Aarhus Airport har indgået betinget aftale med investor
Aarhus Airports bestyrelse har indstillet til byrådene i Aarhus, Norddjurs og Syddjurs kommuner, at lufthavnens kapitalgrundlag sikres ved kapitalindskud fra en ny investor. Den ny investor får på sigt aktiemajoritet i lufthavnen.
Lufthavnens bestyrelse har indgået en betinget aftale med en ekstern international investor om en kapitalinvestering, som vil sikre den fremadrettede drift og udvikling af lufthavnen. Aftalen, som er betinget af endelige aftaledokumenter, færdiggørelse af investors undersøgelse af lufthavnens forhold samt godkendelse fra politikere og relevante myndigheder, vil på sigt gøre den eksterne investor til hovedaktionær i lufthavnen. De nuværende ejerkommuner vil fortsætte som aktionærer i lufthavnen efter transaktionen, mens minoritetsaktionæren STAUS A/S helt forlader aktionærkredsen.
Endelig aftale forventes underskrevet medio januar 2025 efter den politiske behandling. Kapitalindskud foretages i forlængelse heraf.
Bestyrelsesformand Lars Dige Knudsen udtaler: ”Vi er begejstrede for at have indgået en aftale med en meget kompetent international investor, der ikke alene stiller kapital til rådighed, men også bidrager med meget stor erfaring, indsigt og ekspertise i lufthavnsdrift og -udvikling”.
”Vi kommer til at vente lidt med at sætte navn på den nye investor, idet vi gerne vil have den politiske behandling gennemført først”, slutter bestyrelsesformanden.
Kontakter
Lars Dige KnudsenBestyrelsesformand, Aarhus Airport
Tlf:28 56 00 80Om Aarhus Airport
Aarhus Airport A/S’ ambition er at være østjydernes foretrukne lufthavn og forbinde Østjylland med populære storbyer og andre attraktive rejsemål. Med afgange til destinationer i hele Europa sigter lufthavnen mod at imødekomme forventningerne hos det jyske erhvervsliv såvel som hos fritidsrejsende i lufthavnens optageområde, der er Jyllands største. Lufthavnen er igennem de seneste år blevet totalmoderniseret og udvidet til dobbelt størrelse.
I april 2024 var Aarhus Airport A/S vært for Europas vigtigste luftfartskonference, Routes Europe, der er en mødeplatformen for luftfartsbranchens beslutningstagere. Aarhus Airport A/S er ejet af Aarhus Kommune, Syddjurs Kommune, Norddjurs Kommune og privatinvestor Staus A/S. Køreturen til Aarhus Airport tager cirka 30 minutter fra Aarhus.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Airport
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Airport
Et turbulent 2024 landede som Aarhus Airport’s tredjebedste år3.1.2025 14:54:12 CET | Pressemeddelelse
December måned blev en god slutspurt i Aarhus Airport på et udfordrende år. 16,6 procent flere passagerer rejste gennem lufthavnen i årets sidste måned til sammenligning med december 2023. Det samlede passagertal for 2024 lander på 6 procent færre rejsende end i 2023.
Stor rejseaktivitet i november måned i Aarhus Airport3.12.2024 07:54:53 CET | Pressemeddelelse
Antallet af internationale rejsende i Aarhus Airport steg med 12 procent i november måned i forhold til samme periode i 2023. Ryanair udvidede til tre ugentlige afgange til Malaga, og SAS indsatte større fly på Københavnerruten.
Spanske succesruter fortsætter: Norwegian flyver til tre favoritrejsemål fra Aarhus Airport i 202528.11.2024 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Aarhus Airport er igen med i Norwegians sommerprogram, der går i luften til foråret 2025. Østjyderne kan således flyve direkte fra Aarhus til Alicante, Malaga og Palma de Mallorca med et af Danmarks mest populære flyselskaber.
Ryanair hånd i hånd med Aarhus Airport i 25 år5.11.2024 11:37:41 CET | Pressemeddelelse
I november er det en sølvbryllupstid siden, Ryanair for første gang satte landingshjulene på banen i Aarhus Airport. Siden har det banebrydende lavprisselskab fløjet over 3 millioner passagerer mellem Aarhus og destinationer i hele Europa.
Flyrejsende bruger langt flere penge i Aarhus Airport2.10.2024 12:57:22 CEST | Pressemeddelelse
September blev årets hidtil største måned i Aarhus Airport. Samtidig ligger årets omsætning langt over det budgetterede.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum