Danskerne drømmer igen og igen om hvid jul – får de den i år?
Igen i år spørger Danske Spil og Oddset danskerne: Tror I mon, vi får hvid jul i år? Og danskerne svarer det samme, som de altid gør.
Julen er fyldt med gamle traditioner – og også nogle nyere: Hos Danske Spil er det for eksempel blevet en tradition at lade danskerne gætte med på, om vi landsdækkende får hvid jul herhjemme. Og det er også en tradition, at laaaangt de fleste af os hepper på, at sneen dækker landet den 24. december.
Og selv om der trods alt har været to hvide juleaftenener de sidste 15 år, så er det selvfølgelig også blevet en tradition, at vi som regel bliver skuffede… men måske det skal være anderledes i år?
Danske Spils ekspert udi snevejr til vinterhøjtider, oddssætter Peter Emmike Rasmussen, regner som udgangspunkt ikke med, at sneen falder til jul.
”Der er endnu for længe til jul til, at vi for alvor tager DMI’s prognoser med i betragtningen. Men indtil videre holder vi os mest til den klassiske og lidt pessimistiske ’Det sneede meget mere, da jeg var barn-tilgang’, og så siger vi, at vi nok heller ikke får hvid jul i år. Men det er vores kunder – som traditionen efterhånden byder – helt ligeglade med. Jeg har lige kigget i tallene, og der er flere end 10 gange så mange, der gætter på den hyggelige, hvide jul, som på den kedelige grå. Præcis lige som der er altid er, når vi åbner for spillet om den hvide jul,” siger Peter Emmike Rasmussen.
DMI afgør julen
Det er Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, der står for opmålingen og den endelige konklusion om, hvorvidt julen bliver hvid eller ej.
Hvid jul kræver, at 90 procent af Danmark er dækket af mindst en halv centimeter sne den 24. december om eftermiddagen, før der er tale om en ægte, landsdækkende hvid jul.
Siden 1900, hvor DMI begyndte at tælle efter, har der kun ni gange været tale om en landsdækkende hvid jul. Det vil sige, at det i snit forekommer hver 13. år – men sidste gang var i 2010, så det er ved at være oppe over, hvis den statistik skal holde.
Dertil kan det tilføjes, at DMI lige nu faktisk søger snemålere: Ikke-kuldskære danskere, der kan stå for at måle sneen, når det har sneet. Lønnen er 2.900 kroner om året – og en officiel ’tjenstligt udleveret’ DMI-tommestok.
Nøgleord
Kontakter
PresseafdelingenKontakt vores presseafdeling
Ring til vores pressetelefon for mere information eller flere kommentarer på tlf.: 3085 1785
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danske Spil: Sådan ender Vild med dans22.11.2024 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Vi er nået til den store finale i Vild med dans, og med kun tre par tilbage tør Danske Spils Oddset- og danseeksperter godt spå om den endelige slutstilling. Der er nemlig noget, der minder om de foregående sæsoner…
Direktør i Danske Spil mødte historiens største vinder i Eurojackpot: ”Utroligt rørende!”22.11.2024 08:45:00 CET | Pressemeddelelse
I aften er der 750 millioner kroner på spil i Eurojackpot, og hos Danske Spil håber de, at den helt store gevinst lander hos en dansker for tredje gang. Direktør hos Danske Spil husker tydeligt, da hun personligt sagde tillykke til den seneste vinder.
Så mange danskere vil dele præmien fra Danske Spils juleskrabekalender21.11.2024 08:45:00 CET | Pressemeddelelse
Danskerne bliver tilsyneladende lidt mere gavmilde, når julefreden rigtigt sænker sig – også når gevinsterne fra Danske Spils juleskrabekalender skal uddeles. Det viser en ny undersøgelse.
750.000.000 i puljen: Strømmer til Trianglen for at gå i den seneste vinders fodspor19.11.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er 750.000.000 kroner i førstepræmiepuljen i Eurojackpot i aften – og det skaber travlhed i 7-eleven på Trianglen i København, hvor en tilsvarende gevinst blev vundet i sommer. ”Meget godt gang i den!” lyder det fra ejeren af kiosken.
Lotto gør fire danskere til millionærer17.11.2024 08:45:00 CET | Pressemeddelelse
Lørdagens Lotto trækning blev en uforglemmelig aften for fire heldige danskere, der alle nu kan se frem til at tilføje titlen som millionær til CV'et. To deler hovedgevinsten på 8 millioner kroner, mens to andre hver især løber med 1 million kroner via Millionærchancen. Se her, hvor heldet har ramt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum