Blå Kors siger nej tak til produkter fra Temu og Shein
25.11.2024 06:00:00 CET | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse
På grund af kritiske og sundhedsskadelige produkter ser hjælpeorganisationen Blå Kors Danmark, der har mere end 50 genbrugsbutikker, sig nødsaget til at takke nej og frasortere varer fra netbutikker som Temu og Shein.

Temu er danskernes foretrukne netbutik ifølge Dansk Erhverv, men netbutikken har den seneste tid mødt massiv kritik af deres produkter, der bl.a. kan indeholde sundhedsskadelige og miljøfarlige stoffer. Det viser flere undersøgelser fra Forbrugerrådet Tænk, og det har fået den sociale hjælpeorganisation Blå Kors Danmark, der har mere end 50 genbrugsbutikker rundt i landet, til at frabede sig tøj og ting fra bl.a. Temu.
”I Blå Kors er vi taknemmelige for alle de donationer, vi modtager i vores genbrugsbutikker. Hver donation er med til at skabe økonomi til at hjælpe udsatte børn, unge og voksne i Danmark. Det er uvurderligt,” lyder det fra Thomas Røddik Korneliussen, der er kommunikationschef i hjælpeorganisationen. Han fortsætter:
”Vi er desværre nødt til at sige nej tak til tøj og produkter fra webshops som Temu og Shein, fordi mange af produkterne ikke lever op til europæiske krav og har vist sig i flere tilfælde at udgøre en sundheds- og sikkerhedsrisiko.”
Blå Kors Danmark læner sig op ad Forbrugerrådet Tænk, som hvert år tester tusindvis af produkter for at se, om de er sikre og lever op til producenternes løfter.
”Det gør vi både for at beskytte vores kunder, så de ikke kommer hjem med farlige varer, og vi gør det for at beskytte vores frivillige, så de ikke skal stå med fingrene i de kemikaliefyldte produkter,” siger Thomas Røddik Korneliussen.
Det kan være svært at genkende ting fra især Temu, da de ikke skriver deres navn på produkterne, og derfor har hjælpeorganisationen en bøn til alle dem, der afleverer tøj og ting til genbrug.
”Vores frivillige gør en ihærdig indsats for at spotte og sortere tingene fra, men det er ganske vanskeligt at fange det hele. Vi håber derfor, at folk vil undlade at donere tøj og ting fra fx Temu og Shein, men man skal endelig fortsætte med at donere andre gode, brugte ting, møbler og tøj," slutter Thomas Røddik Korneliussen.
Alt overskud fra Blå Kors Danmarks genbrugsbutikker går til at hjælpe udsatte børn, unge og voksne med fx alkoholmisbrug, ensomhed og hjemløshed.
Kontakter
Thomas Røddik KorneliussenChef for kommunikation og CSR i Blå Kors Danmark
Tlf:26 20 20 46trk@blaakors.dkBilleder

Links
Om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte mennesker i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Ingen skal kigge på et tomt påskebord: Lidl og Blå Kors glæder udsatte familier i påsken19.3.2026 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
For niende år i træk går Lidl og Blå Kors sammen om at give en håndsrækning til dem, der har brug for ekstra hjælp i påsken.
Politikere og beboere delte personlige historier om misbrug12.3.2026 15:04:35 CET | Pressemeddelelse
På Blå Kors Pensionat i Taastrup blev valgdebatten hurtigt personlig, da de lokale folketingskandidater Marie Brixtofte (V) og Maria Durhuus (S) talte åbent om at have alkohol- og stofmisbrug tæt inde på livet.
Blå Kors Genbrug i Skagen holder åbningsfest5.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Onsdag den 11. marts kl. 11 slår butikken dørene op i nye og større lokaler på Chr. X’s Vej 8B og fejrer det med kage og kaffe til alle, der kigger forbi.
Bente Ryberg er ny landsleder i TUBA2.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sekretariatschef i Rådet for Socialt Udsatte Bente Ryberg tiltræder som ny landsleder i TUBA den 1. april 2026. Hun kommer med solid erfaring og stærke værdier.
Blå Kors Genbrug fejrer 25 år i Frederikshavn17.2.2026 13:14:16 CET | Pressemeddelelse
Der er kaffe, kagemand og 50 procent rabat, når de frivillige markerer dagen mandag den 23. februar. En af dem kan samtidig fejre sit eget 25-års jubilæum.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum