Regionsrådet godkender Råstofplan 2020
Råstofplan 2020 er den 21. november 2024 genoffentliggjort. Planen sikrer rammerne for råstofindvinding i den midtjyske region og tager samtidig hensyn til naturen.

Regionsrådet i Region Midtjylland har godkendt den opdaterede Råstofplan 2020, der fastlægger rammerne for råstofindvinding i regionen.
Miljøvurderingen i planen er blevet opdateret, efter Miljø- og Fødevareklagenævnet i august 2023 ophævede og hjemviste miljøvurderingen af råstofplanen til ny behandling i regionen.
Region Midtjylland har fået udarbejdet en konsekvensvurdering for at afklare, om råstofindvinding i Addit Syd kan have væsentlig påvirkning på det nærliggende Natura 2000-område.
Konsekvensvurderingen konkluderer, at råstofindvinding i Addit Syd ikke medfører væsentlige påvirkninger på de arter og naturtyper, der er tilknyttet Natura 2000-området.
Samtidig har regionen gennemgået samtlige miljørapporter, der danner grundlag for Råstofplan 2020, for at sikre, at de opfylder kravene i den gældende miljølovgivning.
Fire ugers klagefrist
Råstofplan 2020 har været i offentlig høring fra maj til juli 2024, og med regionsrådets gengodkendelse træder en klagefrist i kraft. Denne klagefrist gælder fra den 21. november 2024 og fire uger frem.
Eventuelle klager kan indgives til Miljø- og Fødevareklagenævnet og skal omhandle retlige forhold. På hjemmesiden for Råstofplan 2020 kan du læse mere om evt. klagemuligheder.
Råstofplan 2020 er fundamentet for den kommende Råstofplan 2024, som vil bygge videre på den godkendte plan og tage hensyn til fremtidige behov for råstoffer og naturbeskyttelse.
Du kan læse hele Råstofplan 2020 og tilhørende miljørapporter på råstofplan2020.rm.dk.
Nøgleord
Kontakter
Kontaktoplysninger på medlemmer af regionsrådet
Regionsrådets 41 medlemmer er valgt for 1. januar 2022 til 31. december 2025. Alle har egen side med oplysninger om politikeren.
Links
Om Region Midtjylland
Region Midtjylland er en politisk styret, administrativ enhed, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling: Sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede.
Regional Udvikling søger gennem konkrete regionale opgaver, ekspertiser og partnerskaber at skabe gode, fremtidssikrede løsninger og sikre, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle.
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Nyt samarbejde løfter erhvervsuddannelserne i Region Midtjylland30.6.2025 12:56:29 CEST | Pressemeddelelse
Med en ny fælles satsning vil erhvervsskolerne i Region Midtjylland løfte medarbejdernes kompetencer, fremme samarbejde og fællesskaber og sikre flere faglærte til fremtidens arbejdsmarked.
Regionsråd afsætter 130 mio. kr. til at bygge ny sterilcentral til Regionshospitalet Horsens25.6.2025 15:59:48 CEST | Pressemeddelelse
Den nye sterilcentral skal bygges bæredygtigt og indrettes med automatiske løsninger, der bl.a. skåner medarbejderne for tunge løft
Mere sammenhæng i behandling af fysisk og psykisk sygdom på vej25.6.2025 15:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Midtjylland tager vigtigt skridt i arbejdet for at skabe mere sammenhængende behandlingsforløb – uanset om det gør ondt i kroppen, psyken eller begge dele.
Stor international interesse for velfærdsteknologi og relationel velfærd17.6.2025 15:13:13 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 22. juni og fire dage frem er Aarhus og Region Midtjylland værter ved den internationale konference The European Social Services Conference ’Where care meets Tech’. Konferencen afholdes i samarbejde med Visit Aarhus, Ældreministeriet og Social- og Boligministeriet og leder op til Danmarks formandskab i EU.
Region og universitet styrker samarbejde17.6.2025 09:50:05 CEST | Pressemeddelelse
Ny aftale mellem Region Midtjylland og Aarhus Universitet sætter fokus på sundhed, kunstig intelligens og kompetenceudvikling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum