Første gang i Danmark: 3D-scanner revolutionerer strømpearbejde
Støttestrømperne kommer til at passe perfekt, borgerne får en bedre oplevelse – og hjemmesygeplejerskerne bedre arbejdsvilkår. Det er resultatet af, at Hedensted Kommune som den første kommune i Danmark har taget en ny 3D-scanner i brug. Scanneren letter processen, når borgere skal have målt op til støttestrømper – en opgave der udføres flere hundrede gange hvert år alene i Hedensted Kommune.
Det kan godt være lidt akavet. Altså at få målt op til de såkaldte kompressionsstrømper, som stimulerer blodomløbet i benene.
Både for borgeren, som skal have en medarbejder fra kommunen kravlende rundt og måle benene op, men også for sygeplejersken, der typisk står for opgaven, og som derfor ofte kan befinde sig i en ubehagelig arbejdsstilling.
Faktisk var det også en konkret oplevelse, som gjorde, at en medarbejder fik idéen til at prøve 3D-scanneren af.
Det fortæller sygeplejefaglig konsulent i Hedensted Kommune Rikke Lund, der har drevet projektet:
-Der er et rigtigt stort potentiale i forskellige former for velfærdsteknologi. Her spiller vores medarbejdere en vigtig rolle, for det er dem, der kender udfordringerne bedst. Det så vi også her, hvor det var en af vores sygeplejersker, der fik den konkrete idé og gik til sin leder med den. Det er guld værd, både i forhold til at få arbejdet med den konkrete løsning med 3D-scanneren, men også som inspiration til andre i Hedensted Kommune og resten af pleje- og sundhedsområdet, hvor vi skal gøre tingene smartere og bedst muligt for borgerne.
For prøve idéen af indgik Hedensted Kommune et samarbejde med virksomheden Medi Danmark, forklarer Lone Bockhoff, der leder Center for visitation og hjælpemidler i Hedensted Kommune:
-Vi synes idéen var rigtig god, og derfor undersøgte vi markedet og faldt over Medi Danmark, som i forvejen arbejder med blandt andet støttestrømper. Sammen fandt vi frem til en 3D-scanner, som vi nu har testet af i en periode med så gode resultater, at vi har indkøbt scanneren til vores sygeplejersker.
I pilotprojektet blev det blandt andet klart, at scanneren kan klare ca. halvdelen af alle årlige opmålinger i Hedensted. Det betyder, at over 200 opmålinger årligt nu kan klares lettere – og det forventes, at tallet vil være stigende, så scanneren får endnu højere værdi.
Samtidig har der været god feedback fra både borgere og sygeplejersker, fortæller Lone Bockhoff:
-Vi har fået rigtig gode tilbagemeldinger fra vores borgere, som synes, at det er nemmere og mere praktisk at blive scannet, og så er flere af vores erfarne sygeplejersker glade for, at de kan skåne deres rygge og knæ. En sidegevinst ved det er jo også, at vi i højere grad kan fastholde dem i Hedensted Kommune og på arbejdsmarkedet, fordi det fysisk krævende arbejde lettes.
Projektet vækker begejstring hos Hans-Kristian Skibby (DD), der er formand for Udvalget for Social Omsorg i Hedensted Kommune:
-Arbejdet med 3D-scanneren er et godt eksempel på, at vi har både dygtige og innovative medarbejdere, som ud over at passe deres daglige arbejde også formår at se og udvikle nye løsninger, der gør både velfærd og arbejdsmiljø bedre. Det viser, at vores strategiske satsning på velfærdsteknologi begynder at vise resultater. Dem skal vi have endnu flere af.
FAKTA:
- Hedensted Kommune laver hvert år opmålinger til ca. 400 par kompressionsstrømper – de fleste til ældre borgere. I takt med at antallet af ældre borgere stiger, forventes andelen af borgere, der bruger støttestrømper at stige.
- Indtil videre kan 3D-scanneren primært bruges til de borgere, som selv kan stå op under en opmåling.
- Pilotprojektet har vist, at den nye 3D-scanner både sparer tid, letter det fysiske arbejde og giver borgerne en bedre oplevelse, når der skal måles op til strømperne.
- Projektet er en udspringer af Hedensted Kommunes strategi for velfærdsteknologi "Sammen tør vi teknologi", der netop sigter mod, at skabe innovation tæt på opgaverne og med deltagelse og idéer fra de medarbejdere, som løser opgaverne i det daglige.
Kontakter
Rikke Lund NielsenSygeplejefaglig konsulentHedensted Kommune
Tlf:29 13 38 68rikke.l.nielsen@hedensted.dkLone BockhoffLeder ved Center for Visitation og Hjælpemidler, Hedensted Kommune
Tlf:51 26 34 07lone.bockhoff@hedensted.dkHans Kristian Skibby (DD)Formand for Udvalget for Social Omsorg, Hedensted Kommune
Tlf:61 62 42 31hans.kr.skibby@hedensted.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Hedensted Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hedensted Kommune
Hedensted Kommune får 4,1 mio. til at styrke naturfagsundervisning14.11.2024 13:32:06 CET | Pressemeddelelse
Villum Fonden har netop givet tilsagn om at investere 4,1 mio. kr. i nye lokaler, udemiljøer og udstyr, som vil skabe endnu bedre rammer for naturfagsundervisningen i Hedensted Kommune. Samtidig indeholder bevillingen midler til at kompetenceudvikle skolernes naturfagslærere til at udnytte de nye rammer og udstyr.
Tilflytterfesten fortsætter: Nu er Hedensted Kommune hjem for flere end 48.000 borgere5.11.2024 10:28:05 CET | Pressemeddelelse
En målrettet strategi, gode muligheder for bolig og job og ikke mindst skønne naturomgivelser gør Hedensted Kommune til et stadigt mere eftertragtet sted at bo.
Millionbyggeri kommer nærmere første spadestik: Stor interesse for at udvikle Juelsminde30.10.2024 10:07:56 CET | Pressemeddelelse
Hedensted Kommune har i samarbejde med lokale aktører i Juelsminde netop udvalgt fire velrenommerede teams til prækvalifikation til udviklingen af Juelsminde by. Her skal strand, havn og bymidte bindes bedre sammen, så byen, der er særligt populær blandt sejlere og turister, opnår en længere sæson og kan realisere sit udviklingspotentiale.
Markant byvækst fortsætter: Hedensted Kommune sælger grunde til lokal udvikler23.10.2024 09:31:48 CEST | Pressemeddelelse
Interessen for at investere og opføre nye boliger i Hedensted Kommune er fortsat høj. Nu er turen kommet til Ølsted, hvor lokalområdet længe har efterspurgt nye lejeboliger.
Hedensted Kommune søger nye idéer til skovplantning: Open Call for skovprojekter 202421.10.2024 13:01:54 CEST | Pressemeddelelse
830 hektar. Så meget skov skal der rejses i Hedensted Kommune inden 2030. Derfor beder kommunen igen i år lokale lodsejere om at komme med forslag til, hvor der kan plantes nye skove.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum