Trods 50 procent flere svindelsager: Så mange er shoppeklar til Black Friday
Over halvdelen af danskerne forventer at shoppe i anledning af Black Friday, viser en ny undersøgelse. Undersøgelsen er lavet for Gjensidige og Sparekassen Kronjylland, der advarer om en 50 procents stigning i antallet af svindelsager.

Slutningen af november er de seneste år blevet synonym med shopping og tilbudsfest i takt med, at Black Friday er blevet til Black Week. En uge med massevis af tilbud og en gylden mulighed for at spare penge.
Det planlægger hver anden dansker at gøre brug af i år. Det viser en ny undersøgelse lavet af YouGov for Gjensidige og Sparekassen Kronjylland. Undersøgelsen konkluderer dog også, at hver femte dansker har oplevet af blive udsat for svindel i onlinehandel.
Den høje andel af danskere, der er blevet udsat for svindel, kommer desværre ikke bag på fagchef for betalingskort i Sparekassen Kronjylland, Jan Mågård.
”Antallet af svindelsager er steget voldsomt det seneste år. I Sparekassen Kronjylland oplever vi, at der er foretaget mere end 50 procent flere kortindsigelser i årets første 10 måneder i forhold til samme periode sidste år. Stigningen giver et tydeligt billede af bekymrende stor svindelaktivitet i år”, siger Jan Mågård.
Han frygter, at mange flere vil blive snydt i årets sidste måneder, der står til at overgå tidligere år markant, når det kommer til forsøg på svindel.
”Da vi typisk oplever allerflest kortindsigelser i årets sidste to måneder, er der al mulig grund til at være opmærksom, hvis man shopper til Black Friday. Stigningen hænger uden tvivl sammen med øget svindel omkring Black Friday- og julehandlen”, forklarer han.
En kortindsigelse betyder, at man gør sin bank opmærksom på, at der er sket svindel med ens betalingskort.
Dette skal du holde øje med
Den tiltagende svindel giver anledning til, at man som forbruger sætter sig godt ind i, hvor man gør sine handler online, samt hvad man skal gøre, hvis man oplever at blive udsat for svindel. Sådan lyder det fra skadedirektør i Gjensidige, Lene Rasmussen.
”Min klare opfordring er, at man grundigt undersøger, om de websider, man handler på til Black Friday, er troværdige. Er det ikke en webshop, man kender på forhånd, kan man for eksempel læse andres erfaringer med den på Trustpilot, ligesom man bør kontrollere webshoppens adresse.”
Bliver man først udsat for svindel, skal man straks kontakte sin bank, og ikke sit forsikringsselskab, lyder hendes opfordring:
"På den måde kan processen med at forsøge at få pengene tilbage begynde hurtigst muligt”, forklarer Lene Rasmussen.
Gode råd til sikker online shopping:
-
Tjek om webadressen er korrekt
-
Undersøg mistænkelige links. Indtast fx selv webshoppens hovedside i stedet for at følge et link
-
Kontroller for korrekt dansk sprog
-
Er priserne for gode til at være sande?
-
Tjek fx sidens troværdighed på Trustpilot
-
Undersøg om siden har E-mærket
-
Fragt betaler man kun én gang – sammen med varen
-
Betal ikke med en bankoverførsel
-
Gør indsigelse til din bank, hvis du er blevet svindlet
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget blandt 1.022 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år af © YouGov for Gjensidige i september 2024.
Den 29. november er Black Friday. Forventer du at købe varer på Black Friday i år? |
|
Ja (NET) |
52% |
Ja, men kun online |
26% |
Ja, men kun i fysiske butikker |
6% |
Ja, både online og i fysiske butikker |
20% |
Nej |
40% |
Ved ikke |
9% |
Har du nogensinde oplevet at blive udsat for svindel i forbindelse med online handel? |
|
Ja (NET) |
19% |
Ja, jeg blev snydt på en udenlandsk hjemmeside |
10% |
Ja, jeg blev snydt på en dansk hjemmeside |
11% |
Nej |
76% |
Nej, har aldrig handlet online |
1% |
Ved ikke |
4% |
Nøgleord
Kontakter
Andreas MortensenKommunikationskonsulentGjensidige
Tlf:27 52 46 44am@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.500 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 36 mia. NOK i 2023, mens forvaltningskapitalen udgjorde 148 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Næsten dagligt er der optræk til en ulykke ved overskæringer på jernbanen9.7.2025 07:33:00 CEST | Pressemeddelelse
De seneste to år er der registreret over 700 forløbere til ulykker ved overskæringer på jernbanenettet, hvor der har været ved at ske en kollision eller påkørsel. Det viser nye tal, som Trafikstyrelsen har udleveret til Gjensidige.
Bank og forsikringsselskab advarer mod dette på udlandsferien8.7.2025 14:31:07 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Sparekassen Kronjylland og Gjensidige, viser, at næsten hver tredje dansker foretrækker at betale med kontanter, når de er på ferie i udlandet. Det kan være en dårlig idé, advarer Sparekassen Kronjylland og Gjensidige.
Mange danskere kender ikke anbefalingerne: Betalinger i udlandet kan give ekstraregning6.7.2025 07:46:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver anden dansker kender ikke deres banks anbefalinger for betaling med kort i udlandet, og det kan føre til en ærgerlig ekstraregning på ferien, lyder advarslen fra Gjensidige og Sparekassen Kronjylland.
Hedebølge resulterer i dehydrering for danske feriegæster3.7.2025 07:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens der opleves rekordhøje temperaturer og hedebølge i Europa, er det alfa omega at danskerne husker at drikke rigeligt med væske og sørge for saltbalancen, når de er på ferie. Sådan lyder opfordringen.
Boligkøbere drømmer om et godt energimærke: Men mange boliger lever ikke op til ønskerne2.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kun 12 procent af landets boligejere ville vælge et hus med et lavt energimærke, hvis de skulle købe i dag. Men over halvdelen af de danske boliger har energimærke D eller lavere. Det viser en ny undersøgelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum