Håndværkerfradraget er tilbage i 2025: Men er det en bjørnetjeneste for den grønne omstilling?

Lidt for nemt og lidt for dovent

Det nye, grønne håndværkerfradrag gør det muligt for husstande, der ønsker at energirenovere, at opnå et fradrag på op til 8.600 kr. pr. år. Med fradraget ønsker regeringen at give en håndsrækning til de danskere, der får energirenoveringer lavet, for at understøtte den grønne omstilling.

Dette er dog en lidt for nem og doven løsning, hvis man spørger Rasmus Christiansen, der er Adm. direktør hos den danske afdeling hos Europas førende udbyder af energiløsninger, 1KOMMA5°:

“Det er altid positivt, når der bliver initiativer, der arbejder for miljøet og får os tættere på et grønnere Danmark. Men udspillet fra regeringen er både dovent og forsimplet på et niveau, der ikke rigtig står mål med det regeringen ønsker at understøtte.”

Rasmus uddyber, at håndværkerfradraget, i modsætning til det oprindelige formål, nu bliver brugt som et bud på en grøn løsning, der ikke rigtig løser nogle problemstillinger, der reelt gør en forskel for miljøet eller befolkningen.

“Det løser ikke noget. Tværtimod, øger det presset på en håndværkerbranche, der i forvejen er præget af manglende arbejdskraft og støt stigende lønninger. Dette medvirker udelukkende til, at presset og lønningerne stiger”, uddyber han.

Og resultatet er ensidigt, hvis man spørger Rasmus.

“Hvis håndværkerne bliver endnu mere pressede, så betyder det længere ventetid med hensyn til montager og installationer i hjemmene. Og så vil de stigende lønninger betyde, at man som slutforbruger også skal betale mere for håndværkerens service. Vi risikerer i realiteten bare, at besparelserne som fradragene skaber, udlignes af højere udgifter – og så er der jo tale om en nulløsning”, afslutter han.

Et blik mod Sverige og Holland viser gode alternativer

Selvom det er forventeligt, at der oftest vil være kritik af tiltag, der igangsættes på politisk plan, så kommer det primært af, at der reelt findes nogle ordentlige alternativer, som bl.a. vores naboland, Sverige, har benyttet sig af. Særligt, hvis man spørger Tobias Nielsen, der er Salgs- og Markedsføringsdirektør i 1KOMMA5° Danmark:

“Hvis vi kigger rundt i Europa, er der mange eksempler på forskellige måder, vi kan understøtte den grønne omstilling. I Sverige har man arbejdet med at tilbyde en reduktion i indkomstskatten på 50% af prisen på en batteriløsning til private husstande. Dette giver svenskerne muligheden for at opnå skattebesparelser på helt op til 50.000 svenske kroner pr. person i den pågældende husstand, samt 15% rabat på et solcelleanlæg”, siger han.

Lignende eksempler finder man også i Holland, hvor regeringen frem til i år har tilbudt muligheden for at indgå i en ‘nettomålerordning’, der har resulteret i, at 30% af alle husstande i Holland nu har solceller. Svarende til 2,5 mio. private solcelleanlæg. Dette står i skarp kontrast til de ca. 120.000 solcelleanlæg, der er installeret på private husstande i Danmark.

I Danmark er vi blevet tilbudt muligheden af EU for at fjerne moms på solcellepaneler. Det valgte regeringen at takke nej til. Det tætteste danskerne kommer på et tilskud, der understøtter den grønne omstilling, er håndværkerfradraget, der slet ikke nærmer sig en positiv påvirkning som det, vi ser i Sverige og Holland.

Og dette er ærgerligt, hvis man spørger Tobias:

“Det er et stort spørgsmål, hvorfor man undlader at give tilskud, der direkte kan påvirke væksten af grøn energi i Danmark. Og det er også en af de helt store kritikpunkter ift. det nye tiltag med håndværkerfradraget, som jo reelt set ikke fremmer den grønne omstilling. Hvorfor ikke gøre det omvendt og støtte direkte med målrettede tiltag direkte til grønne løsninger, som vores nabo lande gør i stedet for at introducere en indirekte løsning som håndværkerfradraget reelt er”, afslutter han.