FH om FL25: Ros til uddannelsesprioriteringer og skolemad – men bekymring for arbejdsmiljøområdet
22.11.2024 10:03:03 CET | FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation | Pressemeddelelse
Fra Fagbevægelsens Hovedorganisation er der ros for penge til uddannelsesområdet og skolemad, men finansloven for 2025 efterlader mange ønsker tilbage på arbejdsmiljøområdet i en tid med stress og nedslidning.
Sammen med SF og Radikale Venstre har regeringen netop indgået en aftale om finanslov for 2025. Det er grundlæggende set en økonomisk ansvarlig finanslov med styr på de overordnede rammer, der tager hånd om de væsentligste velfærdsområder.
”Finansloven for næste år udviser snusfornuft og økonomisk ansvarlighed ved ikke at bruge hele råderummet. Det er nemlig yderst vigtigt, vi fastholder en økonomisk balance, der både tager højde for fremtidige udfordringer og sikrer investeringer i velfærd og arbejdsmarkedet,” siger Morten Skov Christiansen, formand for FH
Ros til økonomisk løft for ungdomsuddannelser
Finanslovsaftalen afsætter et trecifret millionbeløb årligt til landets gymnasier – på tværs af både stx, hhx og htx – og understøtter på den måde omlægningen af økonomien på tværs af alle ungdomsuddannelser, som blev præsenteret op til finanslovsudspillet. Nogle store skoler stod overfor store besparelser, men det er nu blevet blødt op med finansloven. FH roser partierne bag finansloven for at ville investere i uddannelse og samtidig tage ansvar for en afbalanceret model, der understøtter gode erhvervsskoler og gymnasier i hele Danmark – også uden for de større byer.
”Det er klogt, at regeringen med finanslovspartierne investerer et trecifret millionbeløb i uddannelse og i vores unge. Aftalen betyder samtidig, at der kan komme mere lige vilkår – både for gymnasier og vores erhvervsskoler – uden at nogle store skoler kommer alt for meget i klemme de næste år,” siger Morten Skov Christiansen.
Skolemad som et lyspunkt
Blandt de mere interessante initiativer er forsøgsordningen med skolemad som en del af regeringens indsats for børn og unges trivsel.
”Jeg vil gerne rose finanslovsparterne for dette tiltag, som bliver spændende at følge. Det kan – hvis forsøget går godt – blive en investering i fremtiden, der styrker både læring, lighed og sundhed. Det er den slags løsninger, vi har brug for,” siger FH-formanden.
Arbejdsmiljøet syltes
Finansloven skærer i bevillingerne til Arbejdstilsynet til trods for, at der i 2023 blev indgået en politisk arbejdsmiljøaftale om at sikre ro og kontinuitet om bevillingerne til netop Arbejdstilsynet. Man har heller ikke prioriteret at afsætte de 35 mio. kr., det ville have kostet at videreføre de meget efterspurgte arbejdspladsnære arbejdsmiljøindsatser i Branchefællesskaberne for Arbejdsmiljø.
”Alt i alt er jeg dybt bekymret over, at finansloven er blottet for initiativer, der prioriterer arbejdsmiljø. Pensionsalderen er til forhandling, og vi skal kunne holde længere på arbejdsmarkedet. Derfor er det meget kortsigtet at skære i arbejdsmiljøindsatsen i en tid, hvor lønmodtagerne døjer med stress og er fysisk nedslidte. Vi har brug for en stærkere indsats for arbejdsmiljøet – ikke færre ressourcer,” siger Morten Skov Christiansen.
Kontakter
FH's pressetelefon
Tlf:26119710Billeder

Følg pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
FH: Hundredvis af unge dropper ferien for at hjælpe andre unge på jobbet30.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Over 350 unge bruger noget af deres sommerferie på at besøge arbejdspladser og tale med unge fritidsjobbere om det, som både er fedt og svært på deres job.
FH: ’Det er en god dag for lønmodtagerne’2.6.2026 17:29:17 CEST | Pressemeddelelse
Forbedringer af Tidlig Pension, Store Bededag tilbage, en prioritering af velfærd og en styrkelse af den danske model. Det er nogle af de vigtigste initiativer i det nye regeringsgrundlag, vurderer Fagbevægelsens Hovedorganisation.
FH: Vismandsrapport viser, at stærke fagforeninger gør Danmark rigere26.5.2026 12:01:55 CEST | Pressemeddelelse
Stærke fagforeninger er med til at sikre højere løn, flere job og større velstand, viser ny rapport fra de økonomiske vismænd.
FH: Smerter tvinger lønmodtagere ud af arbejdsmarkedet før tid18.3.2026 09:03:25 CET | Pressemeddelelse
Der er en klar sammenhæng mellem smerter i arbejdslivet og behovet for at trække sig ud af arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
FH: En god dag for alle lønmodtagere – og særligt dem med de længste og hårdeste arbejdsliv5.3.2026 13:23:59 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiets pensionsudspil styrker retten til tidlig pension, giver flere faggrupper adgang til ordningen og bremser tempoet i den stigende pensionsalder. Det er vigtige skridt mod mere retfærdighed, siger FH-formand Morten Skov Christiansen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum