Ny samarbejdsaftale skal fremme industriens adgang til Big Science
22.11.2024 12:20:59 CET | Teknologisk Institut | Pressemeddelelse
Ny samarbejdsaftale mellem Teknologisk Institut og ESS i Lund skal fremme danske virksomheders muligheder for at anvende verdensførende nyt neutronforskningsanlæg til at skabe industriel innovation

Teknologisk Institut og European Spallation Source ERIC, ESS, har fredag underskrevet en samarbejdsaftale, der har til formål at styrke deres strategiske partnerskab. ESS, som er ved at blive bygget i Lund med Danmark og Sverige som værtslande, vil blive verdens mest avancerede facilitet for neutronforskning. Aftalen skal gøre det nemmere for danske virksomheder at udnytte potentialet for innovation ved at udvikle ny teknologi og analysere avancerede materialer med neutroner.
- For at danske virksomheder fuldt ud kan udnytte potentialet ved ESS, er det afgørende, at der etableres stærke forbindelser mellem danske forskningsmiljøer, erhvervslivet og ESS. Det kræver en fokuseret faglig- og sektorspecifik oversættelsesindsats at sikre, at dansk erhvervsliv skal være klar til at omsætte den avancerede neutronforskning til konkrete innovationer og produkter, siger adm. direktør Juan Farré, Teknologisk Institut.
Verdens mest kraftfulde
ESS vil fungere som et gigantisk mikroskop, der giver forskere mulighed for at undersøge materialer på atomart niveau ved hjælp af neutroner. Dette kan anvendes inden for en bred vifte af forskningsområder. Muligheder strækker sig over mange forskningsfelter, herunder materialevidenskab, energi, klima, sundhed, ingeniørvidenskab og miljøteknologi.
- At etablere og opretholde robuste samarbejder samt udnytte synergier med nøgleinteressenter på tværs af vores medlemsstater er afgørende for succesen og bæredygtigheden af en international organisation som ESS. Vi er derfor meget glade for at formalisere og styrke dette vigtige partnerskab med Teknologisk Institut, siger Helmut Schober, generaldirektør for ESS.
Innovation, industriel vækst og samfundsmæssige fremskridt
Samarbejdsaftalen blev underskrevet i forbindelse med konferencen "Big Science i det 21. århundrede" på Nationalmuseet fredag. Her samledes industrien, politiske beslutningstagere og repræsentanter fra universiteter og store europæiske Big Science forskningsinfrastrukturer som ESS og CERN. Emnet var netop at diskutere, hvordan Big Science kan drive innovation, industriel vækst og samfundsmæssige fremskridt.
ESS i Lund forventes at få stor betydning for erhvervslivets udvikling og innovation: Danske virksomheder kan potentielt drage nytte af facilitetens muligheder inden for udvikling af nye materialer, herunder nanomaterialer, forskning i energiteknologier som brændselsceller, batterier og solenergi, undersøgelse af biologiske materialer til medicinske formål og forbedring af industrielle processer og miljøteknologier
Fremme teknologioverførsel
Samarbejdet mellem Teknologisk Institut og ESS vil især koncentrere sig om at tiltrække EU-finansiering til fælles projekter, der anvender neutronspredning til at løse industrielle udfordringer. Teknologisk Institut og ESS vil også arbejde på at integrere ESS i danske og internationale innovationsøkosystemer og gøre neutroneksperimenter mere tilgængelige for industrien.
Aftalen indeholder planer om at organisere industrielle interessegrupper, udvikle industrielle protokoller og standarder samt fremme teknologioverførsel. Derudover vil parterne samarbejde om uddannelsesprogrammer for at tiltrække tekniske studerende til ESS.
Konferencen "Big Science i det 21. århundrede" er støttet af Carlsbergfondet og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Nøgleord
Kontakter
Centerchef Nikolaj Zangenberg, Teknologisk Institut, mobil: 7220 2494, mail: nzg@teknologisk.dk
Billeder



Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen. Se kontaktinfo her: www.teknologisk.dk/presse
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Ny guide skal sikre at Legionella måles rigtigt første gang6.7.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Teknologisk Institut udgiver ny Rørcenter-anvisning, som giver rådgivere, VVS-installatører, driftsansvarlige og laboratorier en fælles standard for, hvordan man udtager og analyserer vandprøver for Legionella. Korrekt måling er forudsætningen for at kunne bekæmpe bakterien, der kan give den alvorlige legionærsyge.
Danmark misser eksportpotentialet i nye plantebaserede fødevarer6.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er nummer tre i verden inden for udvikling og produktion af nye plantebaserede fødevarer, målt på patenter pr. indbygger. Men kun hver sjette virksomhed eksporterer regelmæssigt deres nye produkter til udlandet. Ny analyse fra Teknologisk Institut peger på, at branchens udvikling mod produktion og eksport i større skala til de europæiske nærmarkeder især skal vindes hos forbrugerne, i detailledet og indenfor foodservice.
Nyt projekt vil lave fødevarer af bryggeriers CO21.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt europæisk projekt, FERM4FOOD, vil omdanne CO2 fra fødevareindustrien til ingredienser, vi kan spise. Teknologisk Institut har en central rolle: at skalere processer og oprense ingredienserne skabt af mikroorganismer, så de bliver sikre at spise.
Testet i lufthavnen, potentiale i flere industrier: Ny værktøjskasse gør grøn omstilling konkret24.6.2026 09:21:45 CEST | Pressemeddelelse
Vedvarende energi, batterilagring og emissionsovervågning er nogle af de tiltag, et internationalt forskningsprojekt har testet i Københavns Lufthavn de seneste fem år. Teknologisk Institut har samlet erfaringerne i en digital værktøjskasse, der bidrager til grøn omstilling.
Blød plastemballage skal genanvendes: 16 partnere går sammen i nyt projekt18.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I fremtiden skal den bløde plastemballage i skraldespanden bruges til at lave ny emballage af høj kvalitet, herunder til fødevarer. Det vil Nestlé, BKI, Københavns Kommune og 13 andre aktører bane vej for i projektet InFACT. Samtidig skærper EU kravene til genanvendelighed og genanvendt indhold i plastemballage.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum