15 nominerede kæmper om at blive Årets Sportsnavn 2024
Fem fantastiske sportsnavne fuldender listen med i alt 15 nominerede til Årets Sportsnavn 2024. Vinderen kåres til SPORT 2024 i Herning den 4. januar 2024.
Fælles pressemeddelelse mellem DIF og Team Danmark:
15 fantastiske sportspræstationer. 15 gange hvor Danmark har jublet med atleterne. 15 gange hvor Dannebrog er blevet vist frem på fornemmeste vis.
Feltet over de nominerede til Årets Sportsnavn 2024 er komplet.
“Det er med stolthed, jeg kigger ned over listen over de 15 nominerede til Årets Sportsnavn 2024. De mange triumfer i sportsåret står klart i min erindring, og med denne liste bliver jeg ført tilbage til de mange store øjeblikke. 2024 har i sandhed været et stort dansk sportsår, og det er en stor glæde for mig at være med til at vise atleterne den anerkendelse, de fortjener, ved at uddele denne pris”, siger Lars Krarup, formand for Team Danmark.
Også formanden i Danmarks Idrætsforbund, Hans Natorp sætter ord på det fantastiske felt af nominerede:
“Vi har nu løftet sløret for alle 15 nominerede til Årets Sportsnavn 2024, og listen med navne til at vinde Danmarks fornemmeste sportspris tæller både olympiske mestre, paralympiske vindere, verdensmestre og EM-guldvindere. Det bliver en vanskelig opgave at skære feltet ned til tre finalister og senere én vinder, men det er et luksusproblem, som vi gerne påtager os at løse, for det vidner om, hvor mange dygtige atleter vi har i Danmark, og at elitearbejdet fungerer på flotteste vis i Team Danmark og vores specialforbund. Tillykke til alle 15 nominerede,” siger Hans Natorp, der er formand for DIF og med i dommerkomitéen til prisen.
De sidste fem af de i alt 15 nominerede er:
- Emma Lund, paracykling, PL-guld og PL-bronze, VM-guld og -sølv
- Jonas Vingegaard, landevejscykling, samlet to’er i Tour de France, samlet vinder af Gran Camiño, Tirreno-Adriatico og Polen Rundt
- Håndboldlandsholdet, kvinder, OL-bronze
- Rasmus Højgaard, golf, vinder af World Tour Irish Open
- Edi Hrnic, taekwondo, OL-bronze
Dermed er listen komplet - her ses de første ti nominerede:
- Viktor Axelsen, badminton
- Turpal Bisultanov, brydning
- Julie Norman Leth og Amalie Dideriksen, banecykling
- Alexander Hillhouse, parasvømning
- Anne-Marie Rindom, sejlsport
- Daniel Wagner, paraatletik
- Niklas Larsen og Michael Mørkøv, banecykling
- Håndboldlandsholdet, mænd
- Emma Aastrand Jørgensen, kajak
- Dressurholdet, ridning
Om Årets Sportsnavn
Prisen som Årets Sportsnavn er blevet uddelt siden 1991. I 2024 uddeles den i et partnerskab mellem DIF og Team Danmark.
DIF og Team Danmark udpeger i alt 15 nominerede, som afsløres fem ad gangen, hvorefter der sættes navne på de tre finalister. Det er dommerkomitéen, som afgør, hvem der skal være den endelige vinder af prisen som DIF og Team Danmark Årets Sportsnavn 2024.
Vinderen kåres ved den store sportsgalla ’SPORT 2024’ i Herning lørdag den 4. januar 2025. Showet transmitteres direkte på DR1. Udover æren følger der 75.000 kroner med prisen.
Udvælgelseskriterier
Udvælgelse af Årets Sportsnavn sker ud fra en helhedsvurdering af nedenstående kriterier, som er angivet i ikke-prioriteret rækkefølge. Vægtningen af de enkelte kriterier kan variere.
- Global konkurrence: Hvor udbredt er sportsgrenen og disciplinen, og hvor mange af de store idrætsnationer satser på den?
- Konkurrencen og medaljens karat: Et verdensmesterskab er typisk sværere at vinde end et europamesterskab. En konkurrence med deltagelse af resten af eliten er også sværere at vinde end en med mange afbud og skader.
- Kontinuitet og forløb: Er der mange på hinanden følgende bemærkelsesværdige resultater? Eller er der gået mange års målrettet arbejde forud for en sejr, så præstationen virker mere fokuseret og mindre tilfældig end den pludselige sejr, som ingen havde regnet med?
- Folkelighed: Udbredelsen af sporten i Danmark skaber større interesse og dermed et større pres. Samtidig er den interne, danske konkurrence hårdere.
Dommerkomitéen 2024
H.M. Kongen
Kulturminister, Jakob Engel-Schmidt
Sportens Hall of Fame, Michael Laudrup
Sportens Hall of Fame, Camilla Martin
DIF’s bestyrelsesformand, Hans Natorp
DIF’s administrerende direktør, Morten Mølholm Hansen
Team Danmarks bestyrelsesformand, Lars Krarup
Team Danmarks administrerende direktør/CEO, Peter Fabrin
Tidligere vindere af Årets Sportsnavn
1991: Mette Jacobsen, svømning
1992: Jesper Bank, sejlsport
1993: Damelandsholdet, håndbold
1994: Damelandsholdet, håndbold
1995: Mette Jacobsen, svømning
1996: Bjarne Riis, cykling
1997: Wilson Kipketer, atletik
1998: Letvægtsfireren, roning
1999: Camilla Martin, badminton
2000: Damelandsholdet, håndbold
2001: Thomas Bjørn, golf
2002: Tom Kristensen, motorsport
2003: Nicki Pedersen, speedway
2004: Letvægtsfireren, roning
2005: Tom Kristensen, motorsport
2006: Mikkel Kessler, boksning
2007: Rasmus Quist og Mads Rasmussen, roning
2008: Herrelandsholdet, håndbold
2009: Lotte Friis, svømning
2010: Caroline Wozniacki, tennis
2011: Jeanette Ottesen, svømning
2012: Lasse Norman Hansen, cykling
2013: Maja Jager, bueskydning
2014: Camilla Pedersen, triatlon
2015: René Holten Poulsen, kajak
2016: Pernille Blume, svømning
2017: Viktor Axelsen, badminton
2018: Caroline Wozniacki, tennis
2019: Mads Pedersen, cykling
2020: Banelandsholdet i 4.000 meter holdforfølgelsesløb
2021: Viktor Axelsen, badminton
2022: Jonas Vingegaard, cykling
2023: Herrelandsholdet, håndbold
For yderligere kommentarer kontakt:
Hans Natorp, formand i DIF, tlf. 31444015
Lars Krarup, formand Team Danmark, via kommunikationschef Christian Blomgreen, tlf. 26830724
Nøgleord
Kontakter
Jakob DraminskySouschef / OL-presseansvarlig
Tlf:28893678jdr@dif.dkFølg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Stem nu: Årets Idrætsforening 2024 ligger i Jammerbugt, Skanderborg eller Vordingborg Kommune22.11.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
En jury har indsnævret de rekordmange indstillinger til prisen ’Danske Spil og DIF’s Årets Idrætsforening 2024’ og valgt Idrætsforeningen Nørhalne fra Jammerbugt Kommune, Gl. Rye MTB fra Skanderborg Kommune og Vandklubben Klintholm Havn fra Vordingborg Kommune som nominerede til prisen.
Hvem skal være Årets Sportsnavn 2024? Feltet udvides…20.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Så er vi klar med de næste fem af i alt 15 nominerede til Årets Sportsnavn 2024. Og det er fem fantastiske sportsnavne, der alle har sikret metal til Danmark. Vinderen kåres til SPORT 2024 i Herning den 4. januar 2024.
De fem første nominerede til Årets Sportsnavn 2024 er offentliggjort13.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
15 atleter bliver nomineret og kæmper om Danmarks fornemmeste idrætspris, som DIF og Team Danmark står bag. Nu afsløres de første fem nominerede til Årets Sportsnavn 2024. Vinderen kåres til SPORT 2024 i Herning den 4. januar 2024.
Unges uddannelse flytter til håndboldarena7.11.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
FGU Midtjylland flytter en hel gruppe unge fra skolebænken til Jysk Arena hos Silkeborg-Voel. Her skal de unge modtage deres undervisning på en ny måde. Indsatsen er en del af Sportucation under Danmarks Idrætsforbund.
Danmarks bedste holdkammerat er fra Favrskov, Middelfart eller Kolding6.11.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et stærkt felt på 140 indstillinger er kortet ned til de tre finalister, når prisen som årets unge holdkammerat skal uddeles til det store Sport 2024 i Herning i januar måned.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum