Nødområder til havs bør blive opdateret
21.11.2024 11:44:33 CET | Aarhus Universitet Technical Sciences | Pressemeddelelse
Danmarks i alt 21 marine nødområder og disses beredkabsplaner bør revideres, anbefaler forskere fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi.

I Danmark kan skibe søge tilflugt i marine nødområder, hvis de kommer i nød og der opstår en risiko for spild af f.eks. brændstof eller kemikalier. Der findes detaljerede beredskabsplaner for håndteringen af eventuelle spild i hvert af nødområderne.
En ny videnskabelig rapport, som DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet – har udført for Miljøstyrelsen, anbefaler en revurdering af seks af Danmarks i alt 21 marine nødområder. Særligt anbefaler forskerne, at der hurtigt bliver foretaget en revidering af nødområderne med den højeste miljørisiko, dvs. nødområder ved Langeland, Bøtø, København, Thyborøn, Esbjerg og Frederikshavn.
Rapporten viser, at der både er behov for at revurdere nogle af områdernes egnethed og de eksisterende beredskabsplaner. Dels er nogle nødområder miljømæssigt sårbare, dels er der kommet nye hybridbrændstoffer, som byder på nye udfordringer for de eksisterende miljøberedskaber.
Nødområder med sårbare økosystemer
Ifølge rapporten indeholder flere af de nuværende nødområder særligt sårbare økosystemer og sårbart dyreliv. Derfor kan spild af olie eller andre miljøskadelige kemikalier i områderne være forbundet med høj miljørisiko. De særligt sårbare økosystemer ligger i følgende nødområder: Langeland Sund, Bøtø, Københavns Red, Thyborøn Havn, Esbjergs Havn og Frederikshavn Havn. Her vil udslip kunne forårsage store skader på dyre- og plantelivet i de omkringliggende økosystemer.
Nødområderne blev udvalgt i 2004. Siden da er nogle af de berørte kyst- og havområder blevet udpeget som Natura 2000-områder, der hører under EU's naturbeskyttelsesdirektiver: Fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet. Så der er særlige krav til beskyttelse af økosystemerne i disse områder.
Hybridolie udgør en særlig miljømæssig udfordring
Hvert nødområde har en individuel nødområdeplan med miljøvurdering og beredskabsoversigt. Tidligere har beredskabsplaner og vurderinger af nødområdernes sårbarhed primært været baseret på at skulle håndtere spild af tunge skibsolier. De nødområdeplaner, der skal træde i kraft, hvis skibe spilder brændstof eller andre miljøskadelige stoffer, er ifølge rapporten ikke forberedt på de nyeste miljømæssige udfordringer.
Der har siden beredskabsplanernes seneste opdatering i 2016 været stigning i både transport og brug af bl.a. hybridolier og kemikalier. De nye brændstoffer og hybridolier har anderledes egenskaber end de traditionelle skibsolier. Det skaber store udfordringer, fordi de eksisterende beredskabsteknologier har svært ved at håndtere dem. Rapporten anbefaler derfor, at miljøberedskabet for nødområderne skal tilpasses, for at øge mulighederne for at bekæmpe hybridolier ved spild i havmiljøet.
Læs rapporten ”Nødområdernes miljøsårbarhed i forhold til spild fra skibe” her. For yderligere oplysninger, kontakt venligst DCE ved Senior Researcher, Kim Gustavson, Institut for Ecoscience, Aarhus Universitet på kig@ecos.au.dk eller tlf. +45 87 15 86 41.
Nøgleord
Kontakter
Michael StrangholtDCE - Nationalt Center for miljø og Energi, Aarhus Universitet
Tlf:87151354Tlf:93508434mis@dce.au.dkFølg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Danske Arktis-forskere: Der er brug for en plan24.3.2026 16:47:49 CET | Nyhed
I disse dage finder en af verdens største arktiske konferencer sted på Aarhus Universitet, hvor forskere fra hele verden mødes for at udveksle viden og erfaringer om et geopolitisk højspændingsområde. Men Danmark har ingen samlet national strategi for forskningen i Arktis, og det bekymrer de forskere, der i bogstavelig forstand står i frontlinjen.
Dyrevelfærd i svineproduktion kræver mere end enkeltstående tiltag20.3.2026 12:31:40 CET | Pressemeddelelse
Enkeltstående velfærdstiltag i konventionel svineproduktion kan have utilsigtede konsekvenser. Postdoc ved Aarhus Universitet Mathilde Coutant anbefaler, at plads, rodemateriale og fodersammensætning tænkes sammen for at opnå positive effekter.
Biokul i dansk landbrug: Nyt forskningsprojekt skal kortlægge langtidseffekter19.3.2026 13:57:13 CET | Pressemeddelelse
Et nyt, landsdækkende forskningsprojekt skal undersøge, hvordan biokul påvirker jord, afgrøder og miljø over tid. Projektet, der er et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Københavns Universitet, er finansieret af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø.
Ny viden om smågrise under transport kan bidrage til bedre dyrevelfærd19.3.2026 12:30:00 CET | Pressemeddelelse
Resultater fra forskningsprojekt på AU Viborg giver ny viden om, hvordan smågrise reagerer, når de blandes i forbindelse med transport.
Grundfos Fonden donerer 40 millioner kroner til Aarhus Universitet18.3.2026 08:50:19 CET | Pressemeddelelse
Grundfos Fonden har bevilget en indledende donation på 40 millioner DKK til Aarhus Universitet for at støtte opstarten af EIT Water – det nyeste Knowledge and Innovation Community (KIC) under European Institute of Innovation and Technology (EIT), et organ under Den Europæiske Union.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum