina og USA. Solceller og vindmøller er de billigste teknologier på markedet, og det er svært at kæmpe mod pengenes lov – lige meget hvor hårdt de olieproducerende lande forsøger.
Nøgleord
Kontakter
Claus Kaae-NielsenSenior presserådgiver
Tlf:35 30 04 02Tlf:23 32 68 29ckn@greenpowerdenmark.dkGreen Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.
Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Hydrogen Denmark - en ny, stærk organisation for grøn brint og PtX25.8.2026 11:32:14 CEST | Pressemeddelelse
En ekstraordinær generalforsamling i Brintbranchen har i dag godkendt, at Brintbranchen og Green Power Denmark samler kræfterne i en ny organisation for grøn brint og PtX: Hydrogen Denmark.
Nye havvindmølleparker får kæmpe betydning for Danmark4.8.2026 09:28:24 CEST | Pressemeddelelse
Tillykke til Vattenfall som har vundet udbuddene af havvindmølleparkerne Nordsøen Midt og Hesselø. Parkerne vil levere meget store mængder grøn strøm og får afgørende betydning for den grønne omstilling og forsyningssikkerheden i Danmark, mener Green Power Denmark.
Martin Hansen bliver ny viceadm. direktør i Green Power Denmark3.8.2026 09:42:28 CEST | Pressemeddelelse
Martin Hansen bliver ny viceadm. direktør i Green Power Denmark med ansvar for Industri og Energiproduktion. Områderne omfatter den grønne energiproduktion i Danmark samt de mange industrivirksomheder i den danske værdikæde.
Glæde over politisk aftale: Et nødvendigt første skridt ud af krisen for transmissionsnettet29.6.2026 11:25:22 CEST | Pressemeddelelse
Et bredt flertal i Folketinget har lagt de overordnede linjer for en akutplan for elnettet. Med forståelsespapiret viser politikerne, at de er klar til at hjælpe den grønne omstilling af Danmark ud den store krise, som den befinder sig i på grund af et begrænset transmissionsnet, mener Green Power Denmark.
Green Power Denmark: Regeringen sætter strøm til Danmark2.6.2026 16:26:52 CEST | Pressemeddelelse
Den nye regering har fremlagt et ambitiøst regeringsgrundlag med gennemgribende initiativer til at booste elektrificeringen og den grønne omstilling af Danmark. Allerøverst står en akutplan for Energinet som efterspurgt af Green Power Denmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum