F&P: Finansloven er en lille landvinding for dansk klimasikring
22.11.2024 10:03:59 CET | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse
Næste års finanslov indeholder flere vigtige initiativer, lyder det fra forsikrings- og pensionsbranchen. Genindførelsen af håndværkerfradraget til de danskere, der ønsker at klimasikre deres bolig, er et vigtigt skridt mod bedre klimasikring af mange danske boliger.
F&P har netop offentliggjort en analyse, i samarbejde med DTU der viser, at det vil koste mere end 400 milliarder kroner i tabte værdier og genopbygning over de næste 100 år, hvis ikke vi bliver bedre til at klimasikre os. Derfor er der i dén grad grund til at glæde sig over, at finansloven nu giver en hånd til danskere, som vil klimasikre deres bolig.
- Det er en lille landvinding for klimasikring af danske boliger, at partierne bag næste års finanslov vil give de mange boligejere en økonomisk håndsrækning, når de sikrer sig mod vand og det vilde vejr. Mange danskere er med rette bekymrede for deres boliger, så det er virkelig positivt, at politikerne nu genindfører håndværkerfradraget med et særligt grønt fokus på klimasikring af boligen, siger Kent Damsgaard, adm. direktør i F&P.
Han peger på, at klimasikring netop kræver en flerfoldig indsats fra den enkelte boligejer, til kommunerne og staten.
- Vi bør som samfund gøre alt, vi kan, for at bistå de boligejere, som selv tager ansvar for at sikre deres bolig mod klimaforandringer. Det er på alle måder langt bedre at forebygge klimaskader end at udbedre dem efterfølgende, når familier får deres hjem og minder ødelagt, siger Kent Damsgaard.
Det vil også blive muligt at tyverisikre sit hus med hjælp fra boligjobordningen, som håndværkerfradraget hedder.
- Danmark har gennem årtier haft nordeuropæisk rekord i indbrud, så det er virkelig kærkomment, at der gives støtte til de husejere, som ønsker at opsætte tyverialarmer. Vi skal have bragt antallet af indbrud markant ned i Danmark og skabe mere tryghed hos danskerne, lyder det fra Kent Damsgaard.
Kontakter
Birgitte HougaardPresserådgiver
Tlf:41 91 91 19bho@fogp.dkF&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Esbjerg hårdest ramt af sommerskybrud4.2.2026 12:23:38 CET | Pressemeddelelse
Borgere i Esbjerg blev hårdt ramt af skybrud i 2025, og Esbjerg er den kommune med flest anmeldte forsikringsskader på grund af skybrud i tredje kvartal 2025. Skybrud og heftig nedbør bør være en topprioritet politisk, når det handler om klimatilpasning, lyder det fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen.
F&P: Ny national cyberstrategi styrker Danmarks samfundsrobusthed28.1.2026 16:51:07 CET | Pressemeddelelse
Strategien indeholder nødvendige nye operative indsatser, men mangler at adressere udfordringen med kritiske afhængigheder i den digitale infrastruktur.
Uvildige rådgivere fra Forsikringsoplysningen gør dine læsere klogere på forsikring28.1.2026 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
De fleste ved, at forsikringer er gode at have, men ved dine læsere, hvad der helt præcist gælder i enkeltsager? Har de fx styr på, hvilke regler Italien har om skiferie? Hvornår man har pligt til at rydde sne og glatførebekæmpe? Og om frostsprængning er en dækningsberettiget skadeårsag?
Energi-aftale mellem Danmark og Tyskland er banebrydende for dansk havvind26.1.2026 18:17:01 CET | Pressemeddelelse
Danmark og Tyskland indgår en bilateral aftale, hvor den tyske stat stiller økonomisk sikkerhed for vindmøller opstillet i dansk farvand ud for Bornholm. Det er et nybrud inden for aftaler på tværs af landegrænser om grønne energianlæg og giver nye perspektiver for den grønne omstilling i en tid med mange udfordringer, lyder det fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen.
Kvinders pensionsformue halter fortsat efter mænds26.1.2026 09:26:28 CET | Pressemeddelelse
Kvinder har i gennemsnit 27 pct. mindre pensionsformue end mænd lige før folkepensionsalderen. En ny analyse fra bracheforeningen Forsikring & Pension viser, at selvom forskellen er blevet mindre de senere år - særligt blandt yngre - vil kvinders pensionsformue fortsat være mindre end mænds i fremtiden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum