HEARTLAND 2023/24
HEARTLAND offentliggør resultatet for regnskabsåret 2023/24 med en årsrapport, der viser en styrket omsætning og et samlet resultat før skat på fire mia. kr.

I det seneste regnskabsår løftede HEARTLAND sin omsætning til 57 mia. kr. sammenlignet med 55 mia. kr. året før, mens resultatet før skat blev 4 mia. kr. Resultatet er knap en fordobling i forhold til det foregående år, der var hårdt påvirket af et uroligt finansielt marked og markante kursudsving.
– Samlet set er det positivt, at vi siden sidste år kan se fremdrift, idet det indikerer, at de virksomheder, vi samarbejder med, og har investeret i, overordnet lykkedes, siger Lise Kaae, direktør i HEARTLAND om året, resultatet og udviklingen.
– Selvom vi kan konstatere en bedring på flere markeder, ser vi dog også, at flere af vores samarbejdspartnere fortsat oplever og opererer under udfordrende betingelser. Disse vilkår er afspejlet i vores samlede resultat, som til trods for, at det rammer inden for de finansielle målsætninger, vi havde fastsat, ikke lever helt op til vores ambitioner. Som langsigtet investor, og familieejet, har vi mulighed for at være tålmodige, og det er vi fortsat. Vi har en stor tro på de virksomheder, vi har investeret i, og de mennesker, vi arbejder tæt sammen med, uddyber Lise Kaae.
Solid indtjening i centrale virksomheder
Mens året blev positivt påvirket af resultater i blandt andet modevirksomheden BESTSELLER og detailkæden NORMAL, som begge har leveret solid indtjening, og hvor NORMAL tilsvarende har formået at øge sin omsætning, er der fortsat en række virksomheder i porteføljen, der møder udfordringer i et marked, hvor makroøkonomiske vilkår samt ændringer i forbrugeradfærden påvirker flere af selskaberne, der ellers har været kendetegnet ved vækst:
– Mange virksomheder skal i disse år tilpasse sig en ny virkelighed, hvor også konkurrencen på markedet kan være i bevægelse. Det påvirker naturligt også virksomhederne i vores portefølje, som hver især er i gang med at gennemgå de nødvendige og til tider krævende omstillinger, hvilket nogen lykkes hurtigere med end andre, siger Lise Kaae.
Investeringer i jord og natur
HEARTLAND er derudover engageret i en lang række natur- og bevaringsprojekter samt betydelige investeringer i jord- og landbrugsområder, både i udlandet og herhjemme. Det seneste regnskabsår er således også kendetegnet ved en række nye investeringer, som understøtter HEARTLANDs langsigtede fokus på naturbeskyttelse samt genopretning af natur.
– I HEARTLAND er vi dybt engageret i naturbevarende projekter både i Danmark og internationalt. For vi har et stort ønske og en ambition om at kunne gøre en positiv forskel og bidrage aktivt til bevaring af biodiversitet og naturressourcer for kommende generationer, hvilket vi tror bliver helt afgørende. I de kommende år vil vi intensivere det fokus, og vi forventer at investere markant i jord- og naturprojekter, slutter Lise Kaae.
- - - - - - - - -
mia. DKK |
23/24 |
22/23 |
21/22 |
20/21 |
19/20 |
Omsætning |
57,3 |
55,0 |
50,5 |
39,2 |
32,3 |
Resultat før skat |
4,0 |
2,1 |
2,2 |
7,0 |
0,4 |
Følg pressemeddelelser fra Bestseller A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bestseller A/S
BESTSELLER markerer 50 år med solidt resultat10.10.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens modebranchen fortsat oplever svære betingelser, har BESTSELLER i det seneste regnskabsår 2024-2025 formået at levere et resultat, der peger fremad og skaber forudsætninger for at accelerere virksomhedens udvikling og omstilling. Det sker i året, hvor BESTSELLER også fejrer sit 50-års jubilæum.
BESTSELLERs svar på anklager om børnearbejde24.9.2025 07:50:00 CEST | Pressemeddelelse
I TV 2-programmet ’Bestseller på vrangen’ udgivet den 24. september 2025 fremgår det, at der skulle være mindreårige, som arbejder i BESTSELLERs forsyningskæde – og at børnearbejde er et forhold, som vi ser igennem fingre med. Vi tager skarpt afstand fra disse påstande, og vi mener, at det er kritisabelt, at TV 2 tillader så grove anklager på sendefladen, uden at disse er dokumenteret. TV 2 har modtaget flere beviser for, at de pågældende beskrivelser i udsendelsen ikke kan være korrekte. Alligevel har TV 2 ikke ønsket at ændre udsendelsens indhold. Det mener vi er uacceptabelt både over for seerne, for de berørte virksomheder i Bangladesh og for BESTSELLER. Det er vores oplevelse, at udsendelsen er skabt med en ensidig intention, og derfor er beskrivelser, som præsenteres for seerne, tilsvarende unuancerede og mangelfulde. Vi har løbende og fyldestgørende orienteret TV 2’s redaktionelle ledelse om vores bekymring for udsendelsens indhold samt overtrædelser af ’TV 2’s etiske retningsli
BESTSELLERs svar på tv-udsendelsen ’Bestseller på vrangen’17.9.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I BESTSELLER er vi uenige i påstande, der hen over to episoder på TV 2 og TV 2 Play bliver fremsat om vores virksomhed, vores arbejdsmetoder og vores ambitioner. Vi tager skarpt afstand fra det billede, som udsendelsen på et delvist udokumenteret grundlag forsøger at tegne – og fra de journalistiske metoder, som er anvendt i programmets tilblivelse. Det er vores oplevelse, at udsendelsen er skabt med en ensidig intention, og derfor er beskrivelser, som præsenteres for seerne, tilsvarende unuancerede og mangelfulde. Vi har løbende og fyldestgørende orienteret TV 2’s redaktionelle ledelse om vores bekymring for udsendelsens indhold samt overtrædelser af ’TV 2’s etiske retningslinjer’.
ONLY lancerer målrettet t-shirt-program af genanvendt tekstil10.9.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Som endnu et led i at integrere tekstil-til-tekstil genanvendt polyester i sin leverandørkæde har et af BESTSELLERs største brands omdannet et program af basistoppe til genanvendt polyester fra tekstilaffald. De første styles er allerede i butikkerne.
Tysk teknologi får støtte fra BESTSELLER til at avancere genanvendelse af polyester20.8.2025 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Investeringen fra BESTSELLER følger en omfattende bevilling fra EU, som sikrer, at tyske matterr nu er et stort skridt nærmere deres kommende fabrik, der skal skalere genanvendelsesmulighederne for polyester. Det strategiske partnerskab med matterr sker som led i BESTSELLERs løbende investeringer i udviklingen af fremtidens materialer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum