Danske Spil: Sådan ender Vild med dans
22.11.2024 10:30:00 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Vi er nået til den store finale i Vild med dans, og med kun tre par tilbage tør Danske Spils Oddset- og danseeksperter godt spå om den endelige slutstilling. Der er nemlig noget, der minder om de foregående sæsoner…

Allerede før den første dans i årets udgave af Vild med dans fremhævede Danske Spils oddssætter, Mathias Reimer Larsen, en tendens, som kunne blive afgørende for konkurrencen: At kombinationen skuespiller/influencer er en kraftfuld cocktail i Vild med dans-universet.
I direkte tråd med den forudsigelse peger han nu direkte på 19-årige Anna Munch som den oplagte vinder af Vild med dans’ sæson 21. Hun har, trods sin unge alder, godt med erfaring fra begge områder.
”Anna Munch har klart den store fordel - som vi også snakkede om, inden konkurrencen startede - at hun er vant til at performe og at stå foran et kamera,” siger Danske Spils Vild med dans-ekspert, Mathias Reimer Larsen. Han understreger dog, at det ikke betyder, at hun får det hele foræret:
”Ja, hun er i min optik klart den bedste danser i programmet, men hun har tydeligvis også en kæmpe arbejdsmoral, som hjælper hende med at lære nye trin og moves. Og så virker det også til, at det betyder noget, at hun er feltets yngste deltager. Jeg tror ikke man skal kimse ad, at selve indlæringen af dans måske er lettere og hurtigere, jo yngre man er. Det er lidt ligesom at lære at cykle eller at stå på ski. Det er børn og unge altså bedre til at lære end folk på 55,” siger eksperten, som i parentes bemærket selv er i trediverne.
Det lyder alt sammen rimeligt nok, men Danske Spils oddssætter har også hårdere fakta til at underbygge sin forudsigelse.
”Vi ved, at det er seerne, der vælger vinderen i sidste ende, og derfor følger vi ganske nøje vores kunder på Oddset, når vi forsøger at forudsige vinderen. Her er der næsten dobbelt så mange, der tror på Anna Munch som vinder, som tror på henholdsvis Rasmus Staghøj og Morten Hemmingsen. Når vi så også tager højde for dommerstemmerne, når vi frem til, at Anna Munch vinder, mens Rasmus Staghøj lige sniger sig ind på andenpladsen foran Morten Hemmingsen – selv om sidstnævnte nok er konkurrencens næstbedste danser,” vurderer Mathias Reimer Larsen.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danske Spil efterlyser Lotto millionær nummer 4.000 – her er kuponen købt14.6.2026 08:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Fem heldige danskere kan søndag morgen gå til bageren som nyslåede millionærer – og én af dem med en ny titel: Lotto millionær nummer 4.000.
Sker med sikkerhed i aften: Lotto runder historisk hjørne13.6.2026 09:15:00 CEST | Pressemeddelelse
3.998 danskere har siden starten i 1989 prøvet at blive millionærer på Lotto: I aften runder tallet 4.000.
Tid til børn og børnebørn: Kæmpegevinst i Lotto sender fruen på pension12.6.2026 08:31:00 CEST | Pressemeddelelse
En mand fra Odense vinder 10.000.000 kroner i Lotto – og overtaler straks konen til at tage forskud på pensionen.
Manglede en gave til mandens runde dag – så ringede Danske Spil…11.6.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
En kvinde fra Gladsaxe Kommune kom for nyligt helt fint ud af en lidt penibel situation med hjælp fra Danske Spil og Klasselotteriet: Hun vandt 1,5 millioner på mandens fødselsdag.
VM uden Danmark – Danske Spils kunder holder med naboerne i stedet9.6.2026 09:41:04 CEST | Pressemeddelelse
Danske fodboldfans har fundet sig et nyt favorithold at heppe på, når VM – uden Danmark – går i gang lige om lidt. Det siger Danske Spils oddssætter, som har kigget nærmere i tallene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum