Finanslov mangler konkrete tiltag, som kan sikre mere arbejdskraft
Dagens finanslov rummer en række fornuftige initiativer men skøjter for let hen over en af de største udfordringer netop nu – manglen på kvalificeret arbejdskraft. Lederne opfordrer ikke mindst til at styrke mulighederne for at hente flere hænder og hoveder uden for EU’s grænser.

Regeringen kunne i dag, sammen med SF og Radikale, præsentere aftalen om finansloven for 2025.
Hos Lederne savner man flere konkrete tiltag i finanslovsaftalen direkte rettet mod at sikre mere arbejdskraft. Lederne opfordrer politikerne til at omsætte de gode intentioner om øget arbejdsudbud fra regeringens egen 2030-plan til konkrete tiltag.
”Det er vigtigt, at vi arbejder med, hvordan vi får flere hænder her og nu. Og der må vi også se uden for landets grænser. Der er eksempelvis brug for at styrke mulighederne for at hente flere internationale medarbejdere fra lande uden for EU hurtigere til Danmark,” siger Bodil Nordestgaard Ismiris, adm. direktør hos Lederne, som er landets største faglige organisation for ledere.
Hun anerkender dog, at der i finansloven afsættes midler til partnerskaber med Indien og Filippinerne om rekruttering og uddannelse af sundhedspersonale.
”Men der er brug for langt mere. Manglen på kvalificerede medarbejdere rammer danske virksomheder og ledere i mange forskellige brancher. Ja, faktisk svarer seks ud af ti af vores medlemmer, at de har problemer med at rekruttere de medarbejdere, der er behov for. Og uden de nødvendige hænder og hoveder bliver det umuligt både at holde gang i væksten og indfri de grønne ambitioner,” siger Bodil Nordestgaard Ismiris.
Savner midler til ungeinitiativ
Finansloven understreger behovet for, at flere unge, som ikke er i job eller under uddannelse, skal med i arbejdsfællesskabet. Lederne glæder sig derfor over, at aftalepartierne bag Ungeløftet, som blev præsenteret d. 22. oktober, prioriterer disse 43.000 unge – eksempelvis gennem lokale partnerskabsaftaler mellem kommuner og lokale virksomheder.
Men samtidig ærgrer det Lederne, at der i finansloven ikke er blevet plads til Lederalliancen blandt de støttede initiativer.
”Lederalliancen gør netop det, Ungeløftet ønsker, nemlig gennem håndholdte indsatser at matche unge uden job og uddannelse med lokale virksomheder. Og det er dokumenteret, at det virker. 100 unge har fået en fod indenfor på arbejdsmarkedet gennem Lederalliancen,” siger Bodil Nordestgaard Ismiris
Lederalliancen er et partnerskab mellem Lederne, Dansk Industri og Videnshuset Cabi – støttet af Tuborgfondet – som, ved at bygge bro mellem virksomhederne og kommunernes ungeindsatser, hjælper virksomheder med at finde arbejdsopgaver til de unge og skræddersyer forløb, der passer til den unges kunnen og virksomhedernes behov.
En hånd til karrieredrømmene
Til gengæld glæder Lederne sig over, at man med finansloven for 2025 har valgt at hæve servicefradraget, som gør det muligt at få fradrag for ydelser som fx rengøring og børnepasning.
”Det er en kærkommen håndsrækning til alle de travle børnefamilier. Vi ved, at kvinder i gennemsnit bruger flere timer i hjemmet på praktiske gøremål, så vi håber også, at servicefradraget kan mindske den ulige fordeling, der kan være i familierne, og måske skubbe på ligestillingen på arbejdsmarkedet generelt, så det er muligt at have dobbeltkarrierer i de enkelte familier,” siger Bodil Nordestgaard Ismiris.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Pressechef hos Lederne, Jesper Melgaard – mo.: 27 69 45 69
Følg pressemeddelelser fra Lederne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lederne
De fleste er glade for deres leder17.11.2025 09:05:59 CET | Pressemeddelelse
Otte ud af ti danskere har et godt forhold til deres nærmeste leder. Det viser en ny stor undersøgelse af relationen mellem medarbejdere og ledere.
I nogle kommuner er faglærte unge næsten forsvundet13.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er markante forskelle på, hvor mange unge der vælger en erhvervsuddannelse, alt efter hvor i landet de er vokset op. I Gentofte Kommune nord for København tager 35 unge en gymnasial uddannelse for hver én, der vælger en erhvervsuddannelse. I Morsø Kommune på Mors er billedet markant anderledes – her er der lige mange unge, der tager en erhvervsrettet uddannelse, som unge der vælger gymnasiet. Tallene viser en tydelig geografisk skævhed i, hvor de kommende faglærte skal findes, og hvor manglen risikerer at blive størst i fremtiden. ”Vi ser to scenarier udspille sig på samme tid. I nogle dele af landet vælger langt de fleste unge gymnasiet, mens erhvervsuddannelserne har svært ved at tiltrække elever. I andre egne er det mere jævnt fordelt. Det betyder, at vi i fremtiden kan stå med meget forskellige udfordringer – både for arbejdsmarkedet og for de lokale erhverv,” siger uddannelsespolitisk chefkonsulent Nina Christine Schwarz fra Lederne. Størst skævhed nord for København Især komm
CV’et er stadig nøglen til drømmejobbet3.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ledere lægger vægt på sammenhæng og ægthed i dit CV – korte ansættelser skal forklares.
Lederne: Gaver til alle – men svar på de store spørgsmål efterlyses23.10.2025 14:00:43 CEST | Pressemeddelelse
I Finanslovsaftalen for 2026 er der gaver til alle samt vigtige tiltag for klimasikring og for seniorerne på arbejdsmarkedet. Men svarene på de store spørgsmål skubber regeringen foran sig.
Europæiske erhvervsledere giver klimaminister Lars Aagaard klart mandat21.10.2025 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Når den danske klimaminister, Lars Aagaard, i denne uge deltager i flere topmøder i EU-regi, hvor fremtidens fælles europæiske klimamål formentlig står højt på dagsordenen, sker det med et klart mandat fra Europas erhvervsledere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum