Erfaren profil med brancheindsigt tiltræder som ny økonomidirektør i Dagrofa Foodservice
22.11.2024 08:30:00 CET | Dagrofa ApS | Pressemeddelelse
Mikkel Korsholm er navnet på den nye økonomidirektør hos Dagrofa Foodservice, der er en af landets største totalleverandører til foodservicesektoren i Danmark. Virksomheden står bl.a. stærkt i markedet som fødevaregrossist for hoteller, kantiner og lokale restauranter.

Den nye økonomidirektør i Dagrofa Foodservice, Mikkel Korsholm, kommer med relevant erfaring i bagagen, da han tidligere i sin karriere bl.a. været ansat hos Carlsberg (VP, Group Finance) og Pandora (Finance Director, Western Europe).
De seneste par år har Mikkel Korsholm arbejdet som Finance Director hos Royal Unibrew, der er blandt de største leverandører til det danske foodservicemarked.
Hos Michael Christensen, adm. direktør i Dagrofa Foodservice, er stor glæde at spore over ansættelsen:
-Jeg er både stolt af og glad for, at Mikkel bliver en del af holdet i Dagrofa Foodservice som vores nye økonomidirektør, hvor han skal stå i spidsen for vores finansafdeling. Mikkel er en meget kompetent og erfaren profil, som gennem sine tidligere ansættelser har tilegnet sig særlig indsigt i fødevarebranchen. Derudover har Mikkel i løbet af sin karriere dokumenteret, at han er en dygtig leder og en skarp rådgiver, der både udfordrer og understøtter forretningen.
Michael Christensen understreger, at Mikkel Korsholm tiltræder på et vigtigt tidspunkt, hvor der snart bliver rullet en ny strategi ud:
-I Dagrofa Foodservice har vi en klar ambition om, at vi skal gøre det nemmere at drive et professionelt køkken. Samtidig har vi også et klart ønske om at præge hele den danske madscene ved at være en inspirerende og skarp samarbejdspartner for både kunder og leverandører. Lige om lidt tager vi hul på en ny strategiperiode, hvor vi skal forbedre kundeoplevelsen yderligere og på den måde sikre øge vækst. I den sammenhæng er jeg sikker på, at vi får stor gavn af Mikkels erfaring og kompetencer i rollen som økonomidirektør.
Den kommende økonomidirektør hos Dagrofa Foodservice, Mikkel Korsholm, er begejstret over de nye udfordringer. Han fortæller:
-I forvejen har jeg et godt kendskab til fødevarebranchen, men jeg ser frem til at komme endnu tættere på foodservicemarkedet. Jeg glæder mig især til at lære en masse nye dedikerede kollegaer bedre at kende, så vi i fællesskab kan gøre Dagrofa Foodservice til en endnu dygtigere samarbejdspartner. I mine øjne er det attraktivt at arbejde for en virksomhed, der gør sig umage for at sætte en klar madagenda og som samtidig har klare vækstambitioner. Det glæder jeg mig til at blive en del af.
Mikkel Korsholm starter hos Dagrofa Foodservice i Ishøj medio januar 2025.
Privat er han gift, far til to og bosat i Herlev.
Fakta om Dagrofa Foodservice:
- Dagrofa Foodservice er en ledende totalleverandør til foodservicesektoren i Danmark og en del af Dagrofa-koncernen, som bl.a. også står bag detailkæderne MENY, Spar, Min Købmand og Let-Køb samt Dagrofa Logistik.
- Dagrofa Foodservice står stærkt i markedet inden for kantiner og hoteller, og vi leverer til mange forskellige kundesegmenter – fra den lokale café til fine dining-restauranter.
- Vi har 30 Cash&Carry-butikker over hele landet og specialistselskaberne Grambogård, HKI Ost og Grøn Fokus. Hovedsædet er på terminalen i Ishøj, og vi har også logistikterminaler i Middelfart, Aalborg og Thisted.
- Læs mere på www.dgfs.dk.
Nøgleord
Kontakter
PRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkLars Hall Bæk FarsøeKommunikationschefDagrofa Foodservice
Tlf:42332811lar@dgfs.dkBilleder
Om Dagrofa
Med over 500 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik og Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner.
Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Forældre kan være en af nøglerne til at løse manglen på faglærte30.10.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er Danmark på vej mod at mangle 99.000 faglærte i 2030. Tidligere har erhvervslivet peget på de unges forældre som et problem for erhvervsuddannelser. En ny undersøgelse foretaget for Dagrofa viser, at opbakningen fra forældrene dog langt fra er det problem, den ofte gøres til.
Esse er Årets Restaurant i Den danske Spiseguide28.10.2026 12:59:47 CET | Pressemeddelelse
Esse i København er Årets Restaurant 2026 ifølge Den danske Spiseguide. Titlen blev uddelt søndag aften på Scandic Strandpark i Kastrup, hvor Brasserie Carl også blev hyldet som Årets Bistro/Brasserie/Trattoria, mens Allan Jørgensen fra Resumé vandt i kategorien Årets Restaurantchefprofil.
10 år med et gratis lift hjem til jul: SPAR sender igen danskerne hjem27.10.2026 07:10:00 CET | Pressemeddelelse
For tiende gang sender supermarkedskæden SPAR julebusser ud på de danske veje, så danskerne kan komme gratis hjem til jul. I år er der ekstra forkælelse ombord i anledning af jubilæet.
12 landsbyer på Sjælland og øerne har selv reddet deres dagligvarebutik23.10.2026 06:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra Røsnæs til Lolland og øen Omø har borgerne sammen med Dagrofa holdt liv i den lokale butik. Og der er plads til flere: Dagrofa har udpeget omtrent 50 mindre byer i hele landet, hvor der er plads til en dagligvarebutik – ti af dem på Sjælland og øerne, flere end i nogen anden landsdel.
Otte fynske landsbyer og øer har selv reddet deres dagligvarebutik23.10.2026 06:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra Veflinge på Nordfyn til Strynø i det sydfynske øhav har borgerne sammen med Dagrofa sikret den lokale butik. Og der er plads til flere: Dagrofa har udpeget knap 50 mindre byer i hele landet, hvor der er plads til en dagligvarebutik – syv af dem på Fyn.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum





