Mere end 300 har meldt sig som frivillige til Royal Run 2025 i Ribe
Billetterne til Royal Run 2025 i Ribe blev revet væk, og nu står frivillige også i kø for at give en hånd med ved afviklingen af den store folkefest i Ribe. Mere end 300 friske frivillige har meldt sig, og arrangørerne takker for den store opbakning.
En overvældende stor tilslutning blev resultatet, da DGI Sydvest og Esbjerg Kommune efterspurgte frivillige til Royal Run 2025 i Ribe. Målet var 300 frivillige, og det mål er nu mere end nået.
20 foreninger fra hele kommunen har meldt ind med i alt 260 frivillige. Hertil kommer 40 privatpersoner, som har meldt sig som frivillige. Dermed har arrangørerne alle de frivillige, man skal bruge.
Ikke plads til flere i denne omgang
Mange flere ville gerne have givet en hånd med. Således står 10 foreninger med i alt 100 frivillige på venteliste, og der kommer stadig meldinger fra foreninger og private, der gerne vil være med. Desværre er der ikke brug for flere frivillige i denne omgang, men fra udviklingskonsulent i DGI, Danni Callesen, som er kontaktperson for de frivillige, lyder der en stor tak til alle, som har meldt sig:
- Tusind tak til alle de frivillige, der vil være med til at skabe en fantastisk dag ved Royal Run 2025 i Ribe. Det er fantastisk at opleve et så stort engagement fra vores foreninger og fra private borgere. Uden de mange frivillige hænder ville det ikke være muligt at gennemføre den store folkefest. Her er brug for alle de 300 frivillige, vi nu har fået, hvad enten det handler om at dele vand og frugt ud, vise vej, stå ved baggageopbevaringen, eller hænge medaljer om halsen ved målstregen, siger Danni Callesen.
Økonomisk støtte til foreninger
Ud over en kæmpe oplevelse, hvor man har det sjovt sammen med andre, kan de frivillige fra foreningerne gå hjem med et pænt bidrag til foreningskassen. Foreninger med 10 frivillige får nemlig 4000 kr. til klubben for deres indsats ved Royal Run, mens foreninger med 15 frivillige får 6000 kr.
- Det tog under en time for mig at skaffe de frivillige, som vi havde sagt ja til at stille med af frivillige til Royal Run i Ribe. Der var meget hurtigt udsolgt af startnumre til dette event, så derfor så vi muligheden for at være en del af festen ved at være frivillige i stedet. Vi er glade for at være en del af denne store begivenhed som Royal Run, udtaler Jens Bo Holm-Nielsen fra Ribe Bordtennisklub.
Som frivillig privatperson får man ikke økonomisk støtte, men kan glæde sig til at være en aktiv del af en kæmpe fest, når de kongelige kommer til Ribe.
Alle de tilmeldte frivillige bliver selvfølgelig klædt godt på til opgaven og kan som en ekstra belønning også se frem til selv at gå en One Mile og få en medalje, når det officielle løb er gennemført.
Kontakter
Danni Callesen, udviklingskonsulent DGI, tlf. 23 62 76 54, danni.callesen@dgi.dk
Jens Bo Holm-Nielsen, Ribe Bordtennisklub, tlf. 21 66 25 11
Billeder
Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Varm op til Royal Run på tre træningsruter i Ribe15.11.2024 09:35:06 CET | Pressemeddelelse
Royal Run i Ribe blev udsolgt på få timer, og mens deltagerne venter spændt på 2. pinsedag, kan de prøve benene af på tre lokale træningsruter. Ribe Motion bakker op og byder nye medlemmer velkomne til gå- og løbetræning.
Ribe melder klar med 10.000 startnumre til Royal Run 202512.11.2024 10:13:10 CET | Pressemeddelelse
I dag er tilmeldingen til Danmarks royale motionsfest åbnet, og landets ældste by glæder sig til tage imod 10.000 glade motionister, der får fornøjelsen af en historisk tur gennem den gamle kongeby.
International kunstner skaber storslået, lokalt inspireret kunstværk til Esbjerg8.11.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et helt unikt kunstværk er på vej til Englandskaj på Dokken i Esbjerg. Det er den verdensberømte internationale kunstner, Monira Al Qadiri, der er i fuld gang med at skabe et spændende lokalt forankret værk, der afsløres og indvies i sommeren 2025. Værket bliver Al Qadiri´s største permanente offentlige kunstværk til dato og hendes allerførste permanente udsmykning i Europa.
Esbjerg åbner Himmelrummet: En ny multibane for Stengårdsvejs stjerner7.11.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Onsdag den 13. november inviterer Esbjerg Kommune til åbning af Himmelrummet, der er byens nye multibane på Stengårdsvej. Alle er velkomne til musik og mad, og så bliver banen selvfølgelig indviet med en sjov fodboldturnering.
Rapport danner grundlag for forbedring af arbejdsmiljøet i Familierådgivningen4.11.2024 09:37:18 CET | Pressemeddelelse
Der er problemer med arbejdsmiljøet, og tonen i Familierådgivningen har været hård, det konkluderer arbejdsmiljørapporten fra det eksterne rådgivningsfirma Mindwork. Derfor er der allerede nu sat flere ting i værk for at forbedre arbejdsmiljøet i afdelingen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum