Danmark og Europa kan styrke deres position i rumindustrien ved at satse på klimafokuseret rumteknologi
I kølvandet på resultatet af præsidentvalget i USA opstår en ny usikkerhed: Hvordan vil den kommende præsident påvirke rumindustrien og Europas samarbejde med NASA?
Med Donald Trump ved roret står det klart, at klimaforandringer ikke vil være en prioritet på den amerikanske dagsorden. Dette giver Europa en mulighed for at træde i karakter på et område, hvor indsatsen aldrig har været mere presserende. For at forstå og modvirke klimaforandringer er vi i stigende grad afhængige af data fra rummet, hvilket gør rumteknologi til en central spiller i kampen for en fremtid med bedre balance mellem menneskelige aktiviteter og planetens ressourcer.
Astrofysiker Tina Ibsen og videnskabsformidler Anders Høeg Nissen, værter på podcasten RumSnak og blandt Danmarks førende eksperter inden for rumvidenskab, mener, at Europa og Danmark har en unik mulighed for at tage føringen i udviklingen af klimarelateret rumteknologi.
- Trump-æraens politiske prioriteringer, som nu også inkluderer Elon Musks kommercielle visioner, betyder, at USA’s rumprogram sandsynligvis vil fokusere mere på bemandede missioner og geopolitiske projekter. Dette åbner døren for Europa og Danmark til at udbygge vores styrkeposition inden for jordobservation og klimarelateret rumteknologi, forklarer Tina Ibsen.
Et skridt foran NASA?
Satellitter spiller en afgørende rolle i kampen mod blandt andet klimaforandringer, da de leverer data om alt fra skovbrande til smeltende poler, stigende vandstande og luftforurening. Disse data danner grundlaget for de modeller og løsninger, der hjælper os med at tackle planetens største udfordringer.
- Europa har allerede sat standarden med Copernicus-programmet, der overvåger Jordens tilstand. Hvis vi øger investeringerne, kan Europa blive verdens førende leverandør af klimadata og banebrydende rumteknologi, understreger Tina Ibsen.
Mens NASA og SpaceX prioriterer missioner til Månen og Mars, har Europa en oplagt mulighed for at fokusere på jordnære løsninger, der både gavner klimaet og skaber kommercielle muligheder. Den stigende globale efterspørgsel på klimadata kan også blive en konkurrencefordel for Danmark og Europa, hvis vi tør tage føringen.
Danmarks rolle i den grønne rumrevolution
Danmark har allerede etableret sig som en nøglespiller inden for specialiseret rumteknologi, såsom stjernekameraer og dataanalyse fra satellitter. Med øgede investeringer kan danske virksomheder og forskningsinstitutioner udnytte denne position til at levere innovative løsninger på globale klimaudfordringer.
- Vi har teknologien og talentet, men det kræver investeringer og en stærk politisk vision for at kunne udnytte og gøre en forskel i den aktuelle situation. Med det rigtige fokus kan Europa og Danmark komme foran i kapløbet – ikke mod Mars, men for at redde Jorden, siger Anders Høeg Nissen.
Nøgleord
Kontakter
Tobias Sung Møller-JensenPR-chef & PartnerRØST Kommunikation
Tlf:23603458tobias@roestkommunikation.dkFølg pressemeddelelser fra RumSnak
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.