Sprogundervisning øger de faglige og personlige kompetencer
Takket være et godt samarbejde mellem Danforel, Give Grindsted-Uddannelsescenter og Billund Kommune oplever Danforels medarbejdere store gevinster både på arbejdspladsen og privat. Den danskundervisning, som medarbejderne får tilbudt, har nemlig vist sig som en uvurderlig nøgle til medarbejdernes både faglige og personlige udvikling.

For at give Danforels timelønnede ansatte et kompetenceløft inden for dansk har virksomheden ved hjælp af midler fra Billund Kommune indgået en aftale med Give Grindsted-Uddannelsescenter (GGUC), som hjælper med at undervise medarbejderne. Efter to succesfulde hold i foråret er endnu to hold netop ved at afslutte deres undervisningsforløb, og begejstringen blandt deltagere og undervisere er stor.
Danskundervisningen foregår i Danforels egne lokaler, hvilket skaber en tryg og velkendt ramme for deltagerne. Dette gør det lettere at mødes i en ellers travl hverdag, ligesom det styrker følelsen af fællesskab og ejerskab over forløbet. Agnethe Gammelgård Jensen, underviser fra GGUC, fremhæver betydningen af denne tilgang:
“Det at undervisningen foregår i deres egne rammer gør en stor forskel. Det skaber tryghed og en følelse af tilhørsforhold, som gør deltagerne mere engagerede og fortrolige i at deltage aktivt i undervisningen,” siger Agnethe Gammelgaard Jensen.
Undervisningen, som har et målrettet fokus på at forbedre medarbejdernes sproglige færdigheder, har givet store gevinster for både arbejdspladsen og medarbejdernes hverdag. Steffen Nielsen, direktør hos Danforel, fremhæver, hvordan forløbene ikke blot styrker medarbejdernes faglighed, men også hjælper dem til bedre at kunne kommunikere i deres private liv.
“Det handler om at skabe værdi for både medarbejderne og virksomheden. Vi vil gerne hjælpe vores medarbejdere, men vi ved også, at dette bidrager til fastholdelse og udvikling af vores team,” fortæller Steffen Nielsen.
Agnethe Gammelgaard Jensen deler begejstringen og understreger den trygge atmosfære, der er blevet skabt på holdene, hvor deltagerne bruger og hjælper hinanden.
“Selvom det kan være udfordrende med fx vokaler og grammatiske regler, så arbejder de målrettet og støtter hinanden som et hold. Det skaber en følelse af fællesskab og familie,” lyder det fra Agnethe Gammelgaard Jensen
Flere medarbejdere fremhæver, hvordan de nu føler sig bedre rustet til at kommunikere med pædagoger i børnehaven, lærere i skolen og andre i lokalsamfundet. Pawel Purtak, driftsleder i pakkeriet hos Danforel, er især begejstret for, hvad forløbet har betydet for teamet:
“Som én, der selv har en anden baggrund, kan jeg virkelig se, hvor meget dette giver vores medarbejdere. Det handler ikke kun om dansk – det handler om muligheder og om at skabe en tryg hverdag, både på jobbet og derhjemme,” siger Pawel Purtak.
Baggrunden for samarbejdet er, at Danforel ønsker et kompetenceløft inden for dansk blandt deres timelønnede ansatte. I samarbejde med virksomhedsservice fra Billund Kommune gjorde de derfor brug af de muligheder, der er for økonomisk dækning af udgifterne og tilpasset opkvalificering af deres medarbejdere. Og samarbejdet er et godt eksempel på, hvordan lokale virksomheder, kommunen og uddannelsesinstitutioner sammen kan skabe udvikling, fastholde medarbejdere og samtidig styrke den enkeltes trivsel.
"Det er fantastisk at se, hvordan samarbejdet mellem Danforel, GGUC og Billund Kommune skaber reel værdi for både medarbejdere og virksomheder. Denne form for opkvalificering styrker ikke kun de enkelte medarbejderes kompetencer, men giver også vores lokale virksomheder et solidt fundament for vækst og udvikling. Det er et tydeligt eksempel på, hvordan vi i fællesskab kan fremme trivsel og bæredygtig udvikling i Billund Kommune," udtaler Robert Terkelsen, formand for Unge-, Uddannelses- og Beskæftigelsesudvalget i Billund Kommune.
Fakta om projektet:
- I foråret gennemførte Danforel to hold danskundervisning i samarbejde med GGUC og Billund Kommune.
- I efteråret har yderligere to hold deltaget i undervisningsforløb.
- Undervisningen foregår direkte i virksomhedens egne lokaler for at sikre trygge og effektive rammer.
- Fokus er på både arbejdsmæssige og hverdagsrelaterede sproglige kompetencer.
- Undervisningen er ikke blot en investering i medarbejdernes udvikling, men også en model for, hvordan man med målrettede tiltag kan skabe værdi på tværs af virksomheder og samfund.
For yderligere information - kontakt:
- Danforel, CEO: Steffen Nielsen, Tlf. 7643 9000
- Billund Kommune, Udvalgsformand for Unge-, Uddannelses- og Beskæftigelsesudvalget Robert Terkelsen, Tlf. 2330 6054
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Sådan stemmer du til Kultur- og Fritidsrådsvalget22.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 29. januar afholdes der valg til Billund Kommunes Kultur- og Fritidsråd. Læs her, hvor og hvordan du stemmer til valget.
Usædvanligt mange byggegrunde solgt i Billund Kommune i 202514.1.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
2025 blev et særligt år for solgte byggegrunde i Billund Kommune, hvor flere end nogensinde, og mere end dobbelt så mange som året før, købte en kommunal grund at bygge hus på.
Sports- og Kulturgalla tager nu imod indstillinger6.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Årets Sports og Kulturgalla løber af stablen i MAGION fredag den 8. maj 2026, og allerede nu kan du indstille kandidater til de otte priser og mange hædersbevisninger, som uddeles til det festlige og traditionsrige show.
Grøn trepart tager et stort skridt fremad i Billund Kommune18.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et stort flertal i kommunalbestyrelsen i Billund Kommune principvedtog tirsdag aften omlægningsplanen for den grønne trepart.
Stil op til Kultur- og Fritidsrådet og gør en forskel8.12.2025 11:30:04 CET | Pressemeddelelse
Brænder du for kultur- og fritidsområdet i Billund Kommune? Så har du nu chancen for at komme helt ind i maskinrummet og være med til at gøre en forskel for alle borgere i vores kommune. Fra i dag og frem til og med den 12. januar er der nemlig mulighed for at melde sit kandidatur til kultur- og fritidsrådsvalget den 29. januar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

