Finanslovsaftale 2025: Mere ligestilling i A-fagstaxameter, men udfordringer for mange erhvervsgymnasier består
22.11.2024 11:33:49 CET | Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier | Pressemeddelelse
Regeringen, SF og Radikale Venstre har landet finanslovsaftalen for 2025, som bl.a. indeholder en tilskudsomlægning på gymnasieområdet.

Med aftalen videreføres A-fagstaxameteret på de almene gymnasiers naturvidenskabelige fag, som nu også udvides til HTX. Samtidig bliver de foreslåede besparelser for gymnasier med over 700 årselever reduceret fra 10 pct. til 7,5 pct., mens der indføres et udvidet kompenserende særtilskud til erhvervsskoler, der er beliggende i provinskommuner og som tidligere modtog særtilskuddet til små erhvervsskoler. Det er gode nyheder, men der er stadig væsentlige udfordringer, som ikke bliver løst.
”Vi er tilfredse med, at aftalepartierne anerkender, at A-fag på HTX skal støttes på samme niveau som STX. Det er en ligestilling, som giver god mening. Men vi mener dog ikke, at udfordringen med at harmonisere gymnasiesektoren er løst. Det afgørende er, at gymnasierne får samme vilkår for at tilbyde kvalitetsuddannelser, uanset hvilken gymnasieretning eleverne vælger ” siger Allan Kortnum, formand for DEG – Lederne.
Knækket på taxameteret er en håndsrækning – men ikke en løsning
Den foreslåede reduktion i undervisningstaksten for gymnasier med over 700 årselever bliver i den endelige aftale fastsat til 7,5 pct., hvilket er en forbedring i forhold til regeringens oprindelige forslag om 10 pct.
”Vi takker SF og Radikale Venstre for at afbøde de værste besparelser. Det vil uden tvivl komme en række erhvervsgymnasier i møde. Men det ændrer ikke på, at modellen stadig rammer skævt, fordi den fortsat straffer de skoler, der har fusioneret for at sikre gymnasier i yderområder,” forklarer Bo Sejer Frandsen, formand for DEG’s bestyrelsesforening.
Han uddyber:
”Fusioner er nødvendige for at opretholde uddannelsestilbud i tyndtbefolkede områder. At pålægge større besparelser på erhvervsgymnasier, som er en del af en fusioneret erhvervsskole, er dybest set en straf for at tage ansvar. Denne skævvridning er desværre ikke løst med finanslovsaftalen.”
Tak for viljen til dialog – men vi er ikke i mål
Mens den større ligestilling af A-fagstaxameteret er et vigtigt skridt, rammer besparelserne skævt og særligt mindre gymnasier i udkantsområder, hvis udbud understøttes af en erhvervsskole.
”Vi anerkender forbedringerne og siger tak for viljen til at møde os på nogle punkter. Men vi kan ikke se bort fra, at besparelserne stadig vil presse en række erhvervsgymnasier. De økonomiske byrder er ikke ligeligt fordelt, og vi er derfor fortsat ikke i mål med en harmonisering tilskuddene,” siger Allan Kortnum.
Begge formænd takker SF, Radikale Venstre og regeringen for indsatsen og intentionen med at sikre en ligestilling på de gymnasiale uddannelser, men opfordrer dog til en fortsat dialog om, hvordan vi sikrer et retfærdigt tilskudssystem, der understøtter både små og store gymnasier - i by og udkant – til gavn for eleverne i hele Danmark.
Nøgleord
Kontakter
Allan KortnumFormand Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne
Allan er formand og en del af Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier–Ledernes bestyrelse.
Bo Sejer FrandsenFormand Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne
Bo Sejer Frandsen er konstitueret til formand for DEG-B. Han er desuden formand for bestyrelsen på AARHUS TECH.
Om Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier:
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, i daglig tale DEG, er forening for de erhvervsrettede uddannelser, hhx, htx, eud, eux og amu. DEG består af de to foreninger DEG–Lederne og DEG–Bestyrelserne, som arbejder for at skabe de bedst mulige forhold for de erhvervsrettede uddannelser til gavn for eleverne og kursisterne. DEG varetager medlemsskolernes uddannelsespolitiske interesser over for arbejdsmarkedets parter, øvrige interessenter og politikere.
Følg pressemeddelelser fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
Nye danmarksmestre i erhvervscase: Idé om temarejser i lavsæson skal skabe vækst i Bravo Tours29.9.2026 13:43:01 CEST | Pressemeddelelse
En idé om skræddersyede temarejser uden for højsæsonen sikrer tre elever fra Aarhus Business College – Viby sejren ved DM i Erhvervscase. Her har finalisterne pitchet nye forretningsmuligheder til rejsebureauet Bravo Tours.
Flere lærlinge skal hylde deres gode læreplads23.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år indstiller omkring 400 elever og lærlinge deres læreplads til priserne Årets Læreplads og Årets Innovative Læreplads. Med 1,8 mio. kr. i støtte fra Tietgenfonden er det målet med et nyt projekt, at mange flere elever deler deres gode lærepladsoplevelser, så flere virksomheder kan komme med i opløbet om at vinde en pris.
Erhvervsskoleforening: Regeringsgrundlaget kan ikke realiseres uden flere faglærte2.6.2026 17:36:37 CEST | Pressemeddelelse
Udbygning af infrastruktur, byfornyelse, elektrificering af Danmark og stærkere forsyningssikkerhed, som regeringsgrundlaget blandt andet lægger op til, kan ikke lade sig gøre uden flere faglærte. Alligevel er uddannelse af faglærte svært at få øje på i regeringens politiske vision.
Kvinder strømmer til traditionelle mandefag: Her er de 10 erhvervsuddannelser med størst fremgang8.3.2026 08:03:00 CET | Pressemeddelelse
Kampdag: Flere kvinder vælger erhvervsuddannelser, som tidligere var mændenes domæne.
Ekspertgruppe har tegnet ambitiøs epx – men nybruddet risikerer at udeblive15.12.2025 12:59:29 CET | Pressemeddelelse
I den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse, epx, skal praksis, teori og dannelse kobles i en helhed, anbefaler ekspertgruppen med deres nye rapport. Det er et tiltrængt og visionært opbrud med den klassiske forståelse af gymnasieuddannelser. Men rammerne er ikke tydelige nok, og vi risikerer, at nybruddet udebliver, når uddannelsen implementeres, mener Allan Kortnum, forperson, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, og Bo Sejer Frandsen, bestyrelsesleder, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum