Ny lokalplan for Marielyst giver mulighed for nye aktiviteter og forenkler regler for erhvervsdrivende
27.11.2024 05:01:00 CET | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse
Et forslag til en ny og samlende lokalplan for Marielyst Strandvej er netop blevet godkendt af Teknik, Klima og Miljøudvalget. Planen indeholder retningslinjer for skilte, facader og byggeri og vil være i offentlig høring fra januar til marts 2025.

I Marielyst er erhvervslivet nu et skridt nærmere at få mere simple regler at forholde sig til. Samtidig kan turistbyen få nye aktiviteter, som kan gøre byen endnu mere attraktiv at besøge hele året rundt.
Det sker med en ny lokalplan for Marielyst Strandvej, som Teknik, Klima og Miljøudvalget netop har vedtaget. Planen skal nu til behandling i byrådet, hvorefter det forventes, at den sendes i høring til januar.
Den nye lokalplan har til formål at sikre et levende bycentrum, der med et større udbud af aktiviteter og tilbud kan skabe et bedre grundlag for helårsturisme i Marielyst. For eksempel giver lokalplanen mulighed for nye aktiviteter, såsom et hotelbyggeri i 3,5 etager eller ferielejligheder ved den østlige ende af Marielyst Torv. Dertil kommer spisesteder.
"Vi ønsker, at Marielyst skal blive endnu mere attraktiv at besøge – hele året. Derfor er lokalplanen ambitiøs og fremtidssikret i forhold til at give mulighed for nye aktiviteter. Vi har foruden hotel også ønsket fra politisk side at åbne op for endnu en erhvervsmulighed, nemlig ferielejligheder. Det mener vi kan øge interessen fra investorer," siger formand for Teknik, Klima og Miljøudvalget, Jesper Blomberg.
Samler regler og retningslinjer
Planen erstatter helt eller delvist fire lokalplaner, så det bliver mere simpelt at holde styr på gældende regler og retningslinjer, når man som erhvervsdrivende ønsker at udvikle sit erhverv. Lokalplanen giver et ensartet administrationsgrundlag for skilte, facader, markiser og hegning.
"Vi har lyttet til den kritik, der har været fra de erhvervsdrivende. Det har været alt for svært at finde ud af, hvad man må og ikke må, og derfor har de mange lokalplaner også kastet meget administration af sig. Derfor har vi bestilt denne nye lokalplan, som samler det hele og samtidig gør det tydeligt, hvad man kan og ikke kan. På den måde sparer vi administration, samtidig med at det bliver smidigere for erhvervslivet at udvikle sig," siger Jesper Blomberg.
Som en del af det nye administrationsgrundlag lægges der op til, at erhvervsdrivende kan opsætte skiltning uden forudgående tilladelse. De skal blot sikre sig, at deres skilte lever op til retningslinjerne.
"Vi ønsker en mere tillidsbaseret tilgang. Vi gør det nemmere og giver mere frihed, men vi forventer til gengæld også, at de erhvervsdrivende lever op til reglerne, så de honorerer den tillid, som vi viser. Er man i tvivl om retningslinjerne, så er man selvfølgelig altid velkommen til at kontakte administrationen, men vi fjerner forpligtelsen til at gøre det på nogle områder," siger formanden.
Sagen skal nu videre til byrådet, hvorefter det forventes, at planen bliver sendt i offentlig høring fra januar til marts 2025
Den nye lokalplan vil formelt erstatte lokalplanerne SYD 74 og 163 samt delvist aflyse lokalplanerne 131 og 148.
Kontakter
Jesper BlombergFormand for Teknik, Klima og Miljøudvalget
Tlf:40 19 44 90byjb@guldborgsund.dkStine Melissa JensenKommunikationskonsulentCenter for Teknik & Miljø
Tlf:2518 0490stmj@guldborgsund.dkFølg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Kunstprojekt for børn og forældre i vinterferien: Vasen som krop27.1.2026 14:20:43 CET | Pressemeddelelse
Hovedbiblioteket i Nykøbing F inviterer indenfor i vinterferien, hvor børn og voksne kan hjæpe til med et spændende kustprojekt sammen med billedkunstneren Emil Krog
Vil du blive klogere på kunstig intelligens (AI)27.1.2026 14:02:16 CET | Pressemeddelelse
Guldborgsund-bibliotekerne inviterer til et foredrag, hvor du kan lære meget mere om kunstig intelligens, når forfatter og forsker Anders Søgaard kigger forbi.
Guldborgsund-bibliotekerne inviterer til bogcaféer20.1.2026 10:43:02 CET | Pressemeddelelse
Elsker du at læse? Ønsker du nye læseanbefalinger?
Giv børnene flere gode læseoplevelser14.1.2026 11:24:24 CET | Pressemeddelelse
Vil du gerne give børnene flere gode læseoplevelser? Eller trænger du selv til ny inspiration til børne- og ungdomsbøger?
Kan du lide at læse og vil du gerne være med i et fællesskab om læsning?14.1.2026 10:24:40 CET | Pressemeddelelse
Hvis du kan sige ja til ovenstående, så kan du melde dig til et gratis guidet fælleslæsningshold, som styres af Guldborgsund-bibliotekernes frivillige læseguide, Connie.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum