Landdistrikter: Ingen nye prioriteringer på landdistriktsområdet
Finanslovsaftalen rummer ingen nye landdistriktsinitiativer, udover hvad der tidligere på året er besluttet gennem politiske aftaler. Det bekymrer Landdistrikternes Fællesråd, der samtidig efterlyser håndværkerfradraget målrettet land-, ø og yderområder, hvor behovet for energirenovering og klimasikring er langt størst, og hvor finansieringsmulighederne for den enkelte boligejer er dårligst.

Håndværkerfradraget er igen på finansloven, hvor der afsættes 300 mio. kr. årligt til ordningen, der sigter mod klimasikring af boliger og energirenoveringer.
- Vi bakker op om håndværkerfradraget, men vi håbede, at det var målrettet boliger i land-, ø- og yderkommuner, hvor behovet for energirenovering og klimasikring er langt størst, og hvor boligejere generelt har mindst opsparing, mindst friværdi og dermed ikke kan få finansiering, udtaler formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.
Gamle nyheder fra årets løb
Der er i finansloven for 2025 anvist finansiering til de politiske aftaler, der er indgået i 2024 og gældende for 2025 og frem. Der kan bl.a. nævnes, at regeringen og aftalepartierne SF og Radikale Venstre har afsat 2,5 mia. kr. til de kommuner, som blev presset af økonomiaftalen, der blev indgået før sommerferien mellem regeringen og KL.
- Den økonomiske håndsrækning er altafgørende for at undgå massive nedskæringer på daginstitutioner, skoler, ældrepleje, fritidsfaciliteter mv. Det har vi kæmpet for, men det ændrer ikke på, at der fortsat er et akut behov for en ny udligningsaftale, der skaber større stabilitet i kommunernes økonomi, siger Steffen Damsgaard.
Han anerkender, at der i finanslovsaftalen for 2025 er finansiering af forslagene i landdistriktsudspillet, som blev præsenteret tilbage i august.
- Aftalen ser ud til at prioritere de over 30 fortrinsvis gode initiativer i landdistriktsudspillet og det efterfølgende udspil til bedre finansiering af de små ungdomsuddannelsesinstitutioner via taxameterordningen. Det er ikke så overraskende, og der er fortsat et stort behov for at fortsætte vigtige initiativer, samt flere nye tiltag.
Nedskæringer og manglende prioriteringer
Formanden finder det utilfredsstillende, at landsbypuljen til landsbyfornyelse, som rummer midlerne til nedrivning, tilskud til renovering og generel byfornyelse, samt bredbåndspuljen og landdistriktspuljen, ser ud til at falde væsentligt, jævnfør det tidligere fremlagte finanslovsforslag.
- Det er puljer, som er vigtige for landdistrikternes udvikling og for at man kan leve et helt liv uden for de større byer. Derfor er det stærkt utilfredsstillende, at man næsten halverer landdistriktspuljen til 25,8 mio. kr. årligt, og landsbypuljen til byfornyelse falder til 82,4 mio. kr. – langt fra de 330 mio. kr. årligt, som udvalget for levedygtige landsbyer anbefalede til denne pulje. Det vil betyde, at man ikke får stoppet efterslæbet for byfornyelse og nedrivning i landdistrikterne.
- Puljernes niveau er historisk lavt og vil betyde afvikling frem for udvikling, siger Steffen Damsgaard, der påpeger, at det lave niveau også gør sig gældende for bredbåndspuljen i 2025, ligesom i 2024.
- Det lader til, at en super hurtig bredbåndsdækning ikke har betydning for regeringen og aftalepartierne, siger han.
De kystnære områder og de små øer har indtil nu haft en dedikeret pulje til lokale aktionsgrupper i fiskeriområder (FLAG). Men den forsvinder også med finanslovsaftalen.
- Det ser ud til, at midlerne kommer ind i en fælles landdistriktspulje, og dermed målrettes de ikke specifikt, hvor jobomstillingen og bosætningen er mest truet i landdistrikterne, nemlig de kystnære områder og de små øer. Det vil alt andet lige betyde færre jobs og mindre bosætning i de berørte områder, siger formanden og tilføjer:
- Vi ønskede en bedre løsning via FLAG eller LAG-systemet, så den lokale udvikling fortsat kunne finde sted, og puljen kunne forblive på 16 mio. kr.
Det kræver flere tiltag at få et land i bedre geografisk balance
- Tager man de allerede kendte politiske aftaler med, herunder Landdistriktsudspillet, planlovsforliget, Den Grønne Treparts-aftale, uddannelsesreformen, sundhedsreformen og turismestrategien, der er indgået tidligere i 2024, så er der flere tiltag, der bringer Danmark i lidt bedre geografisk balance, men der er stadig behov for massive tiltag i landdistrikterne for at få et land i bedre geografisk balance, siger Steffen Damsgaard.
Han fremhæver afslutningsvis behovet for en vision og sammenhængende offensiv strategi for landdistrikterne med henblik på en helhedsorienteret, sammenhængende indsats for et Danmark i bedre geografisk balance.
Nøgleord
Kontakter
Helle VendelboPressechefLanddistrikternes Fællesråd
Tlf:31718938hve@landdistrikterne.dkFølg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Udfordringer med finansiering i landdistrikterne bremser bosætning og erhverv5.2.2025 08:56:53 CET | Pressemeddelelse
Trods en god samfundsøkonomi og rekordhøj beskæftigelse, så er der store geografiske forskelle i landets udvikling og vækst, herunder i adgangen til finansiering. Finansiering af boliger er fortsat en stor udfordring i landdistrikterne, og samtidig er der en række erhverv, som ikke kan få finansieret deres erhvervslokaler. Det er ikke acceptabelt, mener Landdistrikternes Fællesråd.
Boligejere i landdistrikterne snydes for tilbagebetaling af boligskat – minister kaldes i samråd14.1.2025 09:30:24 CET | Pressemeddelelse
Skatteminister Rasmus Stoklund kaldes i dag i samråd om boligejere, der i årevis har betalt for meget i boligskat. Borgerne kan helt urimeligt ikke få deres penge tilbage, fordi skattevæsenets IT-system fejler, og de kan ikke klage over afgørelsen hos Vurderingsstyrelsen. Problemet er langt overvejende i landdistrikterne, hvor ejendomsvurderingerne har været for høje i forhold til de reelle ejendomspriser, vurderer Landdistrikternes Fællesråd.
Landdistrikterne: Lynhurtigt bredbånd på vej, men reduceret pulje bremser udrulningen18.12.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
I årevis har adresser i hovedstadsområdet fået markant større tilskud fra bredbåndspuljen sammenlignet med adresser i landdistrikterne. Men i år er det primært landdistrikter og øer, som får glæde af midlerne, ligesom der gives et større tilskud til disse områder, hvor behovet netop er størst. Det glæder Landdistrikternes Fællesråd, som dog bemærker, at puljen er oversøgt, og at der er behov for flere midler fremover.
Landdistrikternes Fællesråd står sammen med borgmestre om ny udligningsreform12.12.2024 06:31:00 CET | Pressemeddelelse
I dag samles borgmestre og kommunaldirektører fra 40 af landets kommuner samt økonomiministeren til Landdistrikternes Fællesråds topmøde om en ny tilskuds- og udligningsreform. En reform, der skal rette op på en massiv skævhed i kommunernes økonomi, og som har afgørende betydning for borgernes velfærd.
Presseinvitation: Landdistrikterne samler borgmestre og økonomiministeren til topmøde om kommunernes økonomi9.12.2024 09:24:54 CET | Presseinvitation
Landdistrikternes Fællesråd holder topmøde torsdag d. 12. december 2024 kl. 09:30 om en gentænkning af det kommunale tilskuds- og udligningssystem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum