Elektrisk tilbagegang for bilsalget i EU
21.11.2024 06:00:00 CET | Mobility Denmark | Pressemeddelelse
Mens Danmarks elbilsalg brager fremad, går lande som Sverige og Tyskland tilbage som direkte konsekvens af udfasning af støtte til elbiler.

I oktober 2024 blev der registreret 866.397 nye biler i EU. Det svarer til en ændring på 1,1 procent sammenlignet med oktober 2023. Selvom der har været enkelte udsving, holder bilsalget i Europa i 2024 generelt et stabilt niveau og ligger samlet set 0,7 procent over salget i 2023. Indtil videre er der blevet registreret omkring 8,86 millioner nye biler i EU i år. I Danmark gik salget fremad i oktober med en vækst på 8,9 procent i forhold til samme måned sidste år.
"Det er opmuntrende at se, at det europæiske bilmarked samlet set holder sig stabilt, selvom der har været udsving i årets løb. At vi nærmer os et niveau, der matcher sidste års salgstal, er en vigtig indikator for markedets robusthed. Samtidig glæder vi os over, at Danmark fortsætter med at vise en positiv udvikling, hvilket vidner om stærk efterspørgsel og et sundt marked," siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.
I alt blev der registreret 124.907 nye elbiler i EU i oktober, hvilket er en stigning på 2,4 procent i forhold til oktober 2023. Dog udgjorde elbilerne kun 14,4 procent af EU’s bilsalg, mens det gjaldt mere end 17 procent sidste måned. Det samlede salg af elbiler i 2024 ligger derfor 4,9 procent lavere end samme periode sidste år, hvilket understreger de udfordringer, markedet har stået overfor i år.
"Elbilsalget har i en længere periode været udfordret på flere store markeder i EU. Det illustrerer, hvordan klare incitamenter og stabile politiske rammer spiller en afgørende rolle for at fastholde udviklingen. Hvis vi ønsker en succesfuld og langsigtet grøn omstilling, er det vigtigt, at både nationale og europæiske aktører prioriterer tiltag, der understøtter omstillingen," siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.


Nøgleord
Kontakter
Mads RørvigAdm. direktørMobility Denmark
Tlf:30 16 10 04mr@mobility.dkKristine VindKonsulentMobility Denmark
Tlf:31369066kbv@mobility.dkMobility Denmark
Følg os på følgende kanaler:
Fakta
Mobility Denmark er brancheorganisation for bilproducenter, bilimportører, ladeoperatører, finansierings- og leasingselskaber samt delebilstjenster og biludlejning.
Kildeangivelse
Gengivelse af tekst: Mobility Denmark
Gengivelse af tal og statistik bedes kildeangivet: ACEA
Følg pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Batterikapacitet i elbiler stiger på tværs af landet28.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elbilernes batterikapacitet vokser fortsat markant og styrker potentialet for energilagring i alle landets regioner.
Bilsalget i EU gik frem i første kvartal23.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bilsalget i EU steg i første kvartal af 2026, båret af en markant fremgang i marts. Samtidig fortsætter elbiler med at fylde mere i både EU og Danmark.
Elektriske køretøjer vinder frem i det nordiske vare- og lastbilmarked i første kvartal af 202621.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vare- og lastbilmarkedet i Norden udviklede sig forskelligt i første kvartal, mens el fyldte mere i flere segmenter på tværs af de nordiske markeder.
Ny milepæl: 600.000 elbiler på de danske veje16.4.2026 12:44:31 CEST | Pressemeddelelse
Den danske bilbestand har rundet 600.000 elbiler, hvilket markerer endnu en milepæl i udviklingen af bilparken.
Marts løftede bilsalget på tværs af Norden14.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bilmarkedet i Norden gik frem i marts, mens tallene for første kvartal viser en mere blandet udvikling. Samtidig fyldte elbilerne fortsat markant i nybilsalget på tværs af de nordiske markeder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum