COP29-aftale sikrer 300 milliarder dollar årligt til hårdest klimaramte lande
24.11.2024 00:34:08 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
Næsten 200 lande er ved COP29 blevet enige om global klimafinansiering, der skal sikre, at alle lande kan gennemføre en grøn omstilling. Nu skal aftalen følges op med konkret klimahandling, og her kan og skal Danmark og danske virksomheder spille en afgørende rolle, mener DI’s klimapolitiske chef.

På trods af udfordrende forhandlinger ved COP29 i Baku, er næsten 200 lande nu blevet enige om at styrke den globale mobilisering af klimafinansiering, og at verdens rigeste lande i det globale nord fra 2035 skal bidrage med 300 milliarder dollar om året til det globale syd, der er særligt udsatte for klimaforandringerne. Samtidig opfordres alle verdens lande at bidrage med at rejse 1300 milliarder dollar årligt fra 2035. Pengene skal både skaffes fra offentlige kasser og det private erhvervsliv.
- Det er så hammervigtigt, at der nu er givet håndslag på global klimafinansiering, som kan være den lim, der får hele den globale klimaindsats til at hænge sammen. Alle lande bidrager og mærker konsekvenserne af klimaforandringerne, men lande i nord og syd har to vidt forskellige forudsætninger for at investere grønt. Nu skal vi sikre, at ord bliver omsat til handling og i dansk erhvervsliv er vi klar til at gøre vores del siger Anne Højer Simonsen.
Der er akut brug for mere global klimahandling, for at vi kan fastholde ambitionerne fra Parisaftalen. FN præsenterede forud for COP29 en rapport, der viser, at de nuværende indsatser under Parisaftalen fra landene styrer os mod 2,6 grader i 2100.
- Meget tyder desværre på, at 2024 bliver det varmeste år nogensinde. Den øgede klimafinansiering skal gå til både at tilpasse os de klimaforandringer, vi allerede oplever, og til at forebygge fortsatte ødelæggende stigende temperaturer - blandt andet ved at udbygge med endnu mere vedvarende energi, øge energieffektiviseringen og styrke de grønne teknologier herhjemme, i EU og i resten af verden, siger Anne Højer Simonsen.
Danske virksomheder er ved årets COP29 mødt talstærkt op i Baku for at presse på for, at der kommer fart i omstillingen. Blandt andet har Danmark sammen med fem andre lande bidraget med en garantifond på 700 millioner kroner, rettet mod at støtte investeringer i grøn omstilling i udviklingslande. Samtidig har det været vigtigt at fastholde momentum fra COP28 om inden 2030 på global plan at tredoble vedvarende energi, fordoble energieffektivitet og gå væk fra alle fossile brændsler.
- Danske virksomheder er førende i at udvikle og udbyde de grønne løsninger og teknologier, som kan sikre en retfærdig grøn omstilling globalt. Nu skal der fart på de grønne investeringer, så løsningerne kan blive realiseret. COP foregår to uger om året, men global klimahandling er nødvendig alle årets 365 dage, siger Anne Højer Simonsen.
Kontakter
Yderligere oplysninger kan fås hos presserådgiver Ben Ron på tlf. 2830 5452.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Vand under pres kræver en ny kurs for Danmark27.5.2026 14:42:43 CEST | Pressemeddelelse
DI vil gøre Danmark til globalt foregangsland for cirkulær vandforvaltning, klimatilpasning og vandteknologi – og sikre rent drikkevand, robust forsyning og adgang til vand for fremtidens industri.
DI om vismandsrapport: Virksomheder oplever en anden hverdag26.5.2026 12:02:55 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Industri har ros til den nye rapports relevante analyser om bl.a. differentieret moms, udenlandsk arbejdskraft og den aktuelle økonomiske politik, men vismændenes analyse af store virksomheder rammer ved siden af virkeligheden
DI-prognose: Stiger en tønde olie 10 dollar, kan det koste tusindvis af job16.5.2026 07:04:42 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt oliechok fra krigen i Mellemøsten kan forplante sig til lavere aktivitet og færre job i Danmark. Dansk Industris prognose viser, at hvis olieprisen i en periode ligger blot 10 dollar højere end forventet, kan det bremse væksten med milliarder og koste 11.000 job.
DI: Klimafremskrivningen vurderer, at 2030-klimamålet står til at blive indfriet12.5.2026 16:54:23 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er på vej til at indfri 70-procentsreduktionsmålet i 2030. Men alt afhænger af implementeringen, så de politiske aftaler bliver omsat til konkret handling. Det forudsætter stabile rammevilkår og en fast kurs i klimaindsatsen.
Over 8 ud af 10 juniormesterlæreelever er i praktik i en virksomhed8.5.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Dansk Industri viser, at 86 pct. af juniormesterlæreeleverne er i virksomhedspraktik. Dermed har virksomhederne allerede i ordningens første år åbnet dørene for mere end 2.100 unge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum